I Det Kgl. Teaters beretning for 2002 erkender skuespil chefen sit nederlag omkring 'Hamlet'-produktionen. »Et stort tilbageslag for ledelsen af Skuespillet«. Sådan vurderer skuespilchef Klaus Hoffmeyer i dag aflysningen af Det Kgl. Teaters opsætning af Shakespeares 'Hamlet' sidste sommer. Efter at tre skuespillere valgte at trække sig fra prøvearbejdet med den schweiziske instruktør Stefan Bachmann, der insisterede på at lade en ung, mongolid kvinde spille rollen om Ofelia, blev forestillingen taget af plakaten. »Et par uger efter prøvestart kunne teatret ikke fastholde hele det valgte ensemble på grund af arten af den professionelle radikalisme, Stefan Bachmann arbejdede med. Der vil være delte meninger om dette«, siger Klaus Hoffmeyer, der klart opfatter denne situation som skuespilledelsens nederlag. Hoffmeyers udlægning af 'Hamlet'-striden står at læse i Det Kgl. Teaters årsberetning, som udkom i går. Her slår skuespilchefen til lyd for, at teatret fremover i højere grad spiller flere af dets skuespilopsætninger over flere sæsoner. Klaus Hoffmeyer mener, at mange - i lighed med opera- og balletpublikummet - vil føle sig fristet til at se en skuespilforestilling mere end én gang. »En fristelse, fordi mange af nationalscenens forestillinger har den gode vane at udvikle sig og vokse i rigdom, jo længere de spilles«, siger skuespilchefen. Og så medgiver han, at også den lettere skuespilgenre har sin berettigelse: »Med en succes som 'Vores sensommer' (med Ghita Nørby og Jørgen Reenberg, red.) beholder Det Kgl. Teater, helt uden papnæse, bare med et par dråber lyssyn, en kontakt til et stort publikum, som gerne ser teatret som en vejviser til et anstændigt humør«. Teaterchef Michael Christiansen og teatrets formand, direktør Mads Øvlisen, slår i deres del af beretningen fast, at nationalscenen ikke kender til teaterkrise. »Teateråret 2002 var lidt over gennemsnittet; sådan tegner 2003 også til at blive«, siger teaterledelsen, der dog også oplyser, at 2002 var yderst svingende. Hele foråret var præget af stor kunstnerisk succes. Efter sommerferien gik meget helt galt, hvorefter året alligevel alt i alt sluttede positivt. Teatret har haft 550.000 gæster i løbet af 2002, hvilket er en fremgang på 40.000. Igen er operaen den dyreste kunstart, men også den, der trækker flest tilskuere. Belægningsprocenten er uændret på 85 pct., antallet af opførelser er steget fra 700 i 2001 til 748 sidste år, mens underskuddet var på 3,6 mio. kr., der tages fra teatrets reserver. I årsberetningen lægges der også op til, at nationalscenen fra 2005 vil producere børneforestillinger i alle tre kunstarter foruden eftermiddagsforestillinger for et ældre publikum.