I 2005 er det stadig en begivenhed, når der bliver udnævnt en kvindelig universitetsprofessor. For antallet af kvindelige professorer er så lavt, at en enkelt ny kvindelig professor kan flytte på procentfordelingen mellem kønnene på et helt universitet eller inden for et helt fagområde. Det oplyser seniorforsker Kamma Langberg fra Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Hver tiende professor en kvinde I gennemsnit er kun hver tiende danske professor en kvinde. Og inden for et fagområde som eksempelvis teknisk videnskab er der i hele landet bare en enkelt kvinde blandt de139 professorer. »Men selv om der faktisk er en overvægt at kvindelige lektorer inden for humaniora, er der stadig flere mandlige professorer der også«, siger Kamma Langberg. Ingen forskelle i uddannelsesniveau Der er lige så mange kvinder som mænd, der fuldender en universitetsuddannelse. På universiteterne er forskere ansat på forskellige niveauer og jo højere op, man kommer i graderne, jo færre kvinder er der. På universiteterne begynder forskerne som ph.d.-studerende. Af dem er 41 procent kvinder. Derefter kan man blive ansat i en adjunktstilling. Der beklæder kvinderne 36 procent af stillingerne. Derefter falder kvindeandelen til 23 procent på lektorniveau og ender på 10 procent kvindelige professorer, viser tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse. Problemer i overgangen Problemerne for kvinderne begynder altså for alvor ved overgangen fra adjunkt til lektor. »Også når det gælder adjunkter er der relativt flere kvinder end mænd at tage af inden for humaniora, men alligevel er det sværere for kvinder end for mænd at komme videre til en lektorstilling. Man kan mere eller mindre bevidst komme til at udelukke kvinderne ved at skræddersy stillingsopslagene til en helt bestemt person. Og det gør man. Og det ser ud til, at de oftest bliver skræddersyet til en mand«, siger Kamma Langberg, der også sidder i Videnskabsministeriets tænketank 'Flere kvinder i forskningen'. 'Tvangskvotering' på humaniora I 2003 opslog Statens Humanistiske Forskningsråd fem femårige forskningsprofessorater. Det fremgik af stillingsopslaget at rådet ville foretrække kvindelige ansøgere. Alle fem professorater blev besat af kvinder og det fik det samlede antal kvindelige professorer inden for humaniora til at stige med 15,6 procent. Det er 59 år siden, at Danmark fik sin første kvindelige professor. Det skete da historikeren Astrid Friis blev udnævnt til professor på Københavns Universitet i 1946.