0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Store bededag er over os

50 procent af danskerne beder af og til. Resten gør det slet ikke. Men selv inden for de folkekirkelige retninger er der uenighed om bønnens værdi, og som ung drillede Roskildes biskop, Jan Lindhardt, præsten Johannes Møllehave på grund af hans bordbøn. Store bededag er over os.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Hilde Lillejord

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En kvinde har inviteret gæster til middag. Ved bordet vender hun sig mod sin seksårige datter og spørger: »Vil du ikke bede bordbønnen?«. Pigen svarer: »Jeg ved jo ikke, hvad jeg skal sige«. »Sig bare, hvad du har hørt mor sige«, opfordrer moderen. Datteren folder hænderne, bøjer hovedet og siger: »Herre, hvorfor i alverden har jeg inviteret alle disse mennesker til middag?«.

Bøn skal dette handle om. Bordbøn og andre bønner, selv om den ene halvdel af os aldrig beskæftiger os med netop den side af tilværelsen. Men den anden halvdel gør. Ifølge den seneste store værdiundersøgelse, er det hele 50 procent af danskerne, der ved forskellige lejligheder griber til at anråbe en mere eller mindre veldefineret Gud.

Det er dog kun 11 procent af os, der beder hver dag, og det er en klar nedgang fra ikke særlig gamle dage, da det var almindeligt at takke Gud for måltidet, før man fattede kniv og gaffel, ligesom flere generationer af forældre har forsøgt at banke lidt gudelighed ind i poderne via aftenbønnen.

»Jeg er træt og går til ro. Lukker mine øjne to. Fader se i kærlighed til mit ringe leje ned«, hed det for eksempel på sengekanten landet over.

Flere bønner
Bøn er ikke bare bøn. Ifølge centerleder i Folkekirkens INFO-center, etnologen Karen Schousboe, kan man tale om fire former for bøn. I den første kategori bedes Gud om noget konkret i dagligdagen: »Kære Gud. Pas på mit barn i dag«. I den anden type er bønnen mere formaliseret, måske i form af fadervor eller andre faste 'remser'. En tredje form kaldes den småsnakkende bøn, som oftest praktiseres af folk, der har et livligt og engageret forhold til deres Gud, mens den fjerde form er en slags ordløs meditation.

»Men de fire former behøver ikke at være afgrænset. Ofte glider de over i hinanden«, siger Karen Schousboe.

Mellem de forskellige kirkelige retninger inden for folkekirken er der på ingen måde enighed om værdien af bøn. Mens de grundtvigske og tidehvervske cirkler har det skidt med den bøn, som de opfatter som udvortes og forloren, har for eksempel hverken Indre Mission eller Luthersk Mission problemer med at henvende sig offentligt og højlydt til Gud.

Præsten Johannes Møllehave fortalte for nylig i en radioudsendelse, hvordan han som ung blev drillet af sin gode ven og studiekammerat Jan Lindhardt, da han i sit eget hjem en dag bad bordbøn før måltidet. Drilleriet fratog ham i mange år ganske lysten til at bede bordbøn, oplyste Møllehave.

Lindhardt, der i dag er biskop i Roskilde, indrømmer, at han lo ad Møllehave dengang. »Jamen, som ung, oplyst mand syntes jeg, at bøn var det rene pjat«, siger han.

»Men nu er jeg kommet i tvivl. Der var måske noget, vi smed for hurtigt ud, for vi kan også gøre vores liv for individuelt og personligt. Bønnen er faktisk et meget godt redskab til at bringe os ud af os selv, fordi vi har Den Store Anden over for os. Der kommer et større perspektiv på ens liv«, mener han.

Det med bordbøn har Lindhardt dog stadig et lidt anstrengt forhold til. »Det ville jeg stadig have vanskeligt ved, men det er måske, fordi jeg har så dårlige erfaringer med bordbøn. Så sidder man dér med foldede hænder og beder, mens man samtidig udser sig det bedste stykke steg. Det er jo lidt komisk, ikke?«.

Lige nu sidder Jan Lindhardt i øvrigt hjemme i Roskilde og skriver på en bog om - bøn.

Tvivl om bønnen
At præster beder mere regelmæssigt end andre, er næppe overraskende, men måske vil det forbløffe, at mere end halvdelen af de danske præster slet ikke har en daglig bønspraksis derhjemme. Det fremgår af en undersøgelse, som DR-programmet 'Folk og kirke' foretog i januar, og som viser, at 53 procent af præsterne ikke beder hverken bordbøn, fremsiger bordvers eller beder aftenbøn sammen med andre voksne. Langt de fleste, nemlig 88 procent, beder dog en privat aftenbøn, inden de sover.

Mange præster har ifølge Kristeligt Dagblad indrømmet, at de er i tvivl om, hvordan de egentlig skal bede, og især sammen med andre. Det er almindelige mennesker i endnu højere grad, siger Karen Schousboe.

Til de usikre og til individualisterne har den