Den danske dogmekomedie 'Se til venstre, der er en svensker' blev hædret som bedste spillefilm på Det Amerikanske Filminstituts festival i Los Angeles. Filmen solgte i begyndelsen godt 153.000 billetter i de danske biografer, og den er foreløbig solgt til 16 lande. Producenten, Nimbus Film, håber på, at prisen i Los Angeles kan bane vejen for et salg til det amerikanske marked. Natasha Arthy har instrueret 'Se til venstre....' med Sidse Babett Knudsen og den svenske skuespiller Björn Kjellman i hovedrollerne.
Dansk dogmekomedie til tops på amerikansk festival
Lyt til artiklen