Han hedder i virkeligheden Krishna Bhanji. Men det sælger ikke mange billetter på den internationale film- og teaterscene. Det gør Ben Kingsley, et navn som den halvt indiske og halvt engelske skuespiller valgte efter sin bedstefar, som var krydderihandler i Zanzibar. »Min fars familie stammer fra Gujarat i Indien. Den samme delstat, som det frie Indiens grundlæggger Mahatma Gandhi kom fra. Men jeg er selv født i Scarborough i Yorkshire her i England, og det har aldrig været fremmed for mig med et engelsk navn«, siger Ben Kingsley, da jeg møder ham i det indre London forud for den danske premiere på filmen 'The House of Sand and Fog'. Trods sin blandede herkomst - faderen Rahimtulla Harji Bhanji var fysiker af indisk herkomst, men født i Kenya, mens hans mor var den kendte engelske mannequin Anna Lyna May Bhanji - er Ben Kingsley noget af det mest engelske, man kan forestille sig. Skolet ved det berømte Royal Shakespeare Compagny taler den kun 1,73 meter lave mand et formfuldendt, næsten antikveret britisk. Og han bærer som få sin værdighed udenpå tøjet. Derfor falder det også let at titulere ham Sir Ben, som han insisterer på, efter at han blev slået til ridder af Dronning Elisabeth for tre år siden. I 'The House of Sand and Fog' spiller Ben Kingsley al sin værdighed ud i rollen som den eksilerede iranske oberst Massoud Amir Behrani, som har måttet flygte til USA med sin familie efter shahens fald. Det vender vi tilbage til. For der er lige en ting, vi skal runde først, som ligger 22 år tilbage. Gandhis betydningDu nævner selv Mahatma Gandhi. Hvor meget har han betydet for dig? »Det er meget, meget svært at overvurdere hans betydning for mig. Og jeg er stadig meget stolt over at have spillet ham i Richard Attenboroughs film«, siger Ben Kingsley, og kaster sig ud i minderne om hvordan Richard Attenborough i begyndelsen af 1980'erne søgte efter en skuespiller til at spille den indiske frihedskæmper og ikke-volds aktivist. Om hvordan han fik rollen i kamp med tre andre, og hvordan han læste 23 bind af Gandhis samlede værker som forberedelse til rollen. Ben Kingsley modtog i 1982 stort set alle de filmpriser, der findes for rollen som Mahatma Gandhi. Faktisk var 'Gandhi' kun hans anden film, efter debut'en 10 år tidligere i 'Fear is the Key'. Året efter spillede han rollen som pakistansk ejer af et taxi-selskab i Mike Leighs tv-film 'Hard Labour', men ellers foretrak han helt klart scenen, hvor han debuterede i 1966 som fortælleren i musicalen 'A Smashing Day'. »Jeg skrev musikken til 'A Smashing Day', og jeg sang og spillede guitar. På det tidspunkt var jeg meget optaget af at spille og komponere, og jeg var faktisk meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gå videre med musikken eller skuespillet. Det var The Beatles' manager Brian Epstein, der producerede 'A Smashing Day', og det var ham, som opfordrede mig til at fortsætte med at komponere og synge og spille. Men året efter fik jeg et tilbud om at blive tilknyttet The Royal Shakespeare Compagny. Det afgjorde sagen til fordel for skuespillet«. Også en gal sideDu ser ud til at føle dig hjemme i rollen som Behrani i 'House of Sand and Fog'. Er det mest den slags roller du spiller?

»Nej, nej. Jeg vil næsten sige tværtimod. Og der er da heldigvis også en gal side, som jeg får lov til at spille ind i mellem. Tænk f.eks. på Don Logan fra 'Sexy Beast'. Han er ikke alene det mest psykopatiske menneske, jeg nogensinde har spillet. Han er også noget af det mest psykopatiske, jeg overhovedet har set på film«, siger Ben Kingsley smilende og fortsætter: »Men både Behrani, og Don Logan - og Gandhi for den sags skyld - er mænd i krise. Det er mænd på slagmarken, mænd der kæmper. Og det er den slags typer, der fascinerer mig. Måske fordi jeg ikke selv er en mand i kamp. Jeg er en meget fredelig mand, der lever i harmoni med min familie. Behrani er en mand i stort kaos, fordi han slet, slet ikke er blevet integreret i sit nye hjemland, USA. Jeg, derimod - jeg er en meget integreret mand«. Hvordan fandt du stoltheden og værdigheden til rollen som Behrani?

