Tre spektakulære mord på tre måneder stoppede for en stund formiddagsavisernes frie oplagsfald og samlede atter læserne. Danskerne ville tilsyneladende vide alt om Mia, Sonja, Antonio og deres drabsmænd. Om ikke andet, så i hvert fald for at kunne skælde ud på B.T. og Ekstra Bladet for at skrive for meget og detaljeret om den blodige sommer. »Det eneste, der med sikkerhed kan sælge aviser nu om dage, er børnemord«, siger chefredaktør på B.T. Nina Vedel-Petersen. »Mary og Frederik kan nogle gange, men det er kun, hvis de rummer en god historie. Og så kan 'et godt navn' på en kendt person også sælge på forsiden nu og da. Men det eneste helt sikre er mordet på en ung pige«, siger hun. Salg i stigning De seneste oplagstal for de to formiddagsblade viser, at hun har ret. Både B.T. og Ekstra Bladet oplever under normale omstændigheder en oplagsstigning om sommeren, fordi mange danskere i sommerperioden opsiger abonnementet på deres morgenavis. I stedet vælger de at købe formiddagsaviser i løssalg. Men denne sommer har været bedre end nogensinde, set fra en avisredaktørs side. B.T. og Ekstra Bladet har hævet deres oplag med op mod 7.500 eksemplarer i forhold til sidste år - og det i en tid, da begge avisers oplag falder med 10.000 om året. Da 12-årige Mia Teglgaard Sprotte blev slået ihjel og politiet havde anholdt en 22-årig mand, som på det tidspunkt blot var mistænkt, smækkede B.T. hans billede på forsiden og bragte sig dermed på kanten af reglerne for god presseskik. Men det solgte aviser. Nærmere bestemt 175.000 på selve dagen, hvilket er helt ekstraordinært for en avis, hvis oplagstal normalt balancerer omkring 120.000. Ekstra Bladet, som ikke bragte den mordmistænktes ansigt på forsiden, solgte 169.000 eksemplarer. Også det efterfølgende mord på tiårige Sonja Emborg - hvis morder Ekstra Bladet hurtigt døbte Sonjakvæleren - fik oplaget til at stige, dog ikke lige så markant. Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen mener, at danskerne, når der sker så dramatiske begivenheder som børnemord, foretrækker formiddagsaviserne, fordi de beskriver virkeligheden, som den er. »I juli er vores salg steget med 15 procent, og det er voldsomt meget i vores branche. Hovedårsagen er klart de voldsomme sager som Miasagen, der optog folk meget. I de situationer køber danskerne tabloidaviserne, fordi de ved, at de her får hele historien«, siger Poul Madsen. I hård konkurrence med gratisaviserne Urban og metroXpress har både B.T. og Ekstra Bladet de seneste år kæmpet hårdt for at finde frem til den formel, der skal få oplaget til at stige på ny. Med sommerens succes kunne formelen umiddelbart være at trænge endnu dybere ned i danske mordsager og detaljerne omkring de dramatiske handlinger. Men begge chefredaktører understreger, at det ikke er planen at skrive mere om voldelige handlinger blot for at få oplaget til at stige. »Nej, det gør vi ikke. Der er grænser, som man ikke skal overtræde. For eksempel er der mange detaljer i Mia-mordet, vi ikke har skrevet. Det vil støde folk meget, hvis man skrev, hvad morderne har gjort ved pigerne. Vi lever også af folks følelser. Man kan ikke sælge aviser udelukkende ved at henvende sig til intellektet eller samfundsinteressen. Men det følelsesmæssige kan overdrives. Læserne er jo ikke dumme, og hvis vi går over stregen, får vi straks henvendelser«, siger Nina Vedel-Petersen fra B.T., der ikke tør tro på, at oplagsfremgangen fortsætter i et mere stilfærdigt efterår. På Ekstra Bladet understreger chefredaktøren, at salgssuccesen ikke får avisen til at ændre sin journalistiske linje. »Heller ikke selv om vi er pressede. Hvis der er nogen ændring, så ligger den ikke på kriminalstoffet. Vi vil satse på den kontante journalistik i det hele taget«, siger Poul Madsen, som afviser, at hans avis er tvunget til at vælge mellem at sælge mange aviser og puste til befolkningens angst for mordere. »Der er ingen moralske problemer fra mine side. Vi beskriver den virkelighed, der er derude. Det vil sige den sorg, forfærdelse og angst, som ligger hos os alle. Vi gør ikke folk mere bange, end de bør være. Virkeligheden er, at der er sket to brutale børnemordsager«, siger han. Et andet fokus De to pigemord blev efterfulgt af endnu en dramatisk begivenhed, da den italienske turist Antonio Curra blev stukket ihjel på Nørrebro. Den begivenhed beskrev både B.T. og Ekstra Bladet ligeledes i detaljer. Men også Politiken valgte at give den tragiske sag særlig opmærksomhed ved at udgive en lokalavis på Nørrebro i dagene efter knivdrabet. Politikens journalistiske chefredaktør Per Knudsen afviser, at det indgår i avisens journalistiske overvejelser, om dækningen af et mord sælger flere aviser eller ej. »Vi vurderer fra gang til gang, om der er væsentlige grunde til at dække et mord mere indgående. Vores markante dækning af knivmordet på Nørrebro skyldtes, at det satte fokus på en væsentlig debat om integration og kriminalitet i bestemte indvandrerkredse«. Men er Politiken ikke derved med til at skabe uforholdsmæssig megen opmærksomhed omkring et enkelt mord?

»Jo, men det ser jeg ikke i sig selv som et problem. I hvert fald ikke, hvis journalistikken rækker ud over det tragiske og sensationelle og i stedet koncentrerer sig om de bagvedliggende og generelle årsager til mordet«.