"Dogville" årets danske film

Lars von Trier kunne ikke selv modtage prisen, han er i Sverige, så han sendte Vibeke Windeløv. - Foto: Martin Lehmann
Lars von Trier kunne ikke selv modtage prisen, han er i Sverige, så han sendte Vibeke Windeløv. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Lars von Triers film "Dogville" fik prisen som årets bedste danske film, da de københavnske filmskribenter søndag aften uddelte årets Bodilpriser i Imperial Bio i København. Dermed kunne von Trier indkassere karrierens femte Bodil for bedste film. Så mange har ingen andre fået. Lars von Trier sad søndag aften i filmbyen Trollhättan nær Gøteborg, mens revl og krat fra den danske filmbranche hyldede ham i København. Lars von Trier går mandag morgen i gang med fortsættelsen til "Dogville", "Manderlay", så i stedet havde han sendt sin producent, Vibeke Windeløv. Bedste danske film: Dogville. »Kridtstreger på et gulv« fnyste den amerikanske filmpresse i Cannes i år, samtidig med at den nærmest beskyldte Lars von Trier for at gå terrorismens ærinde i uamerikanske virksomhed centreret i den lille bjergby Dogville i Rocky Mountains. Der blev ingen palmer til filmen og den danske filmbranche nøjedes med Robert for bedste manuskript. European Film Academy præmierede imidlertid den danske instruktør som Europas bedste og den danske filmpresse følger op med en velfortjent Bodil. Kvindelige hovedrolle: Birthe Neumann 'Lykkevej'. Birthe Neumann var over 40 år, før dansk film for alvor gjorde brug af hendes store talent. Men så gik det også stærkt. Især har hun demonstreret sit overlegne filmiske talent i en række stærke biroller, hvor hun tilbage i 1993 fik en Bodil i Nils Malmros' 'Kærlighedens smerte'. Og nu får hun omside 'den store' Bodil for sit stærke og nuancerede spil som den forladte hustru i Morten Arnfreds 'Lykkevej'. Mandlige hovedrolle: Ulrich Thomsen 'Arven'. I 1999 tog fynske Ulrich Thomsen både Bodil og Robert for sin hudløse præstation som den sårede søn i Thomas Vinterbergs 'Festen'. Og nu gentager han kunststykket som den musiske søn, der må gøre sig hård som det stål der produceres på familiens fabrik, i Per Flys 'Arven'. En fabrik som han tvinges til at tage styringen over, da hans far dør og hans mor kræver rettidig omhu. Kvindelige birolle: Ditte Gråbøl 'Lykkevej'. Ditte Gråbøl kan danse salsa. Så godt endda, at hun får en Bodil for det. Det er hendes første filmpris, men forhåbentlig er det ikke den sidste. Men Ditte Gråbøl har altså indtil nu fremstået langt stærkere på teatret og i tv, end hun har gjort på det store lærred. Årets Bodil bør være med til at rette op på dette skæve forhold. Mandlige birolle: Peter Steen 'Arven'. Han har været med i et hav af danske film de seneste 40 år, men rollen som firmaets mand i Per Flys 'Arven' er faktisk den første, Peter Steen får priser for. Den 68-årige karakterskuespiller har spillet alle de store roller på teatret, de interessante på tv - især husker vi ham i Panduros tv-spil - og som regel birollerne på film. Ikke-amerikanske film: 'Good Bye Lenin'. Med sin gigantsucces om den østtyske bonde- og arbejderrepubliks sammenbrud dementerer Wolfgang Becker, at tyskerne ikke har humor. 'Good Bye Lenin' har gået sin sejersgang i mere end 50 lande verden over, og den har vundet et utal af nationale og internationale priser. Herhjemme nærmer den sig 70.000 solgte billetter - et nærmest astronomisk tal for en tysk film. Amerikanske film: 'Bowling for Columbine'. Næsten lige så usandsynligt er det, at en dokumentarfilm bliver kåret som årets bedste amerikanske film i et år hvor Peter Jacksons Tolkien-trilogi afsluttes og hvor Clint Eastwoods 'Mystic River' og Stephen Daldrys 'The Hours' på forhånd syntes at ligge bedre til højrebenet. De danske filmskribenter vælger imidlertid at honorere Michael Moore og hans mod til at angribe den amerikanske våbenlobby som mener at skydevåben bør være grundlovssikret i et USA i den grad i splid med sig selv. Æresbodil til Refn Årets æresbodil gik til Anders Refn, der på trods af en næsten 30 år lang karriere som filminstruktør og en mængde roste film på samvittigheden, indtil søndag stadigt havde sin første Bodil til gode. Anders Refn fik dels prisen for sin instruktørkarrieren, men også for sit mangeårige virke som klipper og ikke mindst som inspirator og mentor for flere generationer af yngre filmfolk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her