0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Symbolikkens mester

Genopbygningen af World Trade Center, verdens højeste tårn og et lillebitte museum i Danmark. Stjernearkitekten Daniel Libeskind spænder vidt, men det er de samme overvejelser, der gør sig gældende med store og små projekter. Det gælder om at tage hensyn til historien, og at skabe bygninger der er mere end fysiske rammer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas,,,Politiken
Foto: Borberg Thomas,,,Politiken

Daniel Libeskind vandt i foråret konkurrencen om genopbygningen af World Trade Center i New York. - Foto: Thomas Borberg

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er umuligt. Det er det umiddelbare indtryk, når man ser arkitekten Daniel Libeskinds skitser for genopbygningen af World Trade Center, som frem til 11. september er udstillet i Dansk Arkitektur Center i København.

Verdens højeste bygning
Helt ærligt: Fem skyskrabere, verdens højeste bygning, haver i flere hundrede meters højde, underjordiske mindesmærker, masser af kulturinstitutioner og næsten en million kvadratmeter kontorer.

Hvordan skulle det nogensinde blive til virkelighed, lige efter en amerikansk recession, med en verdensøkonomi, der hænger i laser, for slet ikke at tale om et New York, der økonomisk ikke er kommet sig over 11. september, og hvor det flyder med ledige kontorer. Hvem skulle betale, hvem ville arbejde der, og - hvis det skulle blive til noget - ville det vel bare blive sprængt i luften igen.

Man ryster på hovedet, undrende over hvordan et så utopisk projekt nogensinde blev valgt ud af de mere end 400, der blev indsendt. Men kun indtil, at man møder manden. Når man først sidder der med Daniel Libeskind foran sig i hans elegante sorte jakkesæt, hans sorte skjorte, sorte briller og stålgrå hår, virker det pludselig ikke bare muligt, men helt oplagt, at det nye World Trade Center bliver til noget.

Alt starter som fantasi
»Alting er jo vanskeligt, før man starter. Se bare på København«, siger Libeskind og peger ud over København.

Til højre er operaen ved at blive bygget, og mod venstre på den anden side af vandet ligger den sorte diamant og glitrer.

»Alt det var også engang en fantasi. Noget ingen ville have troet kunne blive en realitet. Men nu er det der jo, og alle tager det for givet«, siger han og smiler drenget.

Titanisk opgave
Nu er en ting selvsagt en by, skabt af snesevis af konger og regenter gennem mange århundreder, en ganske anden at bygge nogle af verdens største bygninger i løbet af et par år eller fem. Og Libeskind undervurderer da heller ikke opgavens omfang. Tværtimod.

»Det e