Fra Jørgen Kleeners have kan man se ud på en solbeskinnet Damhussø, hvis man stiller sig på tæer og kigger ud over hækken. DR-formanden går rundt på den trimmede græsplæne i mørkeblåt sommertøj og bakker på sin pibe. Han sætter sig i et hjørne af haven og serverer hvidvin med hyldeblomstsaft. Indenfor er hans kone, Kirsten, i gang med de indledende manøvrer til aftensmaden. Lyse nætter i Vanløse Det er torsdag, og der stinker af fyraften, fred og lyse nætter i Vanløse. Meget mere fredelig end den atmosfære, Kleener har befundet sig i den seneste tid som formand for Danmarks Radios bestyrelse. Siden årsskiftet har Kleener stået centralt i magtkampen om statsradiofoniens fremtid under en borgerlig regering. For nylig blev et opgør med generaldirektør Christian S. Nissens enhedsstruktur og multimedietanke i høj grad set som en politisk markering over for et DR, som har svært ved at smide sit gamle ry som venstreorienteret. Blandt andet fordi formand Jørgen Kleener i et læserbrev i Jyllands-Posten havde skrevet: »I mindst to generationer har DR i den socialdemokratiske arbejderbevægelses selvforståelse været bevægelsens legitime modstykke til den liberale borgerlige presse«. Angreb på journalistikken Imens rettede bestyrelsesmedlemmerne Karsten Madsen (V) og Søren Espersen (DF) konkrete angreb mod DR's journalistik. Tilsammen så det ud, som om de borgerlige havde sat sig tungt på DR's bestyrelse og dermed på den institution, som informerer flest danskere om samfundet. En ellers udtryksfuld Jørgen Kleener lyder helt træt, når han uddyber sit eget skriftlige udsagn: »Det var blot en historisk betragtning. Det er et faktum, at det har været opfattelsen, at DR var et modstykke til den borgerlige liberale presse. Men den tid er ovre. Jeg skrev jo netop også, at nu bør vi sammen værne om DR og ikke betragte institutionen som en kastebold, der hele tiden skifter retning afhængigt af det politiske flertal«. Du vil altså netop bringe DR ud af det politiske spil?

»Ja, og det har jeg ikke lagt skjul på. Men det har ikke gjort det nemmere, at der har været misforståelige udspil fra andre bestyrelsesmedlemmer. Jeg sagde ja til at blive formand, fordi jeg følte, at der var en vigende tillid til DR i befolkningen. Bl.a. fordi skiftende regeringer har grebet ind over for DR og øremærket licensmidlerne. Men politikerne skal gøre godt med skattemidlerne og holde fingrene fra licensmidlerne, som er opkrævet til radiofoniske formål. Hvis vi kan nå derhen, at flertallet af danskerne mener, at det er godt med en public service-virksomhed, som de betaler licens til, vil det have været fire gode år i bestyrelsen. Min mission er at gøre DR afholdt af de fleste«. 'De røde lejesvende'Hvordan vil du gøre det?

Der er for eksempel mange, som er betænkelige ved DR's enhedsstruktur. I et pluralistisk demokrati skal nyhedsformidlingen ensrettes så lidt som muligt. Det er ikke noget politisk synspunkt. Det er et mediepolitisk. At andre så spæder det op med politiske motiver - hvad skal man gøre ved det?«. Sige til dem, at de skal tie stille?

»Jeg kan ikke give bestyrelsesmedlemmer i DR mundkurv på - kun sige, hvad jeg har sagt mange gange, at den slags ytringer er ukloge og upassende og mudrer hele debatten til, fordi ingen længere hører efter«. Er det din oplevelse?

»Ja, alle mulige har blandet sig, Mogens Lykketoft blandt andre. Og det eneste, jeg glæder mig over, er, at deres udmelding er den samme: at der skal værnes om DR's uafhængighed og frihed. For det er jeg fuldstændig enig i«. Men når man bliver politisk udnævnt bestyrelsesformand for DR, udstyres man vel med et mandat om at udføre visse ændringer?

»Det kan jeg roligt sige - også på vegne af den tidligere socialdemokratiske formand Finn Aaberg - at man ikke gør. Det kan godt være, at det er venner, der udpeger dig, men i det øjeblik du er udpeget, så gælder det om at værne om det armslængdeprincip i forhold til regeringen og Folketinget, der ligger i, at DR er licensfinansieret«. Jørgen Kleener var formand for Radiorådet i DR, indtil det blev erstattet af en bestyrelse i 1987. Og han ønsker sig i høj grad ikke tilbage til radiorådsdagene, da medlemmerne sad og målte og vejede de enkelte journalisters præstationer. Mens Kleener var formand, stiftede Erhard Jakobsen foreningen Aktive Lyttere og Seere i protest mod det venstreorienterede DR. Og paradoksalt nok i forhold til den nuværende debat mente Jakobsen, at venstremanden Kleener var for venligt indstillet over for 'de røde lejesvende'. Men hvis du tager afstand fra rådiorådsdagene, burde du så ikke reagere kraftigere over for at blive skudt politiske motiver i skoene nu?

»Det er jeg også umådelig ked af, for jeg synes, at det er skadeligt både for funktionen og for DR som virksomhed«. Kunne man ikke komme ud over det problem ved at have en professionel bestyrelse?

»Nej. Det er dybt naivt at forestille sig, at der findes ikkepolitiske mennesker. Når det drejer sig om så magtfuld en institution som DR vil der altid være stor interesse for den magtudøvelse, som den opgave indebærer. Jeg foretrækker klart bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer den politiske sammensætning i Folketinget, så de om ikke andet holder hinanden i skak«. Færre faste medarbejdere Med Jørgen Kleener som formand har bestyrelsen stillet spørgsmål ved generaldirektør Christian Nissens multimediestrategi. En plan, som rent fysisk skulle manifesteres i et stort multimediehus i Ørestad til tre milliarder kroner. Kleeners plan er imidlertid ikke at få DR til at vokse yderligere, men i stedet at gøre den bedre til det, den laver. Og måske med færre medarbejdere. »DR har 3.500 medarbejdere i en gesjæft med et budget på tre milliarder kr. Jeg siger ikke, at det er for mange, men jeg forudser et vigende behov for faste medarbejdere og et stigende behov for midlertidigt ansatte. Nissen har gjort et godt arbejde de seneste seks-otte år og sørget for, at DR ikke degenererede. Devisen har været, at man med grønthøstermetoden skulle spare penge på teknikområder og bruge rationaliseringsgevinsten på at lave flere sendetimer. Det stopper vi med nu. Timepræstationer skal ikke piskes frem, nu skal der bruges mere tid på at producere de enkelte udsendelser«. Får det betydning for DR's stort anlagte byggeri i Ørestad?

»Det kommer ikke til at ændre noget. Nissen har selv sagt, at DR-Byen uden problemer kunne forvandles til et hovedsæde for et forsikringsselskab, netop fordi det er bygget med den viden, at teknologi hele tiden fornyer sig«.