0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Linda Lovelace gik på katolsk skole og beskriver sig selv som en pæn pige. Hun blev dog berømt for nogle ganske andre talenter. - Arkivfoto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tvetydige pornomyte

Linda Lovelace var stjerne i 'Langt ned i halsen', den bedst sælgende pornofilm nogensinde. Hun blev et symbol på kvindernes seksuelle frigørelse i 70'erne - og siden hen kvindebevægelsens argument for, at porno var skadeligt. Ny dokumentar går bag om myten.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Historien om pornostjernen Linda Lovelace og verdens bedst sælgende pornofilm begynder, den dag damefrisøren Gerry Damiano kører fra sin lejlighed på Manhattan ind til sit kontor, hvor Linda Lovelace og hendes mand venter. Da han kommer frem, udbryder han:

»Da jeg kørte over broen, slog det mig: Vi laver en spillefilm (...) om en pige, der har en klitoris siddende i halsen«.

Linda Lovelace er på dette tidspunkt luder. Hendes mand er hendes alfons, og han sælger hende for mellem 25 og 50 dollar per knald. Hun har oplevet et bredt spekter af seksuelle perversiteter, bl.a. sex med en hund, og hun har udviklet en teknik, der gør hende i stand til at slappe af i halsmusklerne og sluge en penis helt til roden. Men spillefilm - det har hun aldrig prøvet.

Damefrisøren har lagt en detaljeret plan. På køreturen har han fundet på titlen: 'Deep Throat'. Han har styr på handlingen. Titelsangen. Samt hovedrolleindehaveren:

»Linda«, siger Damiano. »Du er den eneste pige til den film«.

Sådan beskriver Linda Lovelace otte år senere optrinnet til 'Deep Throat' i bogen 'Ordeal' (på dansk 'Skærsilden'). Hun stadfæstede sin hovedrolle over for filmens finansielle bagmænd, mafiaen, med en række blow jobs. Og selv om de først havde efterspurgt en blondine med store bryster, kom de ikke til at fortryde valget af Lovelace. For filmen, der kostede 25.000 dollar at producere, solgte for over 600 millioner dollar.

Bedøvet og bedækket
Historien om Linda Lovelace, der oprindelig hed Linda Susan Boreman, er mildt sagt tvetydig. Den handler om en kvinde, der måske, måske ikke, blev tvunget ind i sexindustrien. For en stund var hun - selv for feministiske bevægelser - symbolet på kvindernes og klitorissens seksuelle frigørelse. Så skiftede hun ham og blev vartegn i kampen mod pornofikseringen. Inden hun døde i en trafikulykke i en alder af 53 år.

Linda Lovelace blev født i 1948, gik på katolsk skole og beskriver sig selv som en pæn pige »af den slags, der allerhelst vil gå på stranden og holde i hånd«.

Hun fortæller i 'Ordeal', at hendes mor tævede hende op gennem barndommen. Som 20-årig mødte hun sin kommende mand, Chuck Traynor, og kort tid efter flyttede hun sammen med ham.

Dette forhold ville hun senere betegne som bygget på misbrug af den værste skuffe. Men dengang lignede hun én, der elskede porno og nød sex.

Det fortalte flere medspillere senere til diverse medier som Penthouse og E!

Hun skulle endda have nydt en sexscene med en hund; en påstand, som Linda Lovelace tilbageviser i 'Ordeal' med argumenter om, at hendes mand holdt en pistol rettet mod hendes hoved, og at hun i øvrigt var stærkt påvirket af stoffer, mens hun blev bedækket.

'Deep Throat', der fik den danske titel 'Langt ned i halsen', blev optaget på lavbudget i løbet af seks dage. Den blev den første pornofilm, der rent faktisk havde, hvad der mindede om en handling.

Den blev tilmed vist i almindelige biografer, og selv medlemmer af kvindebevægelsen kaldte filmen for seksuelt frigørende, skriver psykologen Petra Boynton i The Guardian i 2002. I dens kølvand optrådte Linda Lovelace i talkshow, i Playboy og blev interviewet til en bog, hvor hun igen og igen fastslog, at hun ikke var skuespillerinde, men bare sig selv - en naturlig pige, der elskede sex.

Korstog mod porno
Men i 1980 viste hun verden vrangen. I sin selvbiografi, 'Ordeal', skrev hun, at billedet af pornostjernen Linda Lovelace var en løgn. Hun havde levet i et misbrugsforhold med sin mand, som hun nu havde forladt.

Hun skrev, at hun ikke var en sexbombe, men en sølle stakkel, der var blevet udnyttet groft af både manden og sexindustrien. Slået, seksuelt misbrugt, udsat for perversiteter af en anden verden.

Bogen blev til, efter at hun fandt en ny mand og blev mor. Tilmed stødte hun ind i en flok feminister, og pludselig udgjorde Lovelace spydspidsen for kvindebevægelsens antipornobevægelse - som en personificering af branchens bagside.

Hun argumenterede for, at porno var skadeligt, og at 'Deep Throat' slet ikke burde blive vist mere. »Når du ser filmen 'Deep Throat', ser du mig blive voldtaget. Det er en forbrydelse, at den film stadig bliver vist. Der var en pistol mod min tinding under alle optagelserne«, fortalte hun avisen Toronto Sun i 1981.

Både tidligere bekendte og pornokyndige eksperter mener dog, at hendes udtalelser er fyldt med selvmodsigelser, og at korstoget mod pornoen satte ind, da hun begyndte at skamme sig over sin fortid.

I 1997 gik hun fra faderen til sine børn og arbejdede frem til sin død i et computerfirma i Denver. Historien om verdens første pornostjerne endte med, at Linda Boreman, som hun igen kaldte sig, døde 22. april 2002 af de kvæstelser, hun pådrog sig efter at være kollideret med en betonmur.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden