Afslappet klædt, halvt skjult mellem papirbunkerne på sit kontor, ligner han ikke umiddelbart en af den offentlige debats skarpeste penne. Men det har han faktisk været i debatten om flytningen af Rigsarkivet til Odense. En debat, som nu fører til komitéen Bevar Rigsarkivet i København, som manden i de sorte gummisko, juraprofessor på Københavns Universitet Ditlev Tamm, er initiativtager til. Komitéen har foreløbig 17 medlemmer rækkende fra Forbrugerinformationens Christine Antorini, tidligere folketingsmedlem for SF, til den forhenværende borgmester på Frederiksberg, konservative John Winther. Meningen er, at komitéen skal få oplysninger frem og holde liv i debatten om Rigsarkivets udflytning, som Ditlev Tamm mener, er en lukket og uigennemtænkt beslutning. 'Beslutningen har givet sig ud for mere end den er' »Beslutningen har i det hele taget givet sig ud for noget andet end det, den er. Den skulle spare penge, men det gør den ikke. Den skulle flytte arkivet nærmere til brugeren, men det gør den ikke. Den skulle styrke provinsen, men det gør den heller ikke«, siger han og henviser til, at en udflytning kan åbne for, at alle arkivalier på lang sigt skal samles i Odense, mens de lokale arkiver skal lukke. Juraprofessoren mener, at den efterfølgende debat viser, at det politisk set ikke har været godt håndværk, fordi de involverede ikke har været hørt. »Forløbet har været pinagtigt. Det har været udtryk for en primitiv politisk kultur, hvor lokale partsinteresser har været afgørende, i stedet for at man har søgt oplysninger og tænkt sig om«, siger Ditlev Tamm så stille og roligt, at det lyder tilforladeligt. Sagen Fyn Ditlev Tamms hovedargument for, at Rigsarkivet skal ligge i København, er, at centraladministrationen, som arkivet betjener, ligger her. Desuden bor den største gruppe brugere i København, og de, som kommer udefra, skal alligevel bruge hovedstadens øvrige biblioteker og arkiver, når de bruger Rigsarkivet. Selv bruger han Rigsarkivet intensivt, når han arbejder på et forskningsprojekt. For eksempel var han på arkivet 10-15 gange, da han for nylig skrev sin bog om Danfoss under besættelsen. Men Ditlev Tamm afviser, at den megen debat kommer fra en gruppe af forkælede københavnske forskere. »Vi vil gerne tage til Fyn, hvis der er noget at tage derover efter. Min familie er fra Fyn, og min disputats har jeg forsvaret ved Odense Universitet. Det er kedeligt, at det er blevet til en modsætning - efterhånden - mellem Fyn og resten af Danmark, for det er ikke det, det handler om«, mener Ditlev Tamm, der understreger, at han har fået mange underskrifter fra Jylland. Desuden er han faktisk selv principielt for udflytninger. »Fyn har ikke nogen speciel interesse i at få lige Rigsarkivet. Jeg foreslår, at de får et juridisk fakultet på Syddansk Universitet. Det vil skaffe liv til Odense i form af undervisere og studenter, i stedet for »gulnede papirer« og modvillige arkivarer«, siger Ditlev Tamm, med henvisning til at flere ansatte på Rigsarkivet har givet udtryk for, at de ikke ønsker at flytte med arkivet til Odense. 'Brat opvågnen' Ditlev Tamm kalder det en »brat opvågnen«, at han måtte sande, at den kulturpolitik, den socialdemokratisk ledede regering førte, ligger mere på linje med hans synspunkter end den borgerlige regerings. Selv om han aldrig har været medlem af Det Konservative Folkeparti, så lægger han ikke skjul på, at han har »konservative sympatier«, som han siger. Sympatier, der dog er blegnet noget efter regeringsskiftet. »Den borgerlige politik, de konservative fører, er ikke den traditionelt konservative. Deres kulturpolitik er pragmatisk, eksperimenterende og liberalistisk. Det er, som om de bruger moderne, smarte ord uden noget bagved. Hvis der kun er kulturministerens måde at være konservativ på, så er det ikke nok for mig«. Konservativ politik Ditlev Tamm mener, at traditionel konservativ politik ville lægge mere vægt på at bevare kulturarven og dermed støtte de kulturbevarende institutioner. »Faktisk må man sige, at Dansk Folkeparti står for mere konservative værdier. Det var også Dansk Folkeparti, der trådte frem, da det gjaldt besparelserne på universiteterne«.

Hvordan har du det med, at det er netop Dansk Folkeparti? »Politik er for mig et spørgsmål om at finde dem, som har sammen synspunkter som en selv, og lige nu er det tilsyneladende Dansk Folkeparti«, siger Ditlev Tamm og fortæller, at Louise Frevert, der sidder i Kulturudvalget for partiet, i hans øjne er en af de eneste, som har sat sig ordentligt ind i sagen om Rigsarkivet. Smagsdommer Ditlev Tamm håber, at kulturministeren tager sin beslutning op til genovervejelse med eller uden Dansk Folkeparti. »Det ville ikke være et konservativt nederlag. Det er en stor styrke at erkende, at det var en fejl, og at beslutningen havde større rækkevidde, end man troede. Det har jo vist sig, at mange flere mennesker blev berørt af flytningen, end man forventede, så derfor må ministeren tage sagen op til overvejelse igen og åbne for en fornuftig diskussion«. Men selv om det altså er en styrke at erkende fejl, har Ditlev Tamm alligevel overvejet, at kritikken af kulturpolitikken vil svække den borgerlige regering, han egentlig gerne ville støtte. »Vi er jo kun i begyndelsen af en valgperiode, så der kan ske meget endnu. Men for mig er Det Konservative Folkeparti det sted, hvor de borgerlige intellektuelle har deres plads, og bliver de skubbet ud af partiet, svækker det regeringens overlevelsesmuligheder«, erkender han. »Det var uheldigt, at statsministeren fik sagt det om eksperter og smagsdommere; det er et underligt politisk budskab, at man ikke vil høre på dem, som er velfunderede på et område«. Så skifter han pludselig tonefald. »Jeg synes da, at jeg har meget god smag (latter)«, sætningen er ved at dø ud, men Ditlev Tamm fortsætter. »Og jeg synes, at når jeg er ansat ved et universitet og dyrker forskning, så har jeg en pligt til at informere og deltage i debatten. Og den har været mestendels god og saglig«. »Demokratisk har det været en fantastisk oplevelse hele den debat, som har rejst sig. Og det er da en begmand til ministeren, at når beslutninger bliver taget lukket, så virker det demokratiske system uden om det politiske«, siger Ditlev Tamm.