Saxofonisten var indstillet på at afblæse, men da vi endte med at blive seks betalende gæster, valgte trioen at gennemføre. Det blev de ikke rige af. De spillede på døren og nåede end ikke at snuse til noget, der ligner den officielle musikertarif. Det var ikke afgørende. Det vigtige var at få spillet. Det var en af de første dage på jazzfestivalen, det var eftermiddag, solen bagte, og de fleste mennesker var trukket til Kongens Have. Så skal det være svært. Og dog viste det sig senere samme dag, da skyggerne havde overtaget, at festivalprojektet på KafCafeen i Skindergade ikke er helt uden økonomisk hold i virkeligheden. Bag det står blandt andre pianisten Nikolaj Hess og sangerinden Thulla, der med sit Organiske Orkester denne aften tiltrak et halvt hundrede mennesker og dermed fik en hyre, der overgik tariffen, på ca. 1.500 kr. for to gange tre kvarter. »Vi spiller totalt på døren«, siger Thulla: »Det vil sige, at vi får entreindtægterne, og det er ikke sjovt, når man ikke ved, om der kun kommer to fulde folk. Det viste sig alligevel, at interessen for at være med var overvældende. For mange af musikerne er det væsentligt at få lov til at spille så meget som muligt«. Thulla blev ringet op af Nikolaj Hess: Skulle de ikke prøve at få noget i gang et andet sted, nu da Cafe Chips på Østerbro, hvor hun blandt andre steder huserede, var blevet lukket. De endte på KafCafeen, som de låner, mod at cafeen får indtægterne ved barsalget. Det bliver på de ti dage til i alt fjorten koncerter. Kommunen gav ingenting »Vi søgte kommunen om støtte, men fik ikke noget. Det koster 6.000 kroner at komme med i festivalprogrammet, så vi skulle have penge med hjemmefra. Vi skal selv stå for det hele, sætte plakater op, sørge for dørmand osv., og det ville da være uligt nemmere bare at tage rundt og passe sine job«. »Så hvorfor ... det er ikke almindeligt, at man herhjemme spiller på døren, men vi havde ikke svært ved at stykke et program sammen. Det er, som om der er kommet flere musikere til færre spillesteder, og alligevel får man en fornemmelse af at støde på Tordenskjolds soldater. Det er røvsygt. Man må give publikum mulighed for at høre nye navne. Et eller andet sted har man lyst til at gøre noget, og skal vi blive her, er det bl.a. et spørgsmål om at give stedet en profil«. Selv optræder Thulla under jazzfestivalen med sit Organiske Orkester og Thulla Bandoola Band. Navnene i det første kan skifte, det er et fleksibelt orkester. Forleden, da hyren blev spillet hjem, var Hugo Rasmussen med på bas, Ben Besiakov på klaver og Niclas Campagnol på trommer. Med i Thulla Bandoola Band er Guffi Pallesen, Rune Olesen, Dan Hemmer, Ayi Solomon og Michael Finding. »Navnet er rent ordleg på det svenske Hoola Bandoola Band. Vi er ikke, som det var, politiske. Stilen bevæger sig mere i retning af latin«, siger Thulla.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er








