Zaki var offer for censur fra Christiania-fonden Støt Danmarks side, da de ikke ville støtte albummet 'Nye Christiania Sange', hvis rapperens sang 'Tragisk' var på cd'en. Det mener Ole Reitov, medstifter af og bestyrelsesmedlem i den Københavnsbaserede organisation Freemuse, hvis hovedopgave er at overvåge og kortlægge censur og ytringsfrihedens kår verden over. Kreativitet styret af politiske interesser Som Ole Reitov ser det, er censur ikke noget, der udelukkende foregår som under Talebanstyret i Afghanistan eller Robert Mugabe i Zimbabwe. Det sker også i den vestlige verden. Bare under mere subtile former. »For eksempel som det, man internationalt kalder 'corporate censorship'«, forklarer Reitov. »Altså en form for censur, hvor selskabsmæssige, herunder kommercielle, politiske eller religiøse interesser styrer den kreative proces eller det udbud, som vi andre præsenteres for. Det er også noget, man kender fra rapmusik i USA, hvor det enten foregår på pladeselskaber eller i detailleddet«. Og du mener, at det er corporate censorship, Zaki har været udsat for?

»Ja. Om han så er udsat for corporate censorship eller sponsormæssig censur, det kan man så diskutere. Det er måske mere sponsormæssig censur, der er tale om her. Men det handler altså om misbrug af den magt, der - trods cd-brændere og internet - ligger hos organisationer med penge og/eller effektive distributionskanaler? »Ja. Så kan man så spørge sig selv, hvad Støt Danmarks overvejelser har været. »Hvis vi giver luft for det her, så kan vi måske blive opfattet på den og den måde«. Sådan er der jo mange, der tænker i politiske kredse i Danmark, og så er man allerede meget meget langt fra hjertesagerne, som Christiania-folkene ellers normalt gerne er talsmænd for«, siger Reitov og sammenligner forsigtigt sagen med de omfattende boykotter i USA af Dixie Chicks efter at countrygruppen havde udtalt sig kritisk om Irakinvasionen: »Radiostationerne ville ikke spille deres musik, fordi det så kunne betyde, at nogen ikke ville lytte til dem. Det drejede sig mere om at beskytte egne interesser, end om opgøret med det, der blev sagt«. Censur bekræfter marginalisering Samtidig peger Ole Reitov også på forholdet mellem den, der fravælger - eller bortcensurerer - og de, som føler sig censureret. Der foregår en kraftig påvirkning. »Føler man sig censureret, så bekræftes man også i sin oplevelse af marginalisering. Det kan som i den amerikanske rapmusiks tilfælde ofte føre til yderligere ghettoisering og styrket selvopfattelse, men også til yderligere konfrontation«. Opfattelsen af at være marginaliseret var vel ellers netop et kendetegn ved de folk, der i sin tid grundlagde Christiania ?

»Ja, og hvordan er selvopfattelsen i de dominerende kredse omkring Christiania i dag? På den ene side, så ser de jo sig selv - sådan læser jeg deres udtalelser til Politiken - som fredelige væsener, som ikke kan slås ihjel, fordi de er en del af os selv. Men spørgsmålet er, om ikke deres selvopfattelse egentlig er meget langt fra de kredse, som solidariserer sig med den oprindelige Christiania-tanke« »For jeg opfatter helt klart Zakis nummer, som et opdateret udtryk for den følelse, der skabte Christiania. Jeg kan ikke se, at der er noget i det, Zaki synger, som er anderledes end det, man gav udtryk for da Christiania opstod: Fremmedgørelsen i forhold til det omgivende samfund og fjendebillederne. Og brugen af store ord, lidt offerrolle og samtidig »vi vil også gerne vise et bedre samfund«. Hvad er anderledes i Zakis tekst?«. Den er måske mere kontant.

»Ja, men 'Stop Barsebäck' var jo også kontroversielt dengang. Det slogan tror jeg alle er enige om i dag, tværs igennem Folketinget, men dengang var det næsten revolutionært. Altså Zaki har jo ikke foretaget sig noget ulovligt med sin tekst. Han kan frit fremføre sin sang i offentligheden - herunder i Politiken« »Zaki har lavet en oplevelsesbeskrivelse, og det er ikke udtryk for racisme, det er udtryk for marginalisering. Uanset om den er rigtig eller forkert, så mener jeg, at det er et meget vigtigt led i samfundsdebatten, at nogen der føler sig undertrykte eller marginaliserede har en mulighed for at give udtryk for det i anden form end læserbreve. Det er jo det, der er kernepunktet i al form for kulturel virksomhed, det, der driver et samfund frem: at man bruger et kunstnerisk udtryk til at tage fat i nogen ting som alle snakker om, men som ingen rigtig vil sætte ord på. På den måde burde han jo nærmest have en hæderspris«.