Big Band som jazzens landshold

Lyt til artiklen

Danmarks Radios Big Band skal som landets 'jazzlandshold' spille sig til et større og bredere publikum og en mere direkte appel til sponsorerne. Som et udslag af bl.a. intern uro og kulturminister Brian Mikkelsens bebudede angreb på statens livsvigtige tilskud skal der nye noder på suppen. Slinger i valsen DR offentliggør torsdag navnet på den mand, der som ny leder af projektet afløser orkesterets nu fhv. chef, Peter H. Larsen. Orkestret havde opnået international anerkendelse, da han efter ti år i stolen blev flyttet til den klassiske afdeling, men der var samtidig uro i rækkerne. Linjen var for elitær, hed det. Alt for få gad lytte. Og der var slinger i kommunikationen og den overordnede styring. Kendte navne Udtrykket 'jazzlandshold' er pianisten Nikolaj Bentzons. Han er et fremtrædende medlem af big bandet og et af fire medlemmer i det udvalg, der i de seneste måneder har lagt en strategi for fremtiden. Og så står han i spidsen for en produktion, der indleder den kommende sæson med nye signaler. Bl.a. henter den nogle af pop-rockens kendte navne ind foran big bandet. Nana Lüders, Povl Dissing, Jimmy Jørgensen, Karen Busk, Cæcilie Norby, Anders Blichfeldt, Søren Sko, Nicolai Steen, Martin Preisler og MarieCarmen Koppel skal tage sig af et repertoire af kendte danske sange og slagere. Fra Svante til Kai Norman Andersen, Kjeld Bonfils og Bent Fabricius Bjerre. Aftale med pladeselskab Bag sig får de foruden big bandet medlemmer af Radiounderholdningsorkesteret. Studieplads er bestilt, og der er indgået en aftale med pladeselskabet EMI om en cd-udgivelse. »Vi tager fat i gode melodier, der har jazzpotentiale. Det er en jazzproduktion. Det er det, vi kan, og der skrives nye arrangementer af jazzfolk som Butch Lacy, Ray Pitts og Ole Kock Hansen. Vi giver materialet en moderne drejning, og big bandet optræder som mere end backing. Der kommer musikalsk kød på«, siger Nikolaj Bentzon. Bedre kontakt til publikum »Vi skal bryde de gamle rammer og skabe kontakt til dele af musikbranchen, som vi ikke er vant til at arbejde sammen med. Og vi skal dermed skabe kontakt til et publikum, vi normalt ikke har appelleret til. DR's Big Band skal være mere synligt. Kan vi ikke oparbejde et eksistensgrundlag, kan vi lige så godt lukke. Vores publikum var svindende, måske fordi der blev eksperimenteret lidt for meget, og det er efter at have øvet i flere dage og sat hele maskineriet i gang ikke sjovt at spille for en mere end halvtom sal«, siger Nikolaj Bentzon. Peter H. Larsen hentede topnavne som Carla Bley, Eliane Elias, Joe Lovano, og McCoy Tyner ind som gæstedirigenter og solister. Med den nuværende chefdirigent Jim McNeely er der skabt cd'er, der blev nomineret til en international Grammy. Ekspertise rækker ikke I dag siger han: »Jeg har forladt orkesteret, fordi jeg næppe er den rigtige til at føre det videre på den kurs, det nu må tage for at sikre sin overlevelse. Jeg blev i sin tid valgt, fordi jeg havde ekspertisen til at holde det på en ret snæver jazzsti, men nu må det antages, at den sti er for smal, hvis der skal folkelig opbakning bag dets fortsatte beståen, og så rækker min ekspertise ikke«. Slut med støtte Kulturminister Brian Mikkelsen har meddelt, at big bandet efter den nuværende aftales udløb med udgangen af 2003 ikke vil få den støtte på ca. tre millioner årligt, der hidtil er kanaliseret videre via Statens Musikråd. Det er fint, at DR har et big band, men institutionen må selv klare finansieringen. Det betyder, at man må ud på sponsormarkedet, hvor DR's øvrige orkestre i forvejen befinder sig. Intern utilfredshed Samtidig rumlede den interne utilfredshed så højt, at den begyndte at overdøve de musikalske succeser. Resultatet blev store flyttedag. DR's ledelse var i gang med en vurdering af musikproduktionen, og det endte med, at jazzen måtte forlade afdelingen DR Ensemble, hvor symfonikerne, korene og underholdningsorkesteret huserer, for at rykke ind i DR Rytmisk. Her er Morten Pankoke øverste chef. »Big bandet forsvandt lidt bag de større orkestre. Målet med omorganiseringen er at sikre det ekstra opmærksomhed, skabe større dynamik omkring det, give det en bedre opbakning og profil og et øget publikum. Markedsføringen skal intensiveres, og vi skal i højere grad fokusere på Danmark med bl.a. flere koncerter«. »DR er en dansk kulturinstitution, og arbejder vi med større, mere populære projekter - som f.eks. arrangementet med Lisa Nilsson - skal vi give folk en chance for at høre dem. Og ud fra det skal vi også sigte på at komme ud internationalt og blive hyldet for kvalitet«, siger Morten Pankoke. Stadig progressiveHvad bliver der af en pligt - for et offentligt drevet orkester - til at tage sig af den mere smalle musik, som andre ikke har råd eller lyst til? »Vi har de samme forpligtelser som før. Vi skal stadig tage os af det progressive. Vi skal ikke spille traditionel jazz og mainstream swingmusik, og vi skal ikke konkurrere med underholdningsorkesteret, men vi skal sikre, at vi i højere grad slår igennem. Det gælder også de mere eksperimenterende ting. Og vi skal tænke fremad og også prøve at skaffe flere yngre lyttere«, siger Morten Pankoke. Big band-mestre på programmet På big bandets program finder man aftaler med saxofonisterne Bob Minzer og Benny Golson. Jim McNeelys værk 'Dedication Suit' skal indspilles på cd. Og på navnelisten i den foreløbig løsere ende af planlægningen står Bobby McFerrin og David Sanborn. Samt cubanske big band-mestre. Big bandets sæson, der strækker sig over et halvt år, indledes med begyndelsen af næste måned. Til jobbet som projektleder for orkesteret kom der 57 ansøgninger. .

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her