Nationalmuseet beskæftiger sig med alt fra Danmark til Indien, fra stenalder til i år. Hele verden og alle tider er Nationalmuseets arbejdsmark, sagde museets direktør, rigsantikvar Steen Hvass, da han torsdag præsenterede museets årlige publikation med samme navn: Nationalmuseets Arbejdsmark 2001. På 203 sider med smukke billeder og i flot udstyr præsenterer museets medarbejdere forskellige sider af årets arbejde på museet eller nogle af de projekter, museet har været med i. En spændende artikel fortæller om syv års arbejde med at sikre Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden, som befinder sig i Ladby på Fyn. I en anden artikel beretter museumsinspektør Flemming Kaul om en sjælden kultøkse fra bronzealderen, som museet modtog som danefæ - en dansk fortidslevning med afleveringspligt til Nationalmuseet - sidste år. Men museet beskæftiger sig også med nutiden. I en spændende artikel skriver museumsinspektørerne Mette Boritz og Connie Hinsch om arbejdet med udstillingen om Pakistan på Børnenes Museum. Punjab eller Nørrebro Ideen var oplagt. De mange indvandrerbørn, som hver dag kommer på museet, spørger ofte, om de kan se genstande fra de lande, deres forældre eller bedsteforældre kommer fra, og som mange af dem kun har hørt om eller besøgt en enkelt gang. Og eftersom museets etnografiske afdeling kun viser få genstande fra de lande, hovedparten af indvandrerne i Danmark kommer fra, altså Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, fik Børnenes Museum ideen til at lave en udstilling om Pakistan, som skal stå i tre år. Derfor kan de godt 17.000 borgere af pakistansk herkomst nu se deres egen kultur på Nationalmuseet, og de to museumsinspektører indrømmer i deres glimrende artikel, at udstillingen er en blandet landhandel. Der er nemlig både genstande fra Punjab-provinsen i Pakistan og ting indsamlet blandt pakistanere i Danmark. En besøgende kvinde stillede for eksempel spørgsmålet, om en butik skulle forestille en butik i Pakistan - eller den lokale grønthandler på Vesterbro, og en ung pige af pakistansk oprindelse blev tilbageholdt af kontrollørerne, da hun forlod udstillingen. De troede, hun havde iført sig nogle af udstillingens beklædningsgenstande. Sandheden var den enkle, at det var hendes eget tøj. Bedetæpper Men selv pakistanske børn i Danmark kender kun en del af den kultur, de er oprundet af, og danskerne kender den slet ikke. Det forsøger udstillingen at råde bod på, og pakistanske børn i Danmark har selv været med til at finde genstande til udstillingen. Børn fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro stillede forslag til, hvad de gerne ville have med i udstillingen, og medarbejdere fra Nationalmuseet støvsugede det pakistanske miljø i København for at finde genstande. Helt uden problemer har processen ikke været. Nationalmuseets medarbejdere har tænkt meget over, hvordan Islam kunne indgå på udstillingen, og der var flere praktiske problemer. For eksempel ved muslimer, at man ikke træder på et bedetæppe. Det ved danske børn ikke, men museet valgte at vise et bedetæppe på en hylde. Men ungerne hev det ned og satte sig på det, og en dag gik det galt. En lille muslimsk dreng prøvede ihærdigt at fjerne tæppet, som andre børn trådte på uden at tænke over det. Men det var imod alt, hvad drengen havde lært, og det er nu fjernet. Den slags dilemmaer ønsker vi ikke at sætte børn i, skriver forfatterne til artiklen i åres udgave af 'Nationalmuseets Arbejdsmark'.