I Tintin-universet irriterer forsikringsagenten Max Bjævermose grænseløst kaptajn Haddock, Bianca Castafiore og andre figurer, når han dukker op. Når han forsvinder, vækker det åbenbart harme i den virkelige verden. Indtil videre har et overvældende flertal på Politikens hjemmeside stemt for, at Max Bjævermose skal beholde det originale navn, oversætteren Jørgen Sonnergaard i sin tid gav ham. 400 protest-mails Tegneren Henrik Rehr oplyser, at Folkebevægelsen For At Max Bjævermose Bliver Ved Med At Hedde Max Bjævermose foreløbig har modtaget langt over 400 mail i protest mod navnet Konstantin Strøm. Men hvad skal der til for, at Max Bjævermose kan beholde navnet i den nye oversættelse? Og hvad er sagens juridiske realiteter? »Det er en meget mærkværdig sag. Jeg kan ikke finde nogen direkte paralleller«, konstaterer professor, dr.jur. Jens Schovsbo fra Københavns Universitet, der er ekspert i ophavsret. Højesteret dømte sagen Tilbage i 1950 gik oversætteren Ole Restrup i kødet på Nordisk Film, der markedsførte filmudgaven af Hemingways roman 'For Whom the Bell Tolls' under det danske navn 'Hvem ringer klokkerne for?' - en titel, Ole Restrup havde kreeret til sin oversættelse af romanen. Filmselskabet havde ikke spurgt om lov til at genbruge titlen. Ole Restrup mente, at han ejede ophavsretten til sin danske titel, fordi den i sig selv var 'et åndsværk af en vis kvalitet'. Højesteret gav ham ret i 1951. Han fik 500 kr. fra filmselskabet, som også måtte slippe 800 kr. i sagsomkostninger. Tournesols pendul Med dén sag i baghovedet chokerer det måske ikke ligefrem, at Forlaget Carlsen nu ændrer otte album-titler, som Jørgen Sonnergaard ikke oversatte direkte, men selv digtede. Men hvad med et enkelt - godt nok ganske originalt - navn som Max Bjævermose? »Jeg tvivler faktisk på, at Sonnergaard har ophavsret til navnet. Men at retten dermed er givet fuldstændig fri, mener jeg heller ikke, man kan sige«, siger Jens Schovsbo. Svaret svinger med andre ord i luften som professor Tournesols pendul. Jens Schovsbos kollega lektor Morten Rosenmeier kommer ikke meget nærmere: »Der kan være tvivl om, hvorvidt Sonnergaard har ophavsret til navnet, men det kan ikke udelukkes. Så der er to muligheder: Enten afgør man sagen ved domstolene. Eller også vælger forlaget simpelthen at lave en aftale«. Kamp Forlaget Carlsen og Jørgen Sonnergaard tørnede sammen i 2000, da oversætteren prøvede at få royalty ud over de ti kroner, forlaget betalte pr. side for 24 oversatte album i perioden 1960-1976. Retssagen lænsede både forlagets og Jørgen Sonnergaards pengekasser for adskillige hundrede tusinde kroner. Så at man ikke vælger rettens vej, er måske ikke så overraskende. Forlaget Carlsen har dog valgt overhovedet ikke at spørge Jørgen Sonnergaard, men genbruger i stedet navnet Konstantin Strøm fra en tidligere oversættelse. »Hvis forlaget alligevel gerne vil bruge navnet, og mener, at Sonnergaard har ophavsret, kan det tilbyde ham et beløb. Det skulle forhandles, og der er ingen praksis på området, men det ville nok ikke være voldsomt stort«, siger Morten Rosenmeier. Hvad skal Bjævermose koste? På hjemmekontoret i Helsingør afviser Jørgen Sonnergaard ikke, at han vil give Max Bjævermose fra sig til en ny oversættelse. »Jeg kan godt se, det er fuldstændig åndssvagt, at vi ikke kan kalde ham Max Bjævermose. Men nu har forlaget for det første ikke spurgt mig, men trampet henover mig. Og hvis jeg giver dem lov uden en egentlig aftale, kommer jeg for alvor ud i problemer om, hvad de må bruge eller ikke bruge«, siger han. Spørgsmålet er så, hvad Max Bjævermose skulle koste. »Det aner jeg virkelig ikke. Men jeg synes virkelig, det er forlaget Carlsen og ikke mig, der må komme med et udspil, hvis navnet skal bibeholdes«, siger Jørgen Sonnergaard. På Forlaget Carlsen - oven på en dag med interview til både radio og tv - siger forlagschef Jens Trasborg nu: »Hvis der bliver folkeopstand på grund af Bjævermose, må jeg jo overveje vores stilling. Jeg er ikke på et raid mod Sonnergaard, som nogen påstår. Jeg er ude på en tekstnær udgav af Tintin. Og jeg synes, vi burde have første album i hånden, før vi diskuterer«. Ville I tilbyde Jørgen Sonnergaard en aftale?

»Det ved jeg ikke. Alt kan jo lade sig gøre. Men foreløbig har vi foretaget et redaktionelt valg«. Det redaktionelle valg går på, at Konstantin Strøm ligger tættere på det franske navn Séraphin Lampion ('Lampion' betyder kulørt lampe). Tidsskriftet Seriejournalen mente dog i går ikke, at argumentation holdt vand og udskrev en konkurrence om alternative navne på sine hjemmeside. Blandt bidragene var 'Svend-Bent Forlængerledning', 'Karl Kronemuffe', 'Niebelung Nefalygte', 'Brøsig Bunsen', 'Søren-Finn Lampeløg' ... samt 'Aksel Strøbye'.