Det begyndte i Houston med en pigedrøm af den klassiske slags. Beyoncé Knowles og hendes veninde Kelly Rowland ville være popstjerner. Beyoncé Knowles' forældre støttede ambitionen og sørgede for at give dem en barndom, hvor træning af kroppe og stemmer spillede hovedrollen. Nu er de en snes år gamle og har under navnet Destiny's Child opnået mere, end de fleste popstjerner nogensinde når. De har solgt omkring 20 millioner eksemplarer af tre album udgivet på fire år. De har modtaget Grammy-priser og har samarbejdet med nogle af r&b-genrens mest eftertragtede lyddesignere som f.eks. Rodney Jerkins, Jermaine Dupri og Missy Elliott. Og Destiny's Child har også prøvet at blive dømt færdige, da to af vokalgruppens oprindelige medlemmer skred for et par år siden. Sturt, sturt show Men det er ikke et færdigt Destiny's Child, som har optrådt for et overvejende jævnaldrende publikum i Forum i weekenden. Tværtimod. Sammen med det nyeste medlem, Michelle Williams, opførte Kelly Rowlands og Beyoncé Knowles sig, som om de er vilde med jobbet og nyder at lege med færdighederne. Fra begyndelsen signalerede et flammende lysshow, masser af røg og en præfabrikeret, filmisk præsentation på storskærm, at det kunne blive et sturt, sturt show lige efter bogen. Fra den indledende frække og frejdige 'Independent Women Part I' så det ud, som om Destiny's Child var ude på at servere soul- og popmusikkens obligatoriske ferme koreografier og glamourøse kostumeopvisninger, mens de lod sig akkompagnere af en håndfuld diskret placerede musikere. Ualmindeligt dygtige stemmer Og alt det viste sig at holde stik. Men Destiny's Child ville mere og gav mere end det. Først og fremmest ved i halvanden time at være helt til stede med tre ualmindeligt dygtige stemmer, der stolt kom hele paletten af feminine udtryk rundt. I første delaf koncerten havde de smidige, sexede strigler ordet. Til den syrlige lyd af et elektronisk spinet listede og kradsede stemmerne som snu missekatte i det hoverende kvindelige udsmiderhit 'Bills, Bills, Bills' med budskabet: Når han ikke vil betale sin del af regningerne, så er det ud. Et øjeblik senere var der verbale slagsmål i luften i 'Nasty Girl' om pigen, der tillader sig at stolpre byen rundt i næsten ingenting. Stemmerne skiftevis strøg med hinanden og skændtes højt i kuperede harmonier til skridende hip hop-rytmer, før Beyoncé Knowles i et soloparti for alvor fik vist, hvordan hun kan slynge stemmen ud i elegante, gyldne snører af vidtrækkende fraseringer. Milde, klassiske soulengle Minutter senere var Destiny's Child forvandlet til milde engle, som iført ankellange kjoler skabte klassisk sort soul i Bee Gees' 'Emotions'. Stemmerne mødtes, skiltes og mødtes igen i blidt masserende harmonier, før de tre piger hver for sig demonstrerede, at Destiny's Child også kan den mere jazz- og bluesinspirerede soulpop. Det er ikke kun Beyoncé Knowles, som kan synge i den trio. Men hun er den bedste til det med en stemme, der kan være fed som en mæt silkeorm og kunstfærdig som en konditoropsats uden at lyde som det rene tekniske blær. Hun har hele tiden kroppen med i sin sang. Og det havde hun og resten af holdet også, da Destiny's Child afsluttede en overraskende alsidig aften med hits som den smækkende 'Bootylicious' og det orientalsk slingrende stolthedshit 'Survivor'. Dén titel kan de godt være bekendt.