I aften holder Politiken læsermøde med en af Afrikas mest engagerede, modige og kompromisløse journalister. Sorious Samura fra det lille vestafrikanske land Sierra Leone har vundet international berømmelse for at skildre konflikter, som vestlige medier og politikere ofte ignorerer. Selv er han født i Sierra Leone, og det var borgerkrigen i Sierra Leone i 1990'erne, der afstedkom, at Sorious Samura blev journalist. Da de frygtede oprørsstyrker i 1999 indtog hovedstaden Freetown i Sierra Leone, valgte Sorious Samura at blive. Langt de fleste internationale journalister var på det tidspunkt flygtet ud af landet. Med sit kamera filmede Sorious Samura, hvordan rebellerne huggede arme og ben af civile for at afskrække andre fra at stemme på regeringen og på må og få skød dem, de ikke brød sig om. Da en såkaldt fredsstyrke fra nabolandene senere fordrev rebellerne igen, filmede han, hvordan fredsstyrken torturerede og dræbte folk, som blev mistænkt for at støtte rebellerne. Det blev til dokumentarprogrammet 'Cry Freetown', som indeholder voldsomt barske scener. Blandt andet viser Sorious Samura, hvordan soldater slår og sparker en nøgen 8-10-årig dreng på gaden midt i Freetown, fordi de mistænker ham for at have været snigskytte. Frygt for virkeligheden Sorious Samura fortæller, at han kun brugte cirka 15 procent af sit materiale, og at andre voldsomme optagelser er klippet ud. »Men det var vigtigt for mig at vise, hvad der skete i Sierra Leone. Enhver, som opholder sig i Vesten, kan se, hvordan Hollywood tager mere og mere over. Folk glider væk fra virkeligheden og bliver bange for at se den«, siger han. Idéen til at lave dokumentarfilmen fik han under et ophold i London. »På det tidspunkt var der hele tiden nyheder om krigen på Balkan. Man så familier blive skudt. Ofrene fik navne og fremstod som mennesker. Derimod var der næsten intet om krigene i Afrika. De få nyhedsindslag, som trods alt blev bragt, viste afrikanere som en gruppe - aldrig som individer med navne. Derfor besluttede jeg mig for at tage tilbage til Sierra Leone. Jeg måtte gøre det - også selv om jeg vidste, det var farligt«, siger han. Da han havde lavet 'Cry Freetown', gik der lang tid, før nogen tv-selskaber ville vise den. »De syntes, den var for barsk, og jeg fik besked på at redigere i den. Det var nedtrykkende at opleve, hvordan magtfulde mediefolk gik mere op i deres seertal end i at skildre virkeligheden«, siger han. Til sidst sendt blev dokumentarfilmen vist på den engelske Channel4 - dog først sent om aftenen - men det førte til, at CNN også viste den. Derefter var vejen banet, og Sorious Samura har nu vundet flere internationale priser - blandt andet en Emmy Award, som er tv-branchens pendent til en Oscar. Flugten fra Afrika Nogle af priserne har han vundet for dokumentarfilmen 'Exodus', som han lavede efter 'Cry Freetown'. Den handler om, hvordan tusinder af fattige afrikanere hvert år risikerer deres liv for at komme til Europa i håbet om en bedre fremtid. Han følger deres rejserute gennem flere afrikanske lande, og hvordan de sætter livet på spil, når de krydser det farlige Gibraltarstræde mellem Marokko og Spanien. Dokumentarfilmens budskab er, at EU ikke kan holde flygtningene ude ved at bygge høje mure. I stedet burde EU i højere grad hjælpe til med at løse de sociale og politiske problemer, der får folk til at flygte. Men filmen retter også fingeren mod afrikanerne selv. »Jeg spørger afrikanere, om de tænker over, hvor mange talenter Afrika mister ved, at så mange flygter. Om ikke det ville gøre en forskel, hvis de blev og hjalp til med at opbygge deres land«, siger Sorious Samura. Han mener, at mange afrikanere stadig har den holdning, at Vesten på grund af fortidens kolonisering bærer skylden for alle Afrikas problemer, og at Vesten nu må redde Afrika. »Hvad med alle de afrikanske ledere, der udsulter befolkningen, mens de fylder deres egne lommer. Vi har har en pligt som afrikanere til at skabe vores egen platform. Hvis ikke vi begynder at tage ordentligt vare på os selv, kan vi ikke anklage Vesten for at udnytte og ignorere os«, siger han. Selv har Sorious Samura boet i London de seneste år. Han siger, at han som journalist ikke kunne få det til at løbe rundt økonomisk ved at blive i Sierra Leone. På spørgsmålet om, hvorvidt han så er ikke er en af dem, der selv har svigtet Afrika, svarer han: »Nej. Gennem mit job kan jeg nu vise mine programmer i engelsk tv og på CNN. På den måde er jeg med til at gøre en forskel. Desuden anser jeg mig ikke kun som en repræsentant for mit land, Sierra Leone, men for hele kontinentet Afrika«, siger han.