16. marts 1978 er en smertelig dag for de fleste italienere, og mindet om den dukker nu op i en ny film og i en hård polemik mellem franske og italienske intellektuelle og politikere. Den direkte anledning er instruktøren Marco Bellocchios film om bortførelsen og mordet på den daværende leder af det store kristelig-demokratiske parti, Aldo Moro, der netop fandt sted 16. marts 1978. Bag mordet stod terrorgruppen De Røde Brigader, og Marco Bellocchios film handler om de 55 dage, den tidligere regeringschef var fange hos 'brigadisterne'. Store dele af den italienske presse mener, at Marco Bellocchio har et nærmest romantisk forhold til brigadisterne, der i slutningen af 1970'erne stod bag mishandling og mord på forretningsfolk, borgerlige politikere som Aldo Moro og kommunister, som var blandt disse venstreekstremisters hovedfjender. Sårene er aldrig blevet helet, og polemikken er ikke blevet mindre voldsom af, at myndighederne i den seneste tid har arresteret flere af De Røde Brigaders ledere. Blandt dem er Rita Algranati, der spillede en aktiv rolle under bortførelsen af Aldo Moro. Men diskussionen rækker også ud over Italien. For i sidste uge besluttede en fransk domstol at løslade en anden tidligere venstreekstremist, Cesare Battisti, der blev arresteret i Frankrig 10. februar. Løsladelsen kom efter et voldsomt pres fra franske intellektuelle, hvilket afstedkommer rasende kommentarer fra den italienske regering og en stribe venstreintellektuelle og mediefolk. De har svært ved at forstå denne franske fascination af terrorismen, som det venstredrejede dagblad La Repubblica udtrykker det. Tilsvarende har dele af den yderste venstrefløj i Frankrig i mange år forsøgt at fremstille de baskiske terrorister i ETA som en form for frihedskæmpere, selv om Spanien i dag er et demokrati som det danske, og på trods af at Baskerlandet har udstrakt selvstyre. Ikke mindst den spansk-baskiske forfatter Fernando Savater har i en række artikler og et utal af foredrag advaret intellektuelle mod en fascination af en gruppe, hvis ideologi - troen på baskerne som et udvalgt folk - nærmer sig det fascistiske. Forklædt som intellektuel Cesare Battisti havde som andre eftersøgte terrorister fået asyl i Frankrig i midten af 1980'erne efter flugten fra et italiensk fængsel, og i 1985 garanterede den daværende franske præsident, socialisten Francois Mitterrand, at de kunne blive i Frankrig. Det løfte har hverken hans efterfølger eller den nuværende regering følt sig bundet af, for det er også i strid med nye europæiske udleveringsaftaler og hele den fælles EU-politik mod terrorisme. Men er en mand som Cesare Battisti terrorist? Nej, mener franske skribenter som Daniel Pennac, Michele Lesbre og en række andre, der fik støtte af byrådet i Paris, der symbolsk stillede det tidligere medlem af De Bevæbnede Proletarer for Kommunismen under byens beskyttelse. Det er på høje tid at tilgive fortidens fejl, mener de. Tonen er en anden i Italien. Her minder hele pressen om, at Battisti i 1978 blev idømt livsvarigt fængsel for mord på tre mennesker. Et af ofrenes sønner, guldsmeden Torregiani, blev lam for livet efter Battistis forsøg på at myrde ham. Cesare Battisti har skrevet om sine erfaringer i Italien, og højrepressen kalder ham ironisk »en terrorist forklædt som intellektuel«. Han selv mener, at det er på høje tid at komme videre. »Hvad vil den franske stat sige til vores børn? Vores børnebørn? Vi sætter ham i fængsel? Jeg ser kun rent had«. Italienerne mener ikke, det hele er fortid, for i 1999 og 2002 slog arvtagerne af De Røde Brigader til igen. Det gik blandt andet ud over en rådgiver for den italienske arbejdsminister, men først og fremmest har det italienske samfund svært ved at komme over de dramatiske år. Dem genopliver Marco Bellocchios film, 'Buongiorno, notte', der er bygget på en bog af et tidligere medlem af De Røde Brigader, Anna Laura Braghetti. Bogen har delt kritikerne i Italien, og det gør filmen også. Nogle mener, at Bellocchio dygtigt fanger tidsånden, og at filmen dermed bliver en nyttig introduktion til disse år for mange unge. Flertallet anklager ham for at være alt for ukritisk over for terroristerne, og han går stort set uden om et afgørende spørgsmål: Hvem havde interesse i, at en mand som Moro, der forberedte en alliance mellem det italienske højre og kommunisterne for at stabilisere det italienske demokrati, blev myrdet? I Frankrig fortsætter polemikken. For Cesare Battisti skal for retten igen, og de italienske myndigheder kræver ham udleveret. Regnskabet efter 'de sorte år' skal gøres færdigt, og mordere hører til i en retssal og i et fængsel, mener landets justitsminister, der for en gangs skyld får opbakning fra et flertal af landets intellektuelle.