De seneste 15 år har jeg brugt en stor del af mit liv inde i klipperum. Og det er der ingen, der skal have det dårligt over på mine vegne. For jeg har det helt fint med den eremittilværelse, det er at klippe film i op til 10 timer dagligt«. Sådan siger Jacob Thuesen, da vi omsider får lokket ham ud i lyset og ud af klipperummet i Det Danske Filmstudie i Lyngby, hvor han er i gang med at færdiggøre Birger Larsens nye svenske film 'Steget efter'. Umiddelbart ligner han ikke en mand, der elsker den store opmærksomhed, der lige nu bliver ham til del. Men på den anden side - hvis han hader det, så skjuler han det pænt. Og der er da heller ikke nogen vej udenom. Han første spillefilm, 'Anklaget', har netop fået premiere i de danske biografer og blev i begyndelsen af måneden udtaget til Berlins Internationale Filmfestival. Her skal den kæmpe om hovedprisen, Guldbjørnen. »Der er jo ingen vej tilbage, nu hvor 'Anklaget' skal til Berlin. Selv om jeg bevidst ikke har spillet på de store violiner, og selv om det bestemt ikke har været bagtanken, at den skulle med på en stor filmfestival. Og det er da svært at skulle krænge sig selv ud, når man har været vant til at kunne gemme sig bag et klippebord. Men på den anden side vælger jeg nu at opfatte det positivt at komme ud og træffe 'rigtige' mennesker«, siger den 42-årige Jacob Thuesen, der har været klipper på en lang række spille- og dokumentarfilm, bl.a. 'It's All about Love' af Thomas Vinterberg og Jørgen Leths 'Haiti'. At finde sin boldgade At Jacob Thuesen ikke er en dusinvare, vidner følgende udtalelse om: »Det ('Anklaget', red.) er ikke verdens bedste film«. Det sagde han faktisk her i Politiken, da 'Anklaget' var blevet udtaget til Berlinalen, og det har han da også måttet høre en del for hos kolleger og hos Nordisk Film, som han har lavet filmen for. »Hold da kæft, ja. Det var vist ikke så heldigt. Men det blev sagt for at tage lidt af presset af mig selv. Jeg havde lyst til at neddrosle forventningerne til, hvordan filmen skulle klare sig. Både når den får premiere, og når den skal til Berlin. Det er sådan noget typisk dansk - ikke?«, siger Jacob Thuesen med et stort, forlegent smil. 'Anklaget' tager sit udgangspunkt, da Henrik (Troels Lyby) bliver hentet af politiet, fordi hans indesluttede teenagedatter Stine (Kirstine Rosenkrands Mikkelsen) over for en skolepsykolog har anklaget ham for at have begået seksuelle overgreb imod hende. Henriks kone Nina (Sofie Gråbøl) er overbevist om sin mands uskyld, og han bliver da også frikendt i retten. Men Henrik er en stemplet mand, hvis liv for altid er forandret. »Det er ikke så meget emnet incest, der har interesseret mig i forbindelse med filmen. Jeg har langt mere været interesseret i at undersøge, hvad der sker, når et tilsyneladende helt almindeligt menneske bliver arresteret og kommer under anklage. Og hvordan han navigerer i dette ukendte landskab, som han pludselig befinder sig i«. Men er det ikke en illusion at sige, at emnet er underordnet?

»Jo, og jeg kan godt forstå, hvis et menneske - der har oplevet noget tilsvarende som Henrik i filmen - siger: »Hvad fanden bilder han sig ind? Hvordan kan han sige, at en ting, der har været så traumatisk for mig, ikke interesserer ham«. Men jeg mener bare, at når al research om emnet er overstået, så bliver jeg følelsesmæssigt nødt til at have det på afstand. Ellers er det uudholdeligt at arbejde med. Nu er det vigtigere at se, hvad der sker med menneskene i processen. Det er den registrering, jeg har villet foretage med 'Anklaget'«. Filmens manuskript, der er skrevet af Kim Fupz Aakeson, var oprindeligt bygget op som i film som 'Magnolia' og 'Short Cuts'. Altså med en masse mennesker, hvis veje krydser hinanden. »Men det er slet ikke min boldgade. Jeg er langt mere til sådan noget Dostojevskij-tungsind. Ét menneske, dansk regnvejr, nordiske film. Så vi besluttede at gå ind i hovedet på én person og blive derinde. Det tændte mig at vise tingene subjektivt ud fra den mistænktes synsvinkel«, fortæller Jacob Thuesen, der sammenligner fortællemåden med en film som 'American History X'. »Filmen begynder med, at hovedpersonen slår tænderne ud af munden på en sort mand. Man tænker: »Hvordan skal jeg nogensinde komme til at holde det monster ud?«. Men filmen formår alligevel at vende publikum, så de ender med at forstå en hardcore nynazist. Det var den slags undersøgelse og proces, som jeg ville med 'Anklaget'«, siger Jacob Thuesen. Noget på risikokontoenTroels Lyby yder en fantastisk indsats som Henrik. Var han dit førstevalg til rollen?

»Ja - og jeg blev helt overbevist en aften, hvor jeg så en scene med ham i tv-serien 'Forsvar'. Her opdagede jeg, at han til tider har en mørk side i sig. Efter den scene var jeg ikke i tvivl. Men det spiller også ind, at han ligner mig lidt. For at jeg selv skulle have noget på risikokontoen, ville jeg nemlig lave en slags selvbillede i Troels. Da jeg selv dyrker meget sport, fik Troels tre personlige trænere, der sørgede for, at han tabte 13 kilo på 10 uger. Det gik så langt, at han også lånte mit ur og fik skæg. Derefter kunne jeg helt og aldeles udleve den fornemmelse - hvad nu, hvis jeg en dag blev hentet af politiet?«. Var det også grunden til, at din egen kone, Sofie Gråbøl, skulle spille Henriks kone?

»Ja. Men også fordi jeg har gode erfaringer med Sofie, som var med i min novellefilm 'Livsforsikringen'. I modsætning til så mange andre, som synes, at det er indsnævrende at arbejde sammen med deres koner eller kærester, så betragter jeg det som en gave. Vi kunne gå hjem og diskutere videre om, hvordan vi skulle tackle en kommende scene«. Og det kunne Troels Lyby godt affinde sig med?

»Hele filmholdet skulle lige lure os af i starten. Finde ud af, om vi bare kørte nogle ting fra vores privatliv af i det her. Men de fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Det var også først, da vi var i gang med optagelserne, at det gik op for mig, at der var flere erotiske scener mellem Sofie og Troels, som jeg jo skulle instruere. Det var helt bizart, at Sofie midt på formiddagen skulle stå og kysse en anden mand, mens jeg så på. Eller hun skulle ligge i en seng med ham. Men da der var en skærm imellem, som jeg sad og kiggede på, opfattede jeg det blot, som det var - to mennesker, der spillede skuespil«, siger Jacob Thuesen. »Så var det betydeligt mere kompromitterende, da jeg var til premiere på 'Mifunes sidste sang', som starter med en sexscene mellem Sofie og Anders W. Berthelsen. Hvor Sofie sidder og hopper op og ned og skriger. Fuck - det gad jeg ikke at se på sammen med 700 andre mennesker. Det var meget sværere end optagelserne til 'Anklaget'«, siger Jacob Thuesen, som fortsat opfatter sig selv som filmklipper. »Jeg vil meget gerne fortsætte med at lave flere film som instruktør. Men det bliver sideløbende med mit arbejde som klipper. For det kan jeg simpelthen ikke undvære«.