Torsdag debatterede Folketinget for første gang det danske sprogs tilstand. Debatten afspejlede, at alle partier - fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti - mener, at sproget skal have en hjælpende hånd. Kulturministerens initiativ til en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe blev hilst velkommen fra alle sider. Debat skilte vandene Det danske sprog skal styrkes. Det er samtlige partier i Folketinget enige om. Faktisk var det kun sproglige nuanceforskelle, der i torssdagens forespørgselsdebat skilte vandene. Debatten var rejst af de radikale, der ønskede at vide, hvilke initiativer kulturministeren har i ærmet for at styrke det danske sprog. Den radikale kulturordfører Naser Khader gik først på talerstolen og fremlagde de radikales ti bud på en sprogpolitik, der vil styrke og udvikle danskernes modersmål. »Sproget er en vigtig del af vores identitet. Det gør os til mennesker, binder os sammen og bærer vores kultur. Hvis grænserne for sproget ændrer sig, ændrer vores verden sig også. Dermed ikke sagt, at vi vil have en sprogligt totalitær grænsepolitik. Det er naturligt, at vi optager engelske ord. Men fortrænges danske ord på flere områder, opstår der domænetab blandt andet inden for videnskaben. Der er brug for en bevidst sprogpolitik, så det ikke er socialdarwinisme, der afgør sprogets udvikling. Det skal styrkes, ikke styres«, fastslog Naser Khader, der også går ind for en 'majonæsekrig' i form af en retstavningsreform, så ord fremover staves mere mundret. Kulturminister: Situationen er ikke kritisk Veloplagt indtog kulturministeren talerstolen med anekdoter fra sin egen skolegang, hvor det var 'god tone' ikke at kunne stave. Tiderne er heldigvis skiftet, og han betragter ikke den nuværende situation som kritisk, sagde han. Alligevel nedsatte kulturministeren tidligere på ugen et 'hurtigtarbejdende' udvalg, der består af sprogfolk og repræsentanter fra en række ministerier. Allerede 1. juni skal udvalget komme med forslag til, hvordan sproget kan styrkes. Hvorefter Folketinget skal tage stilling til en endelig sprogpolitisk dagsorden, lovede kulturministeren. »Regeringen er opmærksom på sprogets udvikling og trivsel. Nudansk er ikke det samme i dag som for 200 år siden. Vi behøver bare at gå tilbage til film fra 1960'erne for at konstatere, at sproget har gennemgået en markant forandring. Fremmedord og ord fra engelsk optages løbende i sproget, hvilket er helt naturligt«, sagde kulturministeren med et smil på læben og en slet skjult hentydning til tonen i film som 'Kampen om Næsbygaard', der stadig vises i bedste sendetid på landets public service-tv-stationer. Og netop public service-kanalernes særlige ansvar for opretholdelsen af det danske sprog blev slået fast af Venstres kulturordfører, Ester Larsen. Et slag for dialekter Kulturministeren fastholdt, at han vil støtte danske kulturproduktioner inden for film, dramatik og litteratur. Det skal sikre, at danske talenter bliver i Danmark frem for at lade sig friste af udenlandske tilbud. Samtidig skal dansk på alle undervisningsniveauer styrkes, ikke mindst inden for forskningen, hvor afhandlinger skrevet på engelsk som minimum bør indeholde et dansk referat. Til sidst benyttede han lejligheden til at slå et slag for danske dialekter, som skal bevares. »Og hvem er bedre til det end Folketingets nye formand, Christian Mejdahl«, spurgte kulturministeren ud i salen, selv om Folketingets erklærede ikkeengelsktalende formand var fraværende under gårsdagens forespørgselsdebat. Han ville dog ikke have haft problemer, for selv om debatten også drejede sig om afsmitningen fra det engelske sprog, holdt de danske parlamentarikere sig til rigsdansk. Ikke overraskende holdt Dansk Folkeparti hårdt på, at rigsdansk skal forsvares og værnes om. »Folketinget bør sikre, at engelske ord ikke optræder i offentlige sammenhænge. Handelshøjskolen bør ikke hedde Copenhagen Business School. Ord som 'management' er også et godt eksempel på, hvor afskyeligt det kan lyde«, lød det fra en glødende Jesper Langballe (DF), der dog ikke fik opbakning til tanken om Folketinget som navngivende myndighed. SF's Ole Sohn var mere begejstret ved tanken om sproglig afsmitning, nemlig med ord som kebab og shawarma. Det skal der trods alt være plads til, mente han. Også selv om SF har foreslået oprettelsen af et egentligt sprogministerium og en sproglov for at sikre det danske sprogs fremtid. Kristeligt Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten deltog også i debatten og tilsluttede sig - med få nuanceforskelle - styrkelsen af det danske sprog. I første omgang imødeses arbejdsgruppens anbefalinger i juni.