Danske forfatteres klynken over Fogh-regeringens kulturkamp er nul og niks - sammenlignet med den amerikanske kulturelites had mod præsident Bush: Fire år med bl.a. miljøødelæggelser, skattelettelser til de rigeste, enegang i Irak og vidtgående indgreb i borgernes frihedsrettigheder er blevet for meget. Alt for meget. En perlerække af prominente kunstnere er derfor gået sammen for at få smidt den konservative kulturkriger ud af Det Hvide Hus. Hurtigst muligt. Det vil sige senest ved præsidentvalget 2. november 2004. Mødtes i New York Forleden aften mødtes internationale succesforfattere som Paul Auster, Salman Rushdie, Susan Sontag, Lou Reed og Michael Cunningham til en 'fundraising'-oplæsningsaften i deres hjemby, New York. De har en fælles mission: De vil forsøge at veksle deres kulturelle prestige til hårde kontanter; penge, som skal bruges til at føre kreative valgkampagner ude på bøhlandet - dér, hvor George W. Bush i dag nyder størst vælgeropbakning. Organisationen Downtown for Democracy, som står bag initiativet, vil mobilisere en ny generation af unge, som ikke gider engagere sig i traditionelle kampagnebevægelser, men som samtidig føler, at de er nødt til at yde modstand mod Bush-regeringen: »Det er det vigtigste valg i vores livstid«, indleder den unge forfatter Jonathan Franzen. Via kulturarrangementer i sikre bastioner som New York og San Francisco vil de indsamle millioner af kroner, som frivillige reklamefolk efterfølgende vil bruge målrettet til at påvirke usikre vælgere ude i provinsen. Heksen fra East Side »Spørgsmålet er ikke, om vi vil genvælge George Bush. For han blev jo aldrig valgt. Han blev udvalgt!«, råber den 71-årige litteraturkritiker Susan Sontag så højt, hun overhovedet kan, da hun træder op på talerstolen - med henvisning til den parodiske stemmeoptælling efter sidste præsidentvalg, der endte med, at højesteret reelt måtte afgøre, hvem der skulle være præsident. Med sit lange sorte hår fremstår Susan Sontag som en heks fra Lower East Side, der udspyr forbandelser over USA's præsident. Og publikum - omkring 1.000 litteraturstuderende, kunstnere, designere og mediefolk - elsker det. De fremmødte er cool på sådan en pseudo-weltschmerz-, bohéme-agtig måde. Ingen er i tvivl om, at de er klogere og langt mere avancerede end resten af USA's befolkning. Forfatteren til 'The New York Trilogy', den 57-årige Paul Auster, træder frem, lidt ranglet og yderst distingveret. Han læser op af et ufærdigt manuskript, 'The Book of Human Folly'; roligt med dyb stemme. Han fortæller om en livstræt mand, der har fået nok af det hele og tager til forstaden Brooklyn for at dø i stilhed. Flere af de fremmødte giver i pausen udtryk for, at de har tænkt sig at rejse endnu længere væk, hvis George W. Bush vinder fire år mere på præsidentposten. Oprør mod bønderne Langsomt, næsten zombieagtigt dasker den 62-årige rock'n'roll-legende Lou Reed - iført hættetrøje - op til podiet. Scenevant læner han sig ind over den fløjlsbeklædte talerstol, hvorfra Abraham Lincoln næsten 150 år tidligere holdt sin berømte 'Cooper Union'-tale. Hæst, hærget og med en kølighed, der efterfølgende får publikum til at bryde ud i jubelskrig, reciterer Lou Reed sin og John Cales sang 'Small Town': »Når du vokser op i en flække/ ved du, at du også vil vokse ned i en flække/ der er kun én god ting ved en flække/ du hader den og du ved at du er nødt til at komme væk«. Lou Reed siger det ikke selv direkte, men enhver tilstedeværende forstår, hvad han mener: Under George W. Bush har USA udviklet sig til én enorm 'small town'; en omklamrende provinsby af bondsk selvtilstrækkelighed. Modsætningen er dermed skåret ud i pap: Præsidentvalget står mellem kosmopolitten Kerry og bondeknolden Bush. Spørgsmålet er dog, hvem flertallet af amerikanerne vil identificere sig med, når de hver især står i stemmeboksene til november. Aftenens fremmødte er ikke i tvivl. På en web-log skriver én af tilhørerne umiddelbart efter oplæsningen: »Alle var stille, da han gik gennem salen, og ingen trak vejret, mens han læste. Lou Reed kunne have læst op af en telefonbog, og vi ville alligevel have været i ekstase. For han er Velvet!«. Langt til Washington Pludselig annonceres en hemmelig oplæser, 'Mr. Mystery Man': Salman Rushdie. Den kontroversielle forfatter virker glad og smilende, ja, næsten lidt fjollet. Rushdie går straks i gang med at læse et sarkastisk digt, han skrev i forbindelse med indsættelsen af præsident Bush tilbage i januar 2001, 'How the Grinch stole America': »Og Grinchen? Han var dum som et hul/ Præsidenten i Indien? Økonomien? Her måtte han passe/ Han havde aldrig været nær toppen af sin klasse/ Indtil nu havde den stakkels Grinch bedrevet nul«. Rushdie lader tydeligt skinne igennem, at han opfatter George W. Bush som en pinlig tegneseriefigur. De liberale newyorkere har således indledt jagtsæsonen på den republikanske præsident. Ved denne første oplæsningsaften på det lille universitetet Cooper Union på kanten af Greenwich Village indsamles mere end 500.000 kroner. Arrangørerne er dog ikke sene til at påpege, at Bush forventes at bruge lidt over en milliard kroner på sin valgkamp: verdenshistoriens hidtil dyreste. Kultureliten i New York City vil derfor være nødt til at læse mange digte og noveller op til rigtig mange oplæsningsaftener, hvis de skal kunne skubbe George W. Bush ud af Det Hvide Hus.