Nogle gange skal man så grueligt meget igennem, før det bliver godt. Således også mandag eftermiddag i Palads-biografen, hvor et forventningsfuldt og meget ungdommeligt publikum måtte høre på Danmarks ældste barn, Bubber, i over en halv time, før de fik lov til at se tegnefilmen 'Window with a View' og den norske børnefilm 'Glasskår', som åbnede Københavns Internationale Børnefilmfestival Buster. O.k. - børne- og voksenjuryerne skulle præsenteres, lederen af Buster, Ane Skak, skulle sige kloge ord og takke sponsorer, og den norske instruktør af 'Glasskår', Lars Berrg, skulle ønske god fornøjelse med filmen. Men udsagn fra Bubber som: »Film skal ses i biografen, og fjernsyn skal ses i fjernsynet«, var ikke bydende nødvendige. Og det var ikke det eneste. Syv film på en dag Men festivalen kom da omsider i gang, og i løbet af ugen kan børn altså bare bestorme Palads og Cinemateket i Filmhuset i København, hvor alle forestillinger er gratis. »Er man rigtig dygtig og udholdende kan man nå seks- syv film på en dag«, som festivalleder Ane Skak siger. Norsk åbning Og en af de film kunne passende være den norske 'Glasskår', som allerede har vundet Nordisk Børnefilmpris i Haugesund i Norge, to store priser ved filmfestivalen i Berlin og tre priser ved børnefilmfestivalen i Montevideo i Uruguay. Og som i de næste par måneder skal vises på et hav af filmfestivaler rundt om i verden. 'Glasskår' handler om den 12-årige Viktor, som bor i en lille by i det sydlige Norge, og som på 76 minutter gennemlever store dele af processen fra dreng til mand. På den tid når han at miste sin elskede storebror, at få rystet sine familierelationer, at grundlægge et band, at kysse de første piger og chokere byens førende bøller. Politiken talte inden premieren med filmens instruktør og manuskriptforfatter, den 43-årige Lars Berg, som siger: »Filmen handler om venskaber, kærlighed, hemmeligheder og løgne. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge, men de fire ting har en ret fremtrædende plads i 'Glasskår'. Det er en såkaldt 'coming of age'-film - en film om udviklingen fra barn til voksen - og den er fortalt mere med hjertet end med hjernen«. Uddannet i USA Lars Berg er uddannet i USA, hvor han først studerede fotografi ved San Francisco Art Institute og derefter blev instruktør fra American Institute i Los Angeles. I 1995 lavede han sin første film, thrilleren 'Farligt farvand', og året efter lavede han børnefilmen 'Maya stenansigt'. Og i 2000 instruerede han kortfilmen 'En djævel i skabet', som også vandt førsteprisen ved børnefilmfestivalen i Berlin. 'Alvorlig tone »Det er en roman af forfatteren og musikeren Harald Rosenløw Eeg, der ligger til grund for 'Glasskår'. Men det er ikke en filmatisering af bogen. Det er bogen simpelthen for omfattende og kompleks til. Men grundhandlingen stammer fra bogen, og Harald Rosenløw Eeg har da også hjulpet mig med at færdiggøre manuskriptet«, fortæller Lars Berg, som selv synes, at filmen er blevet for alvorlig i sin tone. »Men det synes børn heldigvis ikke. Og jeg kunne ikke gøre noget. Filmen udviklede sig simpelthen i den retning, især mens jeg klippede. Men jeg har bestræbt mig meget for at få dualiteten mellem det sjove og alvoren frem«. Også på teater Den norske instruktør gør i øvrigt Den Danske Filmskole ansvarlig for, at han har lavet 'Glasskår'. »For tre-fire år siden fulgte jeg et seminar på skolen med titlen 'Børnefilm - en kunstnerisk nødvendighed'. Det var utroligt inspirerende, og det gjorde mig opmærksom på, hvor alvorligt man skal tage børnefilm. Jeg havde læst Harald Rosenløw Eegs roman på det tidspunkt, men det var efter seminaret i København, at jeg besluttede mig for at lave filmen«, siger Lars Berg, som på fredag debuterer som instruktør på Oslo Nya Teater med stykket 'Voices in the Dark'. »Det var Petter Næss (instruktør af den Oscar-nominerede norske komedie 'Elling', red.), der spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at prøve at instruere på teatret. Det har jeg så gjort i tre måneder nu. Stykket er allerede blevet anmeldt i de norske aviser, og det har heldigvis fået særdeles gode anmeldelser. Ellers havde jeg heller ikke siddet så roligt, som jeg gør«, siger Lars Berg.