I 1968 var maleren Asger Jorn til international kunstnerkongres i Havana, Cubas farverige hovedstad. Men der var ikke mange farver over de mange taler, selv om tiden stod i revolutionens tegn, så Jorn bad på et tidspunkt arrangørerne om noget maling og noget, han kunne male på. Det blev et lokale i revolutionsarkivet i byens centrum, og her arbejdede Asger Jorn på ti vægge og en søjle. Resultatet blev et af kunstnerens største værker, der siden 1968 først og fremmest har været til glæde for de ansatte i arkivet. Ganske vist har turister med mellemrum haft adgang til Jorns vægmalerier. Men det har været tilfældigt, og et andet problem er bevaringen af de kunstnerisk - og økonomisk - meget værdifulde malerier. »Det kan og bør blive en fælles opgave for Danmark og Cuba«, siger SF's medlem af Folketingets Kulturudvalg, Ole Sohn. Under et besøg for nylig i Cuba beså Ole Sohn malerierne sammen med direktøren for revolutionsarkivet, Pedro Albarez Tabio, og der er behov for at gøre noget. Mulighed for udstilling Malerierne er fortsat i god stand, og de cubanske myndigheder har passet godt på malerierne. Men de første tegn på ødelæggelser er ved at dukke op, indrømmer Pedro Albarez Tabio i en skrivelse, som Ole Sohn har givet videre til kulturminister Brian Mikkelsen (K). Derfor har den øverste myndighed i Cuba, Statsrådet, nu givet grønt lys til et samarbejde, for der er tale om et unikt kunstværk af stor værdi for Cuba og hele menneskeheden, mener Pedro Albarez Tabio. Også Silkeborg Museum, der råder over en stor Jorn-samling, følger sagen tæt, og i 1998 var en dansk konservator i Havana for at undersøge malerierne. »Men ideen om et fælles projekt løb ud i vandet, og nu er tiden inde til at gøre noget«, siger Ole Sohn, ligesom kulturministeren også har udtrykt interesse for sagen. I første omgang handler det om at sikre malerierne, og cubanske konservatorer og eksperter er allerede i gang. Men Cuba ser gerne et dansk-cubansk projekt, der både omfatter materiel og teknisk bistand, som det hedder i brevet fra direktøren. »Næste punkt er at gøre dem tilgængelige for publikum, og de kan jo ikke bare flyttes. Så denne del af Statsrådets arkiver og kontorer skal flytte til andre lokaler, så man kan indrette en permanent udstilling bygget op om Jorns vægmalerier. Det kan man eventuelt supplere med andre, skiftende udstillinger i tilstødende lokaler, og det kan blive en stor attraktion for Cuba«, mener Ole Sohn. Ridsede motiver Malerierne hænger tæt sammen med Cubas historie, for sammen med kunstnere fra resten af verden var Asger Jorn indbudt til en international kunstkongres i 1968 i anledning af tiåret for den cubanske revolution. »Min udlægning er så, at der blev holdt alt for mange taler i alt for mange dage, for både Jorn og andre kunstnere begyndte at arbejde. Cubanerne gav Jorn noget maling og væggene at male på, men i begyndelsen havde han intet at male med. Så han ridsede sine figurer ind i væggen. Derefter klaskede han sort farve op på væggen, som trængte ind i ridserne, og da han vaskede farven af væggen, blev den sorte maling inde i ridserne og udgjorde de streger, der går igen på malerierne«, fortæller Ole Sohn. Dette helt unikke kunstværk må ikke gå til grunde, og derfor bør Danmark hjælpe det økonomisk betrængte land til at bevare det og sikre den fortsatte vedligeholdelse, mener han. En mulighed er, at en eller flere danske fonde træder til, ligesom FN's kulturorganisation, Unesco, kan komme ind i billedet. Det kræver en officiel projektbeskrivelse med klare planer for, hvor kunstværket bevares i fremtiden, og hvordan offentligheden får adgang til det. Der er med andre ord brug for samme handlekraft som den, Jorn viste, da han i 1968 rejste sig fra talerne og gik i gang med at svinge penslerne på de hvide vægge.