Der var øjeblikke, da de ikke kunne lade være med at flippe. Det var de tidlige øjeblikke på dagen, da det gik op for dem, at de i nattens løb uden at have talt med hinanden havde fostret stort set samme idé. »Det var påfaldende og afslørende. Vi nåede et punkt, hvor vi delte samme vision og drøm. Vi var enige om retningen, og så var det naturligt at etablere noget sammen«. Mødtes i Rotterdam Danske Bjarke Ingels og belgiske Julien de Smedt løb på hinanden, da de arbejdede for et af arkitekturens verdensnavne, Rem Koolhaas, i Office of Metropolitan Architecture (OMA) i Rotterdam. Begge er uddannede arkitekter, og de valgte at forsøge sig på egen hånd i et fælles projekt, hvis mål var at skabe en ... film. Den er aldrig blevet realiseret, men undervejs blev grunden lagt til tegnestuen Plot, der som en af de mest ihærdige, fantasifulde og succesrige i en ung generation har været med til at slå huller i de store, etablerede navnes mangeårige og traditionelle dominans herhjemme. Bjarke Ingels er 29, Julien de Smedt 28. De er i dag ledere og partnere i en virksomhed, der tæller 27 medarbejdere. »Filmen? Vi nåede aldrig så langt som til at skrive et manuskript. Tanken var at undersøge, hvordan man skaber en film, og det meste af tiden gik med at diskutere de principper, der styrer processen. Hovedsagen var, at vi ikke selv ville filme, opbygge en scenografi eller hyre skuespillere, men anvende eksisterende, tilgængeligt billedmateriale på markedet, sætte det sammen og genfortolke det«, siger Bjarke Ingels. Processen er vigtig »Det endelige resultat skal blive mere end akkumulationen af de enkelte dele, og for at det skal lykkes, er det vigtigt at skabe en sammenhængende, fortsat struktur. Processen er vigtig, og vi kunne trække paralleller fra filmen til arkitekturen. For hvordan man fortæller en historie og binder et projekt sammen«, siger Julien de Smedt. Og dermed havde de navnet til deres tegnestue. For dem har det i både film og arkitektur noget at gøre med at skabe en fortælling og et forløb. Et plot. »Det er en almindelig udbredt idé, at arkitekten er den kreative formgiver, der skaber selvstændige kunstværker, men vi er altid begrænset af produkter og materialer på markedet, af lokalplaner og en økonomi, der sjældent giver os mulighed for at starte fra bunden af. Og i sidste ende bliver selve den kreative proces mere som kuratorens, der udvælger, kombinerer og genfortolker eksisterende materiale for at komme med noget originalt«, siger Bjarke Ingels. De første huse De tog til Bruxelles for at rejse penge til projektet, men satte siden kursen mod det dengang dogmehærgede Danmark og en forkælet filmbranche. Lige lidt hjalp det, og de begyndte at etablere deres eget selskab. De deltog i konkurrencer, og det »hjalp dem med at opbygge firmaet«, som de siger. Som tegnestuen Plot rykkede de ind i en ejendom på Vesterbrogade 1. januar 2001. Siden er det gået stærkt. I sidste uge kunne de føje endnu et navn til deres liste over priser, nemlig da de i Stockholm fik SAS-bladet Scanoramas designpris. I forvejen har de bl.a. Young Architects of the Year Award, Henning Larsen Prisen og Nykredits Arkitekturpris. Den sidste fik de for deres »inspirerende projekter, der på samme tid er provokerende og dybt professionelle, og for deres banebrydende holdning til arbejdet med arkitektur som processer, der skal tænkes før de bliver tegnet«. »De inddrager elementer fra andre områder end arkitekturens traditionelle. De vender metoderne på hovedet, gentænker arkitekturen og gør sig fri af de velkendte løsninger«, hedder det, og med den indgang til faget har de vundet flere konkurrencer inden for it, design og planlægning. Og arkitektur. Og hvor kan man så se deres huse? Svaret er: ingen steder. Endnu. Det hidtil eneste synlige resultat af deres formåen er det meget roste havnebad ved Islands Brygge i København. »En del af vores priser har vi hentet i konkurrencer om ideer og koncepter, der ikke indebar, at noget skulle bygges. Vi har været nede på kun at være nogle få folk på tegnestuen, og det var deprimerende, men vi knoklede nonstop, og i dag er økonomien stabiliseret. Den balancerer. Flere af de byggeprojekter, vi sendte ud i 2002, er kommet tilbage i år med positiv respons«, siger Bjarke Ingels. Derfor kan man formentlig i begyndelsen af det nye år se det første eksempel på en af deres prisvindere, nemlig 'Maritimt Ungdomshus', der ud til Øresund er en del af kvarterløftet omkring Holmbladsgade. Her bliver der under og på et 2.000 kvadratmeter foldet og bølgende trædæk plads til Sundby Sejlklub, ungdomshus, båd og bålplads. Og så er det også ved de tider, hvor byggeriet af 25.000 kvadratmeter bolig i Ørestad går i gang. De er efter officielle byggekrav placeret i to blokke, der til gengæld knækkes i et M og et V for bl.a. at undgå indkig til naboer og sikre udsyn over landskabet. V-huset rejser sig fra 17 til 37 meter og 11 etager på det højeste sted. