Statsministerens personlige holdninger skal ikke bruges til at undervise børn i tiden omkring den tyske besættelse af Danmark. Derfor er det problematisk, når han i forordet til Undervisningsministeriets hjemmeside om befrielsen deler befolkningen op i to grupper: dem, der gik til kamp mod besættelsesmagten, og dem, der tænkte mest på egen velstand. Statsministerens personlige holdning til besættelsestiden er ikke relevant i undervisningen af børnene, siger folk i skoleverdenen. Formanden for forældrebestyrelsernes forening, Skole og Samfund, forklarer: »Statsministeren bruger siden som platform til personlige meninger, og det ville jeg selv have ladet være med. Hvad han siger til private middagsselskaber, må han selv om. Men når man lægger det ud på nettet til undervisning, gør det mere skade end gavn. Besættelsestiden var en svær tid at være dansker i. Derfor skal man være meget omhyggelig med, hvad man skriver«, siger Thomas Damkjær Petersen. Også Danmarks Lærerforening stiller sig kritisk over for statsministerens tekst. »Man skal passe meget på, når man som regeringschef udlægger én holdning som den rigtige. Undervisningsministeriets hjemmeside er ikke det rette sted at gøre det, for på den måde legitimerer statsmagten en bestemt holdning. Hvis det havde stået på Venstres hjemmeside, var der ingen problemer«, siger Anders Bondo Christensen, som er formand for Danmarks Lærerforening. Må nuanceres Han forklarer, at debatten omkring hjemmesiden gør det mindre problematisk, fordi lærerne nu kan bruge den til at få børnene til at forstå, at der er forskellige opfattelser af tiden under besættelsen. Det bliver nemlig nødvendigt at fremhæve, at der er flere holdninger til besættelsestiden end statsministerens, siger også Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening. »Når vi underviser børnene, bliver det nødvendigt at forholde sig til det sort/hvide billede, som statsministeren udlægger«, siger han. Skoleelevernes egen sammenslutning, Danske Skoleelever, håber, at lærerne vil tage debatten om statsministerens tekst med eleverne, så de selv kan tage stilling til, om det at samarbejde med tyskerne var en dårlig idé, som statsministeren udlægger det, siger formand Teis Volstrup. »Det er ikke okay, når statsministeren bruger siden til personlig propaganda. Derfor skal lærerne tage debatten med eleverne om, hvorvidt man kan stole på det, der står. Også selv om det ikke burde være nødvendigt at tage en kildekritisk diskussion om en hjemmeside, der er beregnet til undervisningsbrug«. Statsministeren er fortsat ude at rejse og har derfor ikke mulighed for at kommentere sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse







