Fra næste år får godt 4.000 danske forfattere efter al sandsynlighed igen del i de årlige bibliotekspenge. Et udvalg under Kulturministeriet foreslår i enighed, at den udskældte bundgrænse på 5.000 kr. fremover skal sættes ned til 1.535 kr. Bundgrænsen på 5.000 kr. blev indført fra i år, fordi Kulturministeriet i forbindelse med regeringens sparerunde også sparede på bevillingen til biblioteksafgiften. Udvalget om bibliotekspengene blev nedsat i foråret for at nå frem til en fremtidig løsning for fordelingen af de ofte omdiskuterede bibliotekspenge, der er fundamentet i mange forfatteres økonomi. Udvalget er stort set nået frem til det resultat, som Politiken skitserede i avisen 27. august, og udvalgets medlemmer fra Litteraturrådet, Kulturministeriet, Dansk Forfatterforening, Biblioteksstyrelsen og Danske Skønlitterære Forfattere er også på flere punkter nøjagtig så uenige, som man kunne forvente. Et af de helt store stridspunkter er, hvorvidt der skal oprettes en pulje på ti mio. kr. af de penge, der bliver fundet ved at skære i toppen og bunden af den store bibliotekspulje. Enig Enighed er der imidlertid om følgende: En bundgrænse på 1.535 kr. Det rammer 10.960 forfattere mod 15.010 forfattere i år. Ny skrappere overgrænse. Alle beløb op til 300.000 kr. udbetales fuldt ud. For beløb fra 300.000 kr. til 400.000 kr. får man halvdelen. Beløb derover reduceres til en tredjedel. Er man berettiget til en mio. kr., får man altså 550.000 kr. I alt 41 forfattere rammes i et eller andet omfang af overgrænsen. Fremover bliver der sat stop for, at forfatteres efterlevende kan få bibliotekspenge. Alle personer, som får biblioteksafgift som efterlevende, får dog fortsat penge. Bidragydere til årbøger skal ikke fremover have penge. 'Andre bidragydere' - eksempelvis redaktører - skal ikke have penge. Alle, som i dag er berettiget til bibliotekspenge som redaktører, skal dog fortsat modtage penge. Hermed synes al enighed i udvalget at være slut. Uenig Et flertal mener, at de skønlitterære forfattere skal betales med 1,7 point per bogside på bibliotekerne mod 1,35 point i dag, men kun hvis bevillingen til bibliotekspengene samtidig sættes op. Danske Skønlitterære Forfattere mener, at skønlitteraturen under alle omstændigheder skal have højere betaling. Oversætterne er der også uenighed om. Et flertal mener, den nuværende ordning skal fortsætte. Danske Skønlitterære Forfattere mener, oversætterne skal ud af den nuværende ordning og have deres eget rådighedsbeløb, som de tidligere har haft. Når det gælder anvendelsen af de penge, som fremkommer, fordi der bliver skåret i toppen og bunden af bibliotekspuljen, er uenigheden nærmest total. Et flertal mener, at de 10 mio. kr. i puljen skal kunne søges af alle, der er berettiget til bibliotekspenge. Puljen foreslås administreret af Litteraturrådet. Dansk Forfatterforening ønsker pengene fordelt i store portioner, evt. 50.000 kr. Danske skønlitterære vil ikke have nogen pulje Danske Skønlitterære Forfattere ønsker overhovedet ikke nogen pulje. De mener, at pengene skal fordeles på de forfattere, som i øvrigt skal have penge. Kulturminister Brian Mikkelsen indleder nu en drøftelse med bl.a. de politiske partier for at kunne fremlægge et lovforslag på området.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








