0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Finkultur er altid blevet associeret med magten

Musiker, forfatter og mag.art. i musikvidenskab Henrik Marstal sidder i musikudvalget, der har orkester- og korchef Per Erik Veng som formand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Thomas Wilmann

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvilket dansk musik har betydet mest for dig?

»På det definerende vil jeg som mange andre sige alle Gasolins plader og nogle af Kim Larsens første soloplader. For nogle måneder siden opdagede jeg så pladen 'Fødelandssange' fra 1972 med gruppen No Name. Titelnummeret er et fantastisk stykke musik, som netop afdøde Ebbe Kløvedal Reich skrev tekst til, hvis jeg skal nævne en enkelt sang«.

Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk musik?

»Når vi for eksempel lytter til originale ting med Kliché og Lars H.U.G., er der er en hel linje af udenlandske påvirkninger, men alligevel er musikken vendt, så vi er enige om at sige, at det lyder dansk. Hvad det vil sige, har man diskuteret utrolig meget. Det er noget med, at vores selvopfattelse matcher det, vi hører. Men det er ikke enkelt. For eksempel er 'Fynsk Foraar' af Carl Nielsen et værk, mange mennesker opfatter som noget af det mest ærkedanske. Men hvordan? Det er svært at pege på og vel først og fremmest noget, vi beslutter os for«.

Hvilken musik kunne aldrig komme med på din kanonliste?

»Musik, som i for høj grad afspejler udenlandske trends. I den klassiske musik startede Niels W. Gade ret originalt symfonisk med et særligt nordisk præg, som gjorde ham populær i Tyskland. Senere blev han derimod tysk assimileret og skrev i Mendelssohn-agtig stil, så hans sene værker hører ikke hjemme i min kanon. En nutidig gruppe som Big Fat Snake er en lidt dårlig kopi af amerikansk rock og ikke andet end det. Eller Malurt, selv om de synger på dansk. Det kunne også være Sanne Salomonsen - med al respekt - men hun har i meget musik orienteret sig mod det amerikanske. Det er lidt ærgerligt, for når du for eksempel hører finsk rock, er du aldrig i tvivl om det nationale særpræg«.

Hvad kan du bidrage med i udvalget?

»Med en viden om, hvad der sker i nyere tid, for udvalget består af lidt ældre mennesker. Og selv om jeg har en musikvidenskabelig baggrund, og mine forældre er klassiske musikere, er jeg ikke så klassisk orienteret. Jeg kan være modvægt, og samtidig har jeg været optaget af folkelig musik gennem tiden, som er vigtig at få repræsenteret«.

Hvad er det bedste argument for en kanon?

»Vi har meget lidt historisk bevidsthed, så nogle må pege ind til den danske kulturarv. Mange har så snakket om, at kanonen er et nationalt projekt til værn om danskheden. Men jeg vil sige, at det handler om at værne om kulturarven, som selvfølgelig har det danske i sig«.

Hvad er det bedste argument imod en kanon?

»Faren for, at det ligner et nationalistisk projekt. Og så, at det ligner topstyring, fordi ministeriet beder eksperter lave et udvalg. Hvis man putter for meget finkultur ind, frygter jeg, det vil se sådan ud, for finkultur er altid blevet associeret med magten«.