Forfattere kan opleve, at deres bøger bliver til film. Mere sjældent er det, at forfatterens eget liv afgiver stof til en film. Men hvilket stof er der ikke i André Malrauxs dramatiske tilværelse? Det er blevet til en film på tre timer. Og så har man endda måttet springe meget over. Surrealistisk poet, eventyrer i Asien, modstandsmand, romanforfatter, kunstfilosof, de Gaulles kulturminister. Malraux overkom mere end de fleste. Filmen kommer akkurat som man i Frankrig markerer, at det nu er 100 år siden Malraux blev født. Man har at gøre med en myte, der stadig lader sig fortolke. Apropos filmens titel: 'Malraux, du forundrer mig'. Den, der lader sig forundre, er filmens skaber Michèle Rosier. Hun har før gjort sig bemærket med originale dokumentarprogrammer til tv, men denne gang har hun foretrukket spillefilmens store format. Hendes budget har været stramt, så meget mere imponerende er det, hvad hun har formået med denne genfortælling af et højst kompliceret menneskeliv. Her tegnes intet helteportræt. Der bliver også gået tæt på den private Malraux, der var knap så ærefrygtindgydende som sit værk. Men konstant må man lade sig fascinere af dette undtagelsesmenneske, der, ifølge vennen Raymond Aron, var »en tredjedel genial, en tredjedel falsk og en tredjedel uforståelig«. Det har været nødvendigt at have to skuespillere til at fremstille Malraux - den unge og den gamle. Rolleskiftet indtræder midtvejs, og omstillingen er umiddelbart forvirrende, da den ældre skuespiller ikke har påfaldende fysisk lighed med Malraux. Illusionen indfinder sig dog hurtigt igen. Budgettet rakte ikke til at engagere stjerneskuespillere, men både den unge Malraux (Jérôme Robert) og den gamle (Philippe Clévenot) er fortræffelige. Også selv om de, forunderligt nok, afstår fra at kopiere Malrauxs evindelige tics , snøften og kasten med hovedet. Om sådan en film lader sig eksportere til udlandet? Man har sine tvivl. Netop ved sit svulmende omfang er den vel alt for 'smal' i forhold til markedets krav. Men mon ikke den om et år eller to bliver vist af Arte, den tysk-franske kulturkanal, der lykkeligvis også lader sig se i Danmark.