Til september er det slut. For fjerde gang skal en dansk satsning på humanistisk forskning lukke, fordi det ikke er lykkedes at finde penge til det. Selv om alle synes, det er en god idé. Trods gode viljer fra både Folketingets forskningsordførere, Statens Humanistiske Forskningsråd og ministeren er det ikke lykkedes at finde penge til, at Danmarks Humanistiske Forskningscenter i København kan fortsætte sit arbejde. »Jeg er fuld af forbløffelse. Universiteter og flere store kulturinstitutioner siger entydigt, at vi giver deres område et løft, som de ikke selv kunne. Og det er altså ikke mange penge, det drejer sig om. Vi kan fortsætte vores arbejde med en årlig bevilling på 15 millioner kroner«, siger Birgitte Possing, der er direktør i Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Forskernes frirum Centret blev oprettet i 2000 med en bevilling på 48 millioner kroner til fire års arbejde. Idéen var, at centret skulle være et frirum, hvor danske humanistiske forskere kunne arbejde i fred og ro i et år uden at skulle undervise, administrere eller andre af de ting, der ofte tager tid i dagligdagen på universiteterne. Tilsyneladende har centret gjort arbejdet godt. En evaluering fra tre professorer (en dansk, en svensk og en tysk) dette forår roser centrets arbejde og konstaterer: »Det er lykkedes at etablere DHF som et tiltrækkende og stimulerende fristed for danske forskere«. En ros, som også minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander refererer i et svar til Folketinget om centrets økonomi. Men rosen har ikke fået åbnet for pengepungen. Ministeren meddelte allerede tidligere på året, at der ikke kommer flere penge fra hans hånd. Centret har haft fire år til at konsolidere sig, og hvis ikke de kan finde andre sponsorer, må de gå til grunde. Men i et svar til Folketingets udvalg for videnskab, teknologi og udvikling spiller han bolden videre til de statslige forskningsråd. »Jeg mener, at der findes en række forskellige muligheder til rådighed i forskningssystemet, som gør at Danmarks Humanistiske Forskningscenter, i lighed med andre centre, kan søge i åben konkurrence om midler«, skriver ministeren, der også henviser til, at centret kan komme ind under en større institution f.eks. et universitet, der så kan overtage finansieringen. Men centret er ikke tillokkende for universiteterne. Den særlige arbejdsmåde - de frikøber forskere, der arbejder i centret i en tid, til de vender tilbage til deres eget arbejde - betyder, at centret i sig selv ikke opbygger et stærkt fagligt miljø, som et universitet kunne se en fordel i at lukke ind. »Centret samler ikke nogen menneskelig kapital. Det er ikke særligt tillokkende for et universitet at skulle huse et center, der ikke kan bidrage med noget. De folk, der er på centret, er jo netop købt fri af den daglige undervisning for at få arbejdsro til et projekt«, forklarer historieprofessor Poul Holm, formand for Statens Humanistiske Forskningsråd. Han melder derfor hus forbi til ministerens forslag om, at forskningsrådene kan hjælpe Danmarks Humanistiske Forskningscenter videre. Forskningsrådene kan slet ikke give bevillinger til et forskningscenter. »Den eneste måde, det center kan fortsætte på i sin nuværende form, er ved en direkte bevilling på finansloven«. Derfor håbede centrets direktør og bestyrelsesformand, Birgitte Possing og Anne Knudsen, på finanslovsforhandlingerne. De havde igennem året haft gode kontakter til blandt andre Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jesper Langballe. Han ville gerne arbejde for centrets overlevelse i de kommende finanslovsforhandlinger. Sådan opfattede Possing og Knudsen det i hvert fald. Langballes ønskeseddel Rygter har også svirret om, at Jesper Langballe prøvede at sikre en af sine yndlinge, historieprofessor og koldkrigsforsker Bent Jensen, et stipendiat på centret til gengæld for at sikre dem fortsat støtte. Denne historie kan Anne Knudsen dog ikke bekræfte. »Jesper Langballe har spurgt til, hvordan Bent Jensen kunne få en plads på centret, men jeg opfattede hans spørgsmål som tekniske«, siger Anne Knudsen. men hun er til gengæld skuffet over, at han ikke fik sikret midler til centret i de forhandlinger, der sluttede forrige weekend. »Jesper Langballe forsikrede - i øvrigt i lighed med alle de politiske partiers ordførere - at DF ville kræve, at vi kom på finansloven. Den erklærede begrundelse var, at DF og Langballe personligt er tilhænger af, at der eksisterer frie forskningsmidler i det danske system. Resultatet viser, at dét i hvert fald ikke var noget, Langballe mente. DF har foretrukket at give penge til et forud defineret projekt med en så godt som navngivet stipendiat - ikke til fri forskning i åben konkurrence«, siger Anne Knudsen i dag med henvisning til, at DF fik gennemført støtte på fire millioner kroner til en tredje undersøgelse af den kolde krig. Midler, der ser ud til at være øremærket til netop Bent Jensen. Jesper Langballe melder hus forbi. »Jeg forstår ikke surheden. Jeg havde en liste med ønsker. Penge til Danmarks Humanistiske Forskningscenter var et af dem. Men vi fik ikke alle ønsker opfyldt. Det kunne vi heller ikke regne med«, siger Jesper Langballe, der ikke selv sad med ved de afgørende forhandlinger. Det gjorde til gengæld partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. Hans forklaring er, at bevillingen til Danmarks Humanistiske Forskningscenter aldrig reelt blev forhandlet. Regeringspartierne fik en liste med DF's ønsker. Da de vendte tilbage til forhandlingerne, havde de afsat midler til koldkrigsforskning, men ikke til centret. »Men det gik vi ikke nærmere ind i. Vi koncentrerede os om de store ting som det nye fængsel«, siger Kristian Thulesen Dahl. Vidste ikke, hvad det var Venstres finanslovsforhandler, Kristian Jensen, forklarer, at de ikke ville give penge direkte til Danmarks Humanistiske Forskningscenter, fordi de simpelthen ikke kendte det. »Jeg havde for eksempel ikke hørt om centret før, så vi turde ikke øremærke midler til dem. Men vi tænkte, at de måske kunne få pengene til forskning i koldkrig«, siger Kristian Jensen. Tirsdag blev det slået fast, at de penge skal gå til Syddansk Universitet, hvor Bent Jensen arbejder. Dermed er de ude af syne for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Her vil man nu prøve at komme igennem 2004 på bedste måde, i håb om at de vil være bedre kendt ved næste års finanslovsforhandlinger. »Vi håber, at blandt andet private fonde kan hjælpe os gennem næste år, og så vender vi stærkt tilbage til næste års finanslov«, siger Birgitte Possing. »Det er jo utroligt, hvis vi skal lukke, når stort set alle med én stemme siger, at der er brug for os«, siger Birgitte Possing.