0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste år er allerede gået

Drop det. Heller ikke i det nye år bliver der tid til at indfri sine nytårsforsætter. Vi sover, arbejder, spiser og zapper tiden væk. En granskning af danskernes tidsforbrug viser det med al ønskelig tydelighed: Der er slet ikke tid til at forbedre sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

- Tegning: Roald Als

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste kender det nok fra deres egen skoletid. Et nyt kladdehæfte. Og pludselig har man også en ny skrift. På første side rejser bogstaverne sig elegant af papiret og slår deres aristokratiske sløjfer. Lister hen over linjens streg på tåspidser. Og hvisker mellem linjerne til den, der fører pennen: Nu bliver alting anderledes.

Man er nærmest et nyt lille menneske.

Lidt nede på siden kommer så den første ord-deling (med en lille ærgerlig streg ved linjens slutning). Bladet vendes. Efter et par linjer må et ord streges over. Lidt efter synes ny og gammel stil at slås om hånden. Og på tredje side er det slut. Man får andet at tænke på end bod og bedring. Og så tæver vokaler og konsonanter igen hen over siden uden at slå unødigt følgeskab med linjen.

Man er sig selv igen.

Intet er forandret
I morgen er den første dag i et helt nyt år. Og også på kalenderens første sider har man det med at skrive anderledes rankt og forhåbningsfuldt. Efter princippet: Fake it, till you make it. Sådan går man nu engang ind i et nyt år. Med alle sine forsætter og alle sine planer om at blive nye og bedre mennesker. Men glem det.

Heller ikke i år bliver der tid til at forbedre sig synderligt, viser en granskning af, hvad danskerne faktisk bruger tiden på. Hverdagen er ikke noget friløb med evigheder indlagt til beåndede indfald og eksperimenter. Den er et stramt koreograferet figurløb, hvor de fleste trin ligger fast på forhånd. Vi sover, arbejder, zapper og spiser tiden bort. Basta!

Vil man blive bedre til noget, må man liste sin fremgang ind i nogle af de umådeligt mange gøremål, der allerede fra årets start står skrevet med usynligt blæk i den nye kalender. På et af trædemøllens mange trin, i et blik på den daglige togtur eller i tonen i en telefonsamtale.

Det intelligente folk
Særligt stålsatte sjæle med stor tiltro til egen karakter kunne selvfølgelig finde på at gribe sagen anderledes systematisk an. Lægge ud med at overstå alle årets pligter og vaner, for dernæst - i al den kære fritid, der herefter kommer rullende - at indfri deres løfter om at præstere en ny og forbedret version af sig selv. En slags kalendermæssigt svar på den gamle tradition med at gemme chokolademaden til sidst.

Næppe noget utænkeligt indfald i et land, hvor 78 procent af borgerne ifølge en global meningsmåling selv skønner, at de er mere intelligente end gennemsnittet. Og altså klogere end os andre. Og sådan vil vi forsøge at regne året ud. Ved at lægge samtlige pligter og vaner på én lang række, for at se hvor langt frem i kalenderen vi skal, før der bliver plads til at træde i karakter.

112 dages søvn
I morgen er det 1. januar. En dag, der begynder sent og i det store og hele går med oprydning, tømmermænd og gensidige bebrejdelser angående gårsdagen. Glem 1. januar. Det bliver ikke i morgen, at vi bliver nye mennesker. Og i øvrigt ligger der 364 gode gammeldags dage forude. Altså: Vi begynder i overmorgen.

Hvor meget fri tid har vi så til vores rådighed? Ét er fornemmelsen af det ocean af minutter og timer, der strækker sig foran en, når man omsider får stablet sig op og står på sådan en