Den afdøde engelske skuespiller sir Laurence Oliviers comeback til det hvide filmlærred som superskurk i den nye amerikanske film 'Sky Captain and the World of Tomorrow' har vakt opsigt. Det er nemlig ret usædvanligt, at man 15 år efter en skuespillers død bruger ham i en hel ny film og sammenstykker en rolle med gamle optagelser og computerteknik. Men det er langtfra første gang, at en skuespiller efter sin død får sin karriere genoplivet eller bliver brugt i kommercielle sammenhænge. Gravrøveri Det mest kendte/afskrækkende eksempel er den britiske film 'Trail of the Pink Panther' fra 1982 med Peter Sellers i hovedrollen. Han døde to år forinden, og filmen blev skabt ved hjælp af fraklip fra de forrige fem film i serien med den lyserøde panter. Filmen fik en meget ublid modtagelse af anmeldere og blev bl.a. karakteriseret som gravrøveri. Et andet kendt eksempel er den amerikanske film 'The Crow' fra 1994. Brandon Lee (søn af Bruce Lee) spillede hovedrollen, men døde midt i en optagelse, hvor en nedskydning af ham med en revolver tragisk nok blev for realistisk. Filmen blev færdiggjort ved hjælp af en stand-in og computerteknik. Det samme måtte instruktøren Ridley Scott tage til hjælp, da gladiatortræneren Proximo i skikkelse af Oliver Reed døde under optagelserne af storfilmen 'Gladiator'. Det kostede 30.000 dollar at genoplive ham ved brug af den såkaldte CGI-teknik. Dansk nødløsning På hjemligt plan var gode råd også dyre, da skuespilleren Poul Bundgaard døde under optagelserne til den sidste Olsen-bandefilm. Skuespillerkollegaen Tommy Kenter blev maskeret som Poul Bundgaard og med efterfølgende finpudsning i computere kunne filmen færdiggøres. Nordisk Film havde sikret sig, at Poul Bundgaards familie var indforstået med denne nødløsning. I USA er den kommercielle brug af afdøde film, sports- og musiklegender sat i system. Firmaet CMG Worldwide har påtaget sig at administrere rettighederne for arvingerne og tilbyder interesserede en liste med over 300 navne. I flere tilfælde er der tale om en temmelig lukrativ forretning. Berømtheder fra det hvide filmlærred som Humphrey Bogart, Marilyn Monroe og Groucho Marx bliver flittigt brugt i tv- og avisreklamer og indbringer millionvis af dollar på årsbasis. Hvad arvingerne til Laurence Olivier får for hans comeback i filmens verden, melder historien ikke noget om, men det er formentlig et pænt beløb, selv om rollen som superskurken Dr. Totenkopf ikke er den største. Den skulle være på et par minutter, og så er det en anden skuespiller, der lægger stemme til replikkerne. Om Laurence Olivier selv havde sagt ja til en sådan rolle? Måske. Skurkefaget var ham i hvert fald ikke ukendt. Han spillede således på teatret nok så blodige figurer som Shakespeares Richard III og Titus Andronicus, og blandt hans i alt 60 filmroller finder vi den nok så mindeværdige og skrækindjagende som nazistisk tandlæge, der på sadistisk vis piner den stakkels Dustin Hoffman i filmen 'Marathonmanden'. Den moralske ret I USA findes der ingen national lovgivning, der regulerer brugen af afdøde skuespilleres navne, film, fotografier m.v. Firmaet CMG Worldwide har imidlertid ved at anlægge retssager rundt omkring i de forskellige stater fået oparbejdet en retspraksis, som f.eks. sikrer arvingerne i Californien rettighederne i 70 efter døden og i Indiana 100 år, mens der i New York endnu ikke er afsagt en principiel dom på området. I Danmark er skuespillerne og arvingerne helt anderledes sikret mod misbrug gennem lovgivning, herunder ikke mindst gennem ophavsretslovens droit morale. Desuden også gennem overenskomsterne. »Skuespillernes moralske ret til at modsætte sig brugen af film eller fotografier til andet end det oprindelige formål er i visse tilfælde uden tidsgrænse og ellers siger ophavsretsloven 50 år for udøvende kunstnere. Vi har løbende sager kørende om krænkelser. Det er for det meste misbrug af fotografier i reklamer eller f.eks. samling af nøgenbilleder på internettet. Vi har også nogle sager med dagblade, der bruger fotografier af skuespillere i krænkende sammenhænge, f.eks. når man bruger et scenebillede til at illustrere en voldtægt fra det virkelige liv. Vi havde også en sag med den afdøde skuespiller Karl Stegger, der på ironisk vis blev brugt til at illustrere postkort. Det blev stoppet«, fortæller faglig sekretær i Dansk Skuespillerforbund Mikael Waldorff.