Bauhaus står for rene funktionalistiske linjer. For socialt bevidste arkitekter, der ville bygge boliger til folket. Funktionelle boliger til en ny moderne verden. Rum til at leve i uden unødige ornamenter. Det var ikke mindst Bauhaus' politiske undertoner, der i 1933 fik Nazipartiet til at beordre Bauhaus Skolen for Kunst og Design i Dessau lukket. Med lukningen flygtede en række af skolens lærere og elever fra det kuldsejlende kontinent. En del rejste til USA. 19 af dem kom til Palæstina. Det er disse 19 - og deres elever - der er den indirekte årsag til, at FN's kulturorganisation, UNESCO, i næste uge officielt erklærer Tel Aviv en del af vores kulturarv. Mens det, Bauhausarkitekterne i Tyskland havde nået at bygge, stort set alt sammen blev bombet under Anden Verdenskrig, og det de siden hen byggede i New York og Chicago er blevet opslugt af gigabyernes vokseværk, står Tel Aviv med sine godt 4.000 bygninger i Bauhausarkitektur, som et levende monument for denne revolutionerende byggestil. Tel Aviv er efter Brasiliens hovedstad, Brasilia, den anden by, der som et hele får UNESCO's World Heritage Site-titel på grund af sin særlige arkitektur. Tel Aviv blev grundlagt i 1909 på den sandede Middelhavskyst nord for den oldgamle havneby Jaffa. Politisk uro mellem arabiske og jødiske indbyggere fik stadigt flere jøder til at forlade Jaffa, og i begyndelsen af tyverne stod det klart, at man var ved at bygge en ny by. Haveby Det nye bystyre bad den skotske byplanlægger Sir Patric Geddes lægge en plan. Han valgte inspireret af tidens ånd, at planlægge Tel Aviv som en haveby, hvor hvert hus lå frit omgivet af en lille have. Den dag i dag, hvor Tel Aviv har 400.000 indbyggere og på arbejdsdage i dagtimerne huser over en million, er størstedelen af byen stadig bevaret efter Geddes' oprindelige byplan. Et enkelt gadehjørne fra byens pulserende nord syd- eller øst vest-gående færdselsårer er gaderne stille og mellem husene vokser store træer. Bauhausskolens arkitekter fik travlt. Mellem 1920-25 alene voksede Tel Aviv fra 2.000 til 34.000 indbyggere. Størstedelen af Tel Avivs Bauhausbygninger blev opført mellem 1931-56. Klimaet og omstændighederne gjorde, at der hurtigt udviklede sig en særlig karakteristisk Tel Avivsk Bauhausstil. Den tyske Bauhausskole var meget optaget af at bygge store lyse rum med brede vinduer. Men i et land med 8-9 måneders sol og en gloende sommerhede, valgte de lokale arkitekter at reducere vinduesstørrelsen, for at holde varmen ude. Til gengæld blev de blødt afrundede altaner efterhånden synonym med Tel Aviv. Det var også varmen, der fik arkitekterne til at vælge at male husene hvide eller lys beige. Og det var de lokale poeter og trubadurer, der døbte byen, 'Den hvide by'. I dag er byen knapt så hvid. Størstedelen af Bauhaushusene fremstår i en gråsnusket stærkt forvitret og afpillet udgave af den pragt, de fremstod i i 1930'erne og 40'erne, og skriger på en kærlig hånd. I de sidste 10-15 år er Tel Aviv Kommune vågnet op og er begyndt en omfattende renovering. Over 1.500 huse er blevet erklæret bevaringsværdige og mere end 200 er allerede blevet renoveret.