Danmarks Radios generaldirektør, Christian S. Nissen, går til angreb på det, han opfatter som på politikernes detailstyring af DR's programvirksomhed. »I de senere år har Folketinget gennemført en stadig tættere styring af indholdet i DR's sendeflader«, fastslår Christian S. Nissen med henvisning til en resolution om public service stationernes uafhængighed, som også den danske regering underskrev i 1996. Direkte indflydelse på programmerne Ifølge generaldirektøren er politikerne igennem en årrække kommet stadigt tættere på direkte indgreb i programvirksomheden. Han henviser bl.a. til, at bestyrelsesmedlemmer i DR's nu afgående bestyrelse har krævet ting på dagsordenen til bestyrelsesmøderne, som havde direkte med indholdet i programmer at gøre. For eksempel et bestyrelsesmedlems ønske om at bevare rådhusklokkerne i forbindelse med middagsradioavisen, samt DR's dækning af Mellemøstenkonflikten. 'Kan skade status som uafhængig' Professor og medieforsker Frands Mortensen fra Århus Universitet er fuldstændig enig med Christian Nissen i, at den nye medielov bryder med de grundlæggende principper for public service. Han peger på, at DR-bestyrelsen fremover også får programansvar og dermed direkte indflydelse på Danmarks Radios redaktionelle prioriteringer, og han advarer om, at de nye magtbeføjelser kan skade Danmarks Radios status som uafhængig nyhedsformidler. »Det er meget betænkeligt, og det er et fundamentalt brud med de pressetraditioner, der har udviklet sig i Vesteuropa siden 1945«, siger Frands Mortensen. Luns til Dansk Folkeparti Frands Mortensen angiver Dansk Folkeparti som årsagen til, at VK-regeringen har taget det drastiske skridt og givet den politisk udpegede bestyrelse programansvar. Dansk Folkeparti har i årevis været stærkt kritisk over for DR - senest i forbindelse med DR's dækning af Mellemøst-konflikten - og partiet indgik tidligere på året det udskældte medieforlig, som træder i kraft fra nytår. »Der er ingen tvivl om, at det her er en luns til Dansk Folkeparti«, siger Frands Mortensen. Russiske tilstande Frands Mortensen understreger, at kernen i public service netop er at sikre, at der er tale om en uafhængig instans, som er frigjort fra politiske og økonomiske interesser og har til opgave at levere neutral og alsidig journalistik. Set i det lys tøver Frands Mortensen ikke med at betegne den nye regel om bestyrelsens programansvar som 'russiske tilstande'. »Det er slag imod den fri presse. Alt afhænger selvfølgelig af, hvordan bestyrelsesmedlemmerne vælger at fortolke beføjelserne i praksis, men det er frygtelig farligt at give bestyrelsen adgang til at blande sig i den daglige programpolitik«, siger Frands Mortensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







