En undersøgelse viser bl.a., at kun en lille gruppe kunstnere har opnået støtte i mere end fem af de ti år, undersøgelsen omfatter. »Vi har et system, som i hovedtrækkene fungerer udmærket. Støtten går til en bred kreds af kunstnere. Der er ikke brug for en revolution, men nok for at få rettet nogle systemfejl«, konkluderer kulturminister Brian Mikkelsen. De er knyttet til bl.a. de livsvarige ydelser samt arbejdet i Statens Kunstfond. I forbindelse med det sidste er ministerens nøgleord større åbenhed. Undersøgelsen er foretaget af Økonomistyrelsen for Kulturministeriet og omfatter de seneste ti års samlede kunststøtte til og med 2002. Da landede den på godt 330 millioner kroner, der kom fra Statens Kunstfond, Billedkunstrådet, Litteraturrådet, Musikrådet og Teaterrådet. Med i beløbet er såvel penge til institutioner i bred forstand og enkeltpersoner. Af tallene fremgår det, at ti procent af de sidste har fået tildelinger i mere end fem af de ti år. Halvdelen har fået støtte i blot et enkelt. 53 af de i alt 133 kunstnere, der har været medlem af Kunstfondens repræsentantskab i perioden har undervejs modtaget støtte. Af de 332, der er på finansloven med en livsvarig ydelse, er 173 blevet støttet enten i form af legater eller gennem indkøb af deres værker Mere åbenhed »Vi har fået dokumenteret de reelle forhold, men for fremover at undgå mytedannelser om, at en lille gruppe kunstnere sidder og giver hinanden penge, skal vi have skabt den størst mulige åbenhed om ansøgerfeltet, hvem der får, og hvad kriterierne for at give dem er. Det drejer sig om offentlige midler, og en større gennemsigtighed kan være med til at skabe større opbakning til støtten«, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Han vil gå i dialog med Kunstfonden om udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse, der præciserer kravene. Et andet tema bliver de livsvarige ydelser. »Det tyder på en fejl i systemet, når omkring halvdelen ved siden af ydelsen også kan få støtte på anden måde. Jeg har ikke lagt mig fast på en model, men vi må se på, hvad formålet med de livsvarige ydelser er. Er det en anerkendelse? Skal den sikre kunstneren arbejdsro? Vi må specificere, hvad man må og ikke må. Kammerateri Repræsentantskabet bag Statens Kunstfond har allerede taget hul på diskussionen. Den bliver nu yderligere aktiveret, samtidig med at en anden debat bliver taget op. »40 procent af medlemmerne har fået støtte, mens de sad i repræsentantskabet. Det er mange, og vi skal nok se på ordningen. Men vi må ikke glemme, at repræsentantskabet er sammensat af nogle af landets bedste kunstnere. Erhvervet er ulønnet, og de har ingen beføjelser over for de udvalg, der uddeler støtten. Der er ikke anledning til at tro, at nogen har forsøgt at udøve pres, men igen kan større åbenhed være med til at forhindre diskussionen og mistanken om kammerateri«, siger Brian Mikkelsen.