Den sensationelt gode modtagelse, som Betty Nansen Teatrets opsætning af Robert Wilson og Tom Waits' forestilling Woyzeck fik i Danmark, har ikke klaret turen over Vesterhavet. Woyzeck startede i weekenden et to uger langt gæstespil i Barbican Center i London. Mandag kom den første anmeldelse. Det var i dagbladet The Times, hvor kritikeren Benedict Nightingale kalder forestillingen for »skabagtig, overfladisk, selvoptaget og - i betragtning af det barske emne - kunstig indtil det absurde. Hvis man skal navngive den genre, som stykket hører under, må det være Onanistisk Ekspressionisme«. Benedict Nightingales beklagelser går ikke på de danske skuespilleres præstationer, men på instruktionen, der fremstiller de medvirkende som »paradefigurer«, der »kommer fra Ministeriet for Fjollede Gangarter og Afdelingen for Idiotiske og Uforståelige Stemmer«. Musikken, der »sikkert er ironisk ment«, kommer i stedet til at »virke sødladen«. The Times giver Woyzeck én stjerne ud af fem mulige
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er