»Den kom, da jeg prøvede tøj til filmen. Flere flygtede generaler og oberster fra den iranske hær havde stillet deres uniformer til rådighed for filmen. Og det var, da jeg prøvede den uniform, som jeg bærer i filmen, at det hele kom til mig. På flere af uniformerne fulgte de ordener og medaljer, som de havde fået i hæren. Det rørte mig umådeligt meget. Det svarer til, at en kriger giver sit sværd væk. Da jeg fik uniformen på, var jeg Behrani. En mand der fremtræder, som om han altid har uniform på. Selv da han er i arbejdstøjet som asfaltarbejder, har han den her ranke og stolte holdning«. En gal gladiatorDu havde ikke en uniform at holde dig til, da du skulle spille Don Logan i 'Sexy Beast'. Hvordan fandt du ind til denne psykopatiske voldsmand og narkohandler?

»Via tatoveringerne. Jeg opfatter Don Logan som en gal gladiator. En mand, som bestemmer via sine næver. Jeg har så tit spillet mænd, som har styrken via deres intellekt eller via deres hjerne. Det er mere sjældent, jeg spiller en mand, der regerer via sine hænder og arme. Og at få dekoreret dem, det var en fantastisk oplevelse«. »Jeg husker det stadig som et ritual, når jeg sad i make-up'en og fik malet tatoveringerne på mine arme og mine hænder. Som en bokser, der får viklet tape om sine hænder. Jeg tror det har noget at gøre med den smerte, der er ved at blive tatoveret. Som jeg ikke selv kender, men som jeg kan tænke mig til. Når mine tatoveringer var på plads, var jeg helt inde i hovedet på Don Logan. Eller han var helt inde i mig. Jeg kan huske, at når jeg rejste mig fra make-up'en, så kunne jeg ikke sige en hel sætning uden at bruge ordene fuck og fucking. Det var dybt tilfredsstillende«. »Jeg elsker den rolle så meget. Jeg har spillet flere forskellige roller i Shakespeares skuespil. Mest Othello, men jeg er mest fascineret af den onde Jago. Don Logan og Jago er fætre. De skal spilles ens. De er arketyper«, siger en ivrig Ben Kingsley, som i øvrigt også blev nomineret til en Oscar for rollen som Don Logan. Du bliver ofte castet i etniske roller. Skyldes det din egen etniske baggrund - eller hvad er det du kan på det felt?

»Jeg tror, jeg kan give de enkelte etniske roller en bestemt indføling. Jeg tror, jeg evner at få mange nuancer med. F.eks. som den polske jøde Itzhak Stern i 'Schindler's List' , som den østrigske jøde Simon Wiesenthal i 'The Simon Wiesenthal Story' og som den tyske jøde Otto Frank i 'Anne Frank: The Whole Story'. Forskellene er små - men de er der. Og det lykkedes mig at finde dem«. »Jeg prøver hele tiden, som en portrætmaler, at finde netop det specifikke i den enkelte rolle. Ikke nødvendigvis for, at det skal være smukt, men for at give rollen den rette indføling. For mig er Don Logan jo også en etnisk person. Han er meget engelsk, og de kan være utroligt voldelige. Jeg tror, det handler mere om indføling, end der er tale om genetiske forudsætninger«, siger Ben Kingsley. Gensidig hjælpDu er overhovedet i familien i 'House of Sand and Fog' og du var overhovedet på filmholdet, da I indspillede filmen. Mens instruktøren Vadim Perelman er debutant og 20 år yngre end dig. Så var det i virkeligheden dig, der hjalp ham - mere end det var ham, der hjalp dig?

»Sådan kan man ikke stille det op. Vi hjalp hinanden. Det er altid spændende at følge en ung debutants første skridt. Jonathan Glazer var debutant, da vi lavede 'Sexy Beast' i 2000, og Vadim Perelman debuterer med denne bemærkelsesværdige og stilsikre film. Jeg lærer af deres ungdommelige og modige måde at kaste sig ud i tingene på, mens jeg samtidig kan give dem noget selvtillid via min erfaring. Det fungerer godt på den måde«. Og du har vel nu så meget erfaring, at du selv kunne instruere en film. Er det noget, du overvejer?

»Nej, egentlig ikke. Jeg er så glad for de samarbejder, jeg har med de instruktører, jeg arbejder for, at jeg ikke overvejer selv at blive instruktør. Jeg føler simpelthen ikke noget behov for det. Jeg har aldrig følt under en optagelse, at dette kunne jeg gøre meget bedre, hvis jeg instruerede. Til gengæld har jeg flere gange tænkt - godt det ikke er mig, der er instruktør her«, siger Sir Ben Kingsley bredt smilende, inden han igen bevæger sig ud i den regntunge engelske hovedstad.