Den danske atomfysiker Niels Bohr vidste allerede fra september 1941, at tyske kolleger forsøgte at udvikle en atombombe. Oplysningen faldt under en senere voldsomt omdiskuteret samtale mellem Niels Bohr og lederen af det tyske atomprogram, atomfysikeren Werner Heisenberg, i København i september 1941, viser hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Niels Bohr Arkivet i København offentliggjorde onsdag. Hermed får vi for første gang Niels Bohrs egen version af begivenheden, som har fascineret videnskabsmænd, historikere og senest den britiske dramatiker Michael Frayn med teaterstykket 'København'. »Vi kan ikke sige, at diskussionen er lukket, for nu har vi offentliggjort Niels Bohrs version af mødet. Det er også værd at fastholde, at dokumenterne er skrevet flere år efter, at mødet fandt sted og i en helt anden sammenhæng. Der er stadig andre synspunkter, og dokumenterne er blot et bidrag fra den ene af deltagerne i mødet«, siger arkivets direktør, Finn Aaserud. Det samme vurderer lederen af Heisenberg-arkiverne i München, Helmut Rechenberg. »Det er subjektive udlægninger, ligesom det, vi har af Heisenberg, er subjektive versioner«, siger han til det tyske nyhedsbureau DPA om de nye oplysninger om mødet mellem manden, som skulle udvikle den tyske fører Adolf Hitlers atombombe, og den danske atomfysiker og humanist, som kom til at spille en afgørende rolle ved fremstillingen af den amerikanske atombombe. Men i modsætning til Helmut Rechenberg mener en række internationale forskere som professor David Cassidy fra Hostra University, at den meget nationalistiske Heisenberg var en stærk tilhænger af det tyske atomprogram. Tvivl om Bohr Det store spørgsmål, som har givet anledning til omfattende forskning og afholdelse af videnskabelige møder, senest i København sidste år, lyder i al sin enkelthed: Hvad talte de to mænd om, da Heisenberg på eget initiativ opsøgte sin ven og tidligere læremester i København i forbindelse med afholdelsen af et foredrag for danske kolleger? I bogen 'Stærkere end 1.000 sole', skrevet af journalisten og forfatteren Robert Jungk i 1956, fortæller Heisenberg, at han forsøgte at overbevise Bohr om at slutte sig til en international modstand mod fremstilling af atombomber. Den version blev gentaget i Michael Frayns stykke, og den 89-årige tyske fysiker Carl Friedrich von Weizsäcker, der var en af Heisenbergs nærmeste kolleger under krigen, tog den op igen i går. Den underliggende bebrejdelse er, at Niels Bohr burde have videregivet oplysningen for at stoppe atomkapløbet mellem Tyskland og de allierede. På den baggrund har Niels Bohrs familie valgt at se bort fra den normale 50-års klausul for offentliggørelse af arkivalier, og i går lagde Niels Bohr Arkivet en række dokumenter ud på internettet. Brevet i bogen Et af dem er et brev, som Bohr skrev til Heisenberg i 1957 efter læsningen af Robert Jungks bog. Men brevet blev aldrig afsendt, og det blev fundet i den danske udgave af bogen. »Jeg synes, jeg skylder dig at sige, at det har forbavset mig meget at se, hvor stærkt din hukommelse har svigtet dig i dit brev til bogens forfatter, der i uddrag er aftrykt i den danske udgave«, lyder nogle af de første linjer i Bohrs brev til vennen. Videre giver Niels Bohr en anden version af samtalen end Heisenbergs. »Jeg husker også ganske nøje vor samtale i min stue på Instituttet, hvor du i vage vendinger talte på en måde, der måtte give mig det bestemte indtryk, at man i Tyskland under din ledelse gjorde alt for at udvikle atomvåben, og at du sagde, at vi ikke behøvede at tale om enkeltheder, fordi du var så nøje inde deri og i de sidste to år væsentlig kun havde beskæftiget dig med sådanne forberedelser. Jeg hørte på det uden at sige noget, idet det drejede sig om (en) stor menneskelig sag, hvori vi trods vores personlige venskab måtte opfattes som repræsentanter for to på liv og død kæmpende sider«. Uvished om Heisenberg Videre skriver Niels Bohr, at hans tavshed og afbrydelse af samtalen ikke skyldes forskrækkelse over denne meddelelse, som Heisenberg senere har påstået. Allerede fra 1938 vidste Bohr, at det var muligt at fremstille en bombe. Men under samtalen med Heisenberg blev han chokeret over, at Tyskland deltog så aktivt i kapløbet om at komme først med en bombe. Bohr flygtede til England i 1943, da han var i tyskernes søgelys både som jøde og som en af verdens førende atomfysikere, og i et andet af de offentliggjorte dokumenter skriver han, hvorledes han informerede de allierede om samtalen med Heisenberg. Men isoleret i Danmark kunne han ikke komme til det tidligere, forklarer han et andet sted. Et andet stort spørgsmål lyder: Hvad ville Heisenberg egentlig? »Det får vi ikke noget at vide om i dokumenterne. Heisenberg kom sammen med fysikeren von Weizsäcker til København for at holde foredrag for danske kolleger, men vi ved, at det var svært at få tilladelse til at få Heisenberg ud af Tyskland. Så han opsøgte næppe Bohr for at drive en form for spionage. Jeg tror, han besøgte den gamle ven Bohr for at føre en privat samtale, og i løbet af den fortalte han, hvad han arbejdede med. Vi ved, at Heisenberg var meget ufølsom med, hvad han sagde«, siger Finn Aaserud. Han var også meget nationalistisk og loyal over for Tyskland, selv om han aldrig blev nazist. Men som Bohr fremhæver i det aldrig afsendte brev fra 1958, blev både han og de fysikere, Heisenberg mødte i København, chokerede over hans tro på Tysklands endelige sejr og opfordringer til blandt andre de danske videnskabsmænd om at arbejde sammen med Tyskland. Alligevel dementerer dokumenterne også påstande om, at mødet i København ødelagde de to mænds venskab. Det fortsatte helt frem til Bohrs død i 1962.