Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Estonia's forlis vises i 300 tyske biografer

Den danske overlevende fra 'Estonia'-katastrofen, Morten Boje Hviid, afviser den massive forhåndskritik af filmen 'Baltic Storm' som urimelig.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni år efter at færgen 'Estonia' forliste og sank natten mellem S27. og 28. september 1994, kan tragedien - hvor 852 mennesker omkom - nu ses i biograferne. I første omgang sker det i Tyskland, hvor filmen 'Baltic Storm' 16. oktober får premiere i ikke færre end 300 biografer over hele Forbundsrepublikken.

Det er det Disneyejede filmselskab Buena Vista International der står bag den lidt over 50 millioner kr. dyre politiske thriller med Greta Scacci, Jürgen Prochnow og Donald Sutherland i hovedrollerne - og med vores egen Gitte Hænning i en lille, men intens elskovsscene med netop Donald Sutherland. 'Baltic Storm' forventes at få dansk premiere sent på foråret næste år.

Allerede inden der er sluppet så meget som et minut af filmen ud fra filmstudierne, har filmen vakt stor debat. Især i Norge og i Sverige er meningerne delte mellem de pårørende til ofrene for 'Estonia'katastrofen, hvor nogle ønsker så meget opmærksomhed som mulig omkring myndighedernes manglende lyst til at hæve vraget af 'Estonia' og en gang for alle at finde årsagerne til skibets forlis. Mens andre ønsker, at færgen skal forblive på de 90 meter vand 100 km fra den finske kyst, og at gravfreden hermed respekteres.

Den debat forstår direktør Timo T. Lahtinen fra det danske filmselskab Smile Entertainment, som har penge i filmen, ikke. Lahtinen har netop været i Berlin og set den færdige film. Han siger:

»Jeg har svært ved at forstå, at folk kan udtale sig om noget, som de ikke har set. Filmen er på ingen måder uetisk. Den behandler ofrene og deres efterladte med den størst mulige diskretion. Jeg vil tro, at fem til ti procent af 'Baltic Storm' viser katastrofen. Resten handler om, hvad der skete før og efter natten til 28. september 1994«.

Urimelig kritik
Heller ikke Morte Boje Hviid, som var blandt de 137 overlevende fra katastrofen, mener, at forhåndskritikken er rimelig.

»Jeg mener ikke, det er umoralsk at lave en film om 'Estonia's forlis. Og jeg har da også tænkt mig at se 'Baltic Storm'. Selv om der er stor risiko for, at filmen er lavet på en måde, som vi ikke bryder os om. Vi er nogle, der har haft det så tæt inde på livet, og som har betalt en meget stor pris for det. Men derfra til at kritisere, at der bliver lavet en film om det, er simpelt hen ikke berettiget«.

Du har tidligere slået til lyd for, at du håber, at 'Estonia' vil blive hævet. Tror du, at filmen vil være medvirkende til det?

»'Estonia' bliver hævet en dag. Det er jeg helt overbevist om. Det er naturstridigt, at det ligger der, mens det fyger med beskyldninger. Om filmen gør til eller fra, ved jeg af gode grunde ikke. Men skibet og katastrofen er offentlig ejendom. Det hverken kan eller skal vi overlevende - eller pårørende til overlevende - tage patent på. Vi skal ikke forhindre, at der udgives bøger eller laves film om det«, siger Morten Boje Hviid.

Enhver lighed ...
'Baltic Storm' starter, da den tyske journalist Julia Reuter kommer et par minutter for sent til færgen 'Estonia' i Tallinn havn. Hun er oprindelig på sporet af hemmelige våbensmuglinger fra det tidligere Sovjetunionen til Vesten, men begynder at rapportere om skibskatastrofen, da 'Estonia' forliser.

Senere møder hun i Stockholm den svenske sagfører Erik Westermark, som er overlevende fra 'Estonia', men han har mistet en søn den tragiske nat. Såvel Erik som Julia undrer sig over, hvor hurtigt repræsentanter fra den svenske regering er til at afvise mystiske omstændigheder omkring forliset. Snart kommer de da også på forskellige spor, som tyder på et attentat. Og de finder desuden ud af, at otte bjergede besætningsmedlemmer - inklusive skibets anden-kaptajn - simpelthen er forsvundet.

Filmens manuskript er fiktion, men enhver lighed mellem 'Baltic Storm' og Estonias forlis er helt tilsigtet, og bygger på journalisten Jutta Rabes omfattende undersøgelser af katastrofen. Hun siger:

»Måske bliver Estonias forlis aldrig opklaret, men ender som mordene på John F. Kennedy og Olof Palme. Mit håb er imidlertid, at folk vil reagere, når de har set filmen. Spillefilm kan nogle gange noget, som dokumentarfilm ikke evner«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden