»Jeg er træt af at sidde til et middagsselskab og høre, at folk tror, at radiodramatikken uddøde i 1950'erne. Folk skal opdage, at radiodramatikken har masser af oplevelser at byde på. Der er et uopdyrket potentiale for at få flere lyttere, og derfor skal vi udnytte revner og sprækker på radiokanaler og web for at nå lytterne«. Sådan lyder det i Danmarks Radio fra den 38-årige dramatiker og instruktør Malene Kirkegaard Nielsen, der er udnævnt til ny chef for Radio Drama, det tidligere Radioteatret. Mere gys og spænding Malene Kirkegaard Nielsen har naturligvis store ambitioner på Radio Dramas vegne, og hun ønsker denne teaterform endnu stærkere placeret. Det kan efter hendes mening bl.a. gøres ved at satse på kortere forestillinger og på opsætninger, der sætter fokus på gys og spænding. »Vi skal vise dem, der endnu ikke lytter til radiodramatik, at vi har et tilbud, som de slet ikke vil gå glip af, når de først har opdaget det«, siger den nye teaterchef i en pressemeddelelse. Erfaring som dramatiker Det er et alt andet end uerfarent radioteatermenneske, der 1. maj afløser Mikkel Harder Munck-Hansen, som er blevet ny skuespilchef på Det Kgl. Teater. Malene Kirkegaard Nielsen har været tilknyttet Radio Drama i de seneste syv år som både dramatiker, dramaturg og instruktør. Hun har selv skrevet dramaerne 'Gid og hans grønthøster' og 'Babyalarmen', og fra de forgangne sæsoner vil mange huske hendes instruktioner af F.P. Jacs 'De sidste tankers skydække', Tomas Lagermand Lundmes 'Mor og Heidi' og senest Charlotte Weitzes gysereventyr 'Tandfeen'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce