Generaldirektør Christian S. Nissen tog demonstrativt et ekstra dybt stik med den ergonomiske spade, da han til lyden af en særligt komponeret fanfare tirsdag åbnede byggeriet af Danmarks Radios tre mia. kroner dyre mediehus i Ørestaden. Med flagallé og pindemadder i den amagerkanske ødemark lod den symbolske begivenhed sig på ingen måde påvirke af den tiltagende kritik af DR-byggeriet både på Christiansborg og blandt DR's medarbejdere. Tvivl om mediehus Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti mener, at forudsætningerne for det 125.000 kvadratmeter store byggeri har ændret sig, efter at et nyt medieforlig er indgået. De samme partier har netop besluttet, at DR fremover skal udlicitere 21 procent af sin programproduktion mod højst 10 procent i dag, og det har skabt tvivl om, hvorvidt der er behov for et mondænt hovedsæde i Ørestaden. Det synes Dansk Folkeparti og Venstre ikke, at der er. Partierne mener, at det er tåbeligt at binde så mange penge i mursten, især på et tidspunkt, da DR vil være tvunget til at købe en større del af sine programmer ude i byen. 'Emperiebyggeri' »Imperiebyggeri har tilsyneladende altid tiltalt visse mennesker«, lyder det fra Venstres kulturordfører, Ester Larsen, med henvisning til, at Ørestadsbyggeriet især bliver betragtet som Christian Nissens og DR's bestyrelsesformand, Finn Aabergs (S), projekt. »Det er betænkeligt at binde så mange penge i et spektakulært byggeri, som måske allerede om ti år er utidssvarende. En af begrundelserne for at lave byggeriet var netop, at man ikke kunne digitalisere programvirksomheden der, hvor man er i TV-Byen. Men det lod sig jo alligevel gøre«, siger Ester Larsen. Politikere provokeret Nogenlunde samme forargelse lyder fra Dansk Folkeparti, som med et frisk medieforlig i tasken i sidste uge udsendte en fælles udtalelse for V, K og DF om, at partierne nøje vil overvåge byggeriet. DR fik i 1999 en statsgaranti på 2,3 mia. kroner til at finansiere byggeriet, og forudsætningen for garantien er, at der ikke bliver taget penge fra danskernes licensbetalte tv-programmer for at finansiere murstenene. En del af finansieringen, omkring 800 mio. kroner, kommer fra salget af TV-Byen i Gladsaxe og Radiohuset på Rosenørns Allé, og skulle DR fortryde sine spadestik, kan medievirksomheden nå at købe ejendommene tilbage inden 1. juli i år. Lod sig ikke antaste Men hverken Nissen eller Aaberg lod sig tirsdag antaste af den kolde ånde i nakken. I stedet for at stikke piben ind, stak de spaderne i Ørestadens sandede jord. Begge understreger, at der i finansieringen allerede er kalkuleret med, at DR med årene bliver mindre og skal udlicitere programmer. »Vi ville være en dårlig bestyrelse, hvis vi ikke på baggrund af det nye medieforlig nu også satte os til at lave en langtidsplan for DR. Og det er rigtigt, at vi nu skal finde yderligere 50 mio. kroner til at købe programmer for ude i byen. Men det vil altså kun komme til at betyde små justeringer af DR's budget«, siger Finn Aaberg. Igen præcise beregninger af pladsbehov Det, som for alvor har provokeret politikerne, er, at Christian Nissen har foreslået, at DR lejer nogle af de nybyggede lokaler ud, hvis der skulle blive for mange. Generaldirektøren uddyber: »Det tror jeg ikke bliver aktuelt. Sagen er, at vi ikke kan lave præcise beregninger for pladsbehovet i et byggeri, der skal bruges i 75 år frem. Og det er vores holdning, at skulle der på et tidspunkt blive plads tilovers, så kan den eventuelt lejes ud til nogle af de produktionsselskaber, vi i stigende grad skal til at benytte«.