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2005 ligesom et 5.600 kvadratmeter stort psykiatrisk hospital, der er ved at blive projekteret til Helsingør Sygehus. Det holder sig til gengæld ved jorden med behandlingsfaciliteter, boliger og 'hotel'. Og som en udløber af deres pris i en konkurrence om 'Bedre Billigere Boliger' har Plot placeret en form for kasseboliger eller rækkehuse under et vældigt, fælles drivhustag. En plan går ud på at rejse projektet på en grund i det nye kvarter Tre Kroner ved Roskilde. Brud med traditionen Måske i begyndelsen af det nye år får de to arkitekter vished for, om de mange positive reaktioner raden rundt også bakkes op af de bevillinger, der skal til for at skabe det 3.000 kvadratmeter store 'Høje Torv' på toppen af Magasin i København. Her kan der blive plads til kælkebakke/tribune, underholdning, sport og solbadning, hvis Magasin og Københavns Kommune kan finde de nødvendige millioner. Det overvejes stadig. Fonden Realdania, hvis byrumskonkurrence torvet var et bidrag til, har givet et forhåndstilsagn på godt ti af de i alt 21 millioner, anlægsudgifterne er beregnet til. Plot fylder et par etager og satser på at overtage et par til i baggårdshuset på Vesterbrogadeadressen, hvor medarbejdernes gennemsnitsalder bevæger sig omkring de 30, den almindelige orden må kaldes kreativ, og strikhuerne ikke er trukket ned om ørerne på grund af indeklimaet. »Vores arbejde er ikke baseret på en avanceret diskurs. Det er ikke filosofisk kompliceret, men bygger på snusfornuft og almindeligt accepterede ideer«, siger Bjarke Ingels og Julien de Smedt. »Det er bl.a. et spørgsmål om at skabe lys og luft, og det er farlige ord, hvis man ser på Høje Gladsaxe. I Ørestad prøver vi at skabe rumlighed og nicher i byggeriet og flette det sammen med parken ved at trække den ind under V-huset. Her skal være liv, og der bliver plads til fællesterrasse på taget, cafe og butikker«. »Tag f.eks. modernismen. Problemet med den var, at den skabte uniforme svar og løsninger. Kvaliteten blev sat på formel, alt blev sat på mål, og når et problem mentes klaret, så ned i kassen med det. Stilen blev veldefineret, og da den blev ophøjet til lov, var det slut med det revolutionerende. De flade tage blev for en arkitekt som Arne Jacobsen en stil i stedet for en mulighed«, mener Bjarke Ingels. »Vi siger: Hvis taget er der, hvorfor så ikke bruge det. Og vi gør det ikke blot for at skabe fornyelse. Det er ikke i sig selv en kvalitet. Vi vil ikke tage noget for givet, men have friheden til at vælge og analysere, hvad der udløser energien i det enkelte projekt. Vi vil undersøge og kunne udnytte de eksisterende muligheder og lade brugerne være med til at forme rammerne«, siger Julien de Smedt. Og de behøver ikke være luksuriøse. Det kan for Plotfolkene være en mission i selv at skabe billige lejligheder med mere plads og kvalitet for de samme penge. I eksempelvis deres Ørestadsbyggeri kommer en andelslejlighed til at koste 16.500 pr. kvadratmeter, og det er pænt nede på prisskalaen i forhold til markedet i al almindelighed. »Arkitekter er med til at komponere infrastrukturen i menneskers liv. Det er en profan ting, der skal tænkes sammen til noget interessant, og det er ikke et spørgsmål om de små, fine detaljer. Det afgørende behøver ikke være, hvordan tingene ser ud, men hvad de gør. Forbedrer de livet for brugerne«, siger Bjarke Ingels. Deres egen fortælling er også fortællingen om en ung generations brud med det, der noget træt er blevet kaldt dansk madkassearkitektur. I en tid med flydende grænser opgiver de gerne en snæver, national identitet for at vende sig udad og trække på nye metoder. De har herhjemme været med til at omformulere tilgangen til arkitekturen og kan tillige bladre i en omfattende egenproduktion. I gang med Vejle Havn For tiden arbejder de to arkitekter for bl.a. Vejle Kommune med planlægning af byens havneområde. De tegner på en husbåd og ser i øvrigt med nedkæmpet spænding frem til 10. december. Da bliver det officielt meddelt fra Stavanger, hvem der har vundet en åben, international konkurrence om et nyt koncerthus til byen. 102 forslag blev sendt ind. Et af dem står i model på tegnestuen på Vesterbrogade. »Filmprojektet blev ikke til noget, men fik betydning ved at sætte Plot i gang. Vi har i øvrigt ikke opgivet det, det ligger i skuffen, men nu har vi i et årti arbejdet som arkitekter, og måske er vi snarere det end filmskabere«.