Pressemeddelelsen kom som et lyn fra en klar himmel på 18 avis- og bladredaktioner mandag ved middagstid: Allerede fra 1. august bortfalder statens støtte til porto. Afsenderen var Trafik- og Energiministeriet, der således overraskende udvidede det et år gamle stop for portostøtte til også at omfatte aviser og trykte nyhedsmedier, som ikke udkommer fem dage om ugen. Klager fra ugeblade Det sker, fordi der har været mange klager fra de uge- og månedsblade, som sidste år blev ramt af portostøttens bortfald, forklarer afdelingsleder Michael Birch fra Trafik- og Energiministeriet. Klagerne indløb til både danske ministerier, Konkurrencestyrelsen og EU-kommissionen. »Vi måtte se i øjnene, at ordningen skaber en ulighed. Ulighed giver anledning til utilfredshed og retssager, og det kan vi ikke længere forsvare. Vi har måttet skære igennem og sige, at i fremtiden gives portostøtten efter helt målbare kriterier«, siger han. Krisemøde på Weekendavisen På Weekendavisen, som er et af de ramte medier, var der krisemøde. Chefredaktør Anne Knudsen regner med, at den bortfaldne portostøtte vil medføre en ekstra udgift på 7,6 millioner kroner eller godt 10 procent af bladets omsætning. Bladets overskud var sidste år på 2 millioner kroner. »Vi er ikke ret glade, og nu skal vi til at lægge hovederne i blød. Man skal åbenbart udkomme fem dage om ugen for at være en avis. At vi så synes, vi er en avis i mindst lige så høj grad som de fleste andre aviser, har man afvist at tage i betragtning«, siger hun. Weekendavisen udgives af Det Berlingske Hus, og det samme gør Berlingskes Nyhedsmagasin, som også er ramt. Nyhedsmagasinets oplag er 12.600, og det vurderes, at portostøttens bortfald vil koste en million kroner. Weekly rammes også Politikens egen ugeavis, Weekly, omfattes også af portostøttens bortfald, men det er næppe katastrofalt, siger Politikens bladdirektør, Roy Bruhn-Petersen, som vurderer, at da Weekly går til udlandsabonnenter, er det underlagt andre regler. Ifølge Trafik- og Energiminister Flemming Hansens pressemeddelelse opretholdes tilskuddet til befordring af dagblade, »fordi regeringen anerkender deres særlige betydning for den demokratiske debat«. »Med dagblade har vi et entydigt begreb, fordi det kan måles. Dagblade er også et anerkendt begreb i andre EU-lande. Det er baseret på en fælles forståelse af public service«, forklarer Michael Birch. Er der nu ikke gået EU-jura i demokratiet?

»Der er i hvert fald skabt et behov for, at vi har et entydigt regelsæt, der ikke kan skabes tvivl om. Det er også en del af forvaltningen i et demokratisk samfund«. Alternativ støtteMen hvorfor er det mindre demokratisk at udkomme tre gange om ugen end fem gange om ugen?

»Somme tider er det nødvendigt at gennemføre ændringer«, siger Michael Birch, som henviser til, at ministeren også mandag lovede at undersøge mulighederne for på anden måde at støtte »uge- og månedsblade, hvis indhold er dagbladslignende«. Hvordan har han dog endnu intet bud på. Det har allerede været et dårligt år for de danske medlemsblade. Siden regeringen fjernede sin portostøtte på 188 millioner kroner, er omkring 500 fag- og foreningsblade lukket. Håb om priskrig Regeringen havde regnet med, at den frie prissætning på portoen ville medføre priskrig mellem de store aktører på distributionsmarkedet, Post Danmark, Bladkompagniet og Forbrugerkontakt. Men det er ikke sket, kunne en opgørelse, foretaget af Civiløkonomen, afsløre for få uger siden. Det skyldes, ifølge opgørelsen, at Post Danmark allerede sad på 95 procent af distributionen, og det har derfor tilsyneladende været for svært for de to andre at vinde markedsandele.