Sagt i en scene i filmen 'Elsker dig for evigt':

Nikolaj: »Hold kæft hvor er du egentlig grim«.

Birthe: »Ja. Jeg har ikke været så heldig som så mange andre«. »Er der ikke en af de kirurger, der knepper dig, der kan fjerne de der poser og rynker, du har rundt om øjnene?«. »Det ved jeg ikke«. »Nåh, det gider de måske ikke gøre for dig, eller hvad? Er der sådan en - nu spørger jeg lige ud af posen, ikke - er der sådan en liste, man kan skrive sig på og så tømme sig oppe i dig, eller hvad?«. »Jeg synes ikke, at vi to kender hinanden så godt, så at jeg skal svare på det«. »Nu giver jeg dig bare et godt råd. Så kan du bruge det eller ej - du skal eddermame tage alt det, du kan få, ikke«. »Af hvad?«. »Af mænd«. »Trænger du ikke til noget frisk luft?«. »Hvad tænker du på?«. »Hvad med at gå en lille tur, når vi har spist? Bare en lille en«. Scenen mellem den lammede Joachim (Nikolaj Lie Kaas) og sygeplejersken Hanne (Birthe Neumann) i Susanne Biers dogmefilm 'Elsker dig for evigt', kunne passende kaldes 'husker dig for evigt'. For i al sin ubærlighed og gensidige kynisme har scenen ikke sin lige i dansk filmhistorie. »Da vi indspillede den scene, Birthe og jeg, lavede vi den da heller ikke, som den stod skrevet i manuskriptet. Her stod der, at jeg skulle få hende i knæ. Men det kunne jeg ikke. Og det, tror jeg faktisk, er godt for scenen. »Hvad med at gå en lille tur, når vi har spist?«, siger hun. »Bare en lille en«. Det stod ikke i manuskriptet«, siger Nikolaj Lie Kaas med tydelig anerkendelse i stemmen, samtidig med at han rødmer. Du bliver stadig forlegen over at tale om den scene her flere år efter? »Ja, over at tale om den. Jeg var overhovedet ikke forlegen, da vi indspillede den. For jeg kender Birthe Neumann så godt, at jeg over for hende kan koble min egen blufærdighed fra. Den sparker først ind, når jeg skal tale om den. For den er virkelig perfid. Gud, hvor er den dog frygtelig«. Og nu mødes Birthe Neumann og Nikolaj Lie Kaas igen. Denne gang i Tomas Villum Jensens filmatisering af Anders Thomas Jensens manuskript til 'Solkongen'. Og her er rollerne i den grad byttet om. I 'Solkongen' spiller Birthe Neumann den tidligere Miss Fyn, som nu er indehaver af et solarieimperium, og som bliver forelsket i den akavede og kejtede elektriker Tommy, som stadig er jomfru. »Det har været så sjovt at lave 'Solkongen', og det er ikke mindst Birthes fortjeneste. For lige så begavet som hun er, lige så sjov er hun at være sammen med. Hun føles nøjagtigt som en på min egen alder. Der er slet ingen forskel«. Men er det ikke svært at spille forelsket i en kvinde, som med lidt god vilje kunne være din mor?

»Nej, det er slet ikke svært. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mænd falder for Birthe. Hun er i live på en måde, som er meget speciel for en kvinde i hendes alder. Jamen - hun er betagende. Der er ikke så meget andet at sige til det«. Er det lige så let at spille kærligheden ud over for hende, som det var over for eksempelvis Connie Nielsen i 'Brødre'?

»Øh - det er sgu' et godt spørgsmål«, siger Nikolaj Lie Kaas efter en meget lang pause. »Altså. Connie og jeg - det tog lidt tid at lære hinanden at kende. Og vi havde ikke helt lært hinanden at kende, da vi skulle i gang med at spille forelskede. Birthe derimod, hende kender jeg. Hendes sind, og jeg synes, at hun er dragende«. Så i virkeligheden var det sværere med Connie Nielsen?

»Til at begynde med var det. Helt sikkert. Men jeg er jo en mand, og jeg kan da godt se, at Connie Nielsen er utrolig attraktiv. Derfor kan jeg også sagtens beslutte mig for at elske hende i filmen. Men jeg bliver altså langt mere fascineret af Birthe. Hun er sådan en, man ikke kan løbe fra. Man kan ikke andet end at drages af hende«. Kan det også skyldes, at du ser noget moderligt i hende?

»Nej - det er ikke de tanker, jeg får. Jeg føler, at vi står ret lige. Når hun snakker med mig som en mor i forhold til sit barn, så er det slet ikke noget, jeg kan forholde mig til Det er svært. For jeg synes ikke, det har noget med hende at gøre. Nej, jeg ser hende ikke som min mor«, siger Nikolaj Lie Kaas. I de fleste af de 17 roller, Nikolaj Lie Kaas har spillet på film inden for de seneste syv år, er han fremstillet som en mand med en meget sårbar kærlighed. Og det er ikke bare en rolle, mener han selv. Bag det morsomme, og nogle gange ironiske, ydre ligger den sensitive og sårbare mand, som publikum, kolleger og kritikere har nomineret til fire Bodil'er og seks Robert'er, og som har vundet tre af hver. »Jo, jeg har det sensitive og sårbare i mig. Jeg skal altid ned og finde det i mig selv, når jeg spiller de forskellige roller. Nede et sted, hvor der er stille og roligt. Følelserne i mine roller starter altid et sted i mig, hvor der ikke er så buldrende. Og heller ikke så offentligt. Det er derfor, det er så intimt at lave film. Meget mere intimt end at lave teater. For filmen er interesseret i nuet, mens teatret er interesseret i repetitionen«. Er du aldrig bange for at stille de ting til skue over for en halv til en hel millioner mennesker?

»Sådan tænker jeg ikke på det. Når jeg spiller forelsket i en film, så er jeg forelsket i det øjeblik. Så lever jeg mig et hundrede procent ind i rollen. Når jeg ser optagelserne bagefter, kan jeg se, at jeg lynhurtigt slipper rollen, når der er blevet sagt tak. På den måde går jeg ud og ind af rollen. Det er meget vigtigt for mig«. Og så bruger du en vits til at gemme din sårbarhed bag?

»Ja, det gør jeg. Er du da sindssyg - ja«.