Da Bent Jørgensen i 1979 skiftede de døde dyr ud med de levende og forlod Zoologisk Museum til fordel for Zoologisk Have, havde han ikke nået at realisere sin drøm om en permanent udstilling, der skulle fortælle den danske dyreverdens tilblivelseshistorie. Først nu er det lykkedes at realisere drømmen, der har rumsteret på Zoologisk Museum siden udflytningen fra Krystalgade i 1967. I dag åbner 'Danmarks dyreverden gennem 20.000 år - fra mammutsteppe til kultursteppe' på Zoologisk Museum. En permanent udstilling på 400 kvm, som tager publikum med på en tidsrejse fra den sidste istid til det af mennesket gennemgribende forandrede danske landskab. Baseret på knoglefund »Jeg ville det nu!«, udbryder Kim Aaris-Sørensen spontant som en del af forklaringen på, at de danske dyrs fortid nu omsider er kommet på plads. Aaris-Sørensen er lektor, forfatter til standardværket 'Danmarks forhistoriske Dyreverden' og tilrettelæggeren af den nye udstilling. Museets enestående samling af kranier, knogler og skeletter har ikke været udstillet offentligt siden udflytningen til Universitetsparken for 34 år siden. Den nye udstilling er baseret på de mange knoglefund, der er gjort herhjemme igennem 150 år. »Det er - undskyld udtrykket - rygraden i det hele«, fastslår Kim Aaris-Sørensen. Men det er samtidig en udstilling på en ny tids vilkår. Den dynamiske natur »Jeg ville gerne have folk til at forstå, at naturen er dynamisk og forandrer sig. Også uanset om vi påvirker den eller ej. Når vilkårene ændrer sig, kan en art enten emigrere, uddø eller forandre sig«. Forandringerne er sket i et hurtigt tempo i den periode på 20.000 år udstillingen har inddelt i fem perioder. Hver periode er tildelt hver sit totemdyr. Mammutten, rensdyret, uroksen, kronhjorten og husdyret i skikkelse af fåret. Da isen havde trukket sig tilbage efterlod den klumper af dødis, som var 2-300 år om at smelte. Dødis efterlod dybe søer som f.eks. Hald Sø i Midtjylland. Indgangsportalen til udstillingen er sådan en klump dødis. Dryppende, knirkende, turkis og beskidt. Og der står den så. Mammutten. Kæmpestor. Skabt af konservator Jeppe Møhl. Mammutten med de store svungne stødtænder, som den har brugt til at feje sneen til side på den iskolde, danske tundra. Grønlandske moskusokser har leveret hår til den genskabte kæmpe. Skyer bevæger sig i baggrunden. Vinden hyler fra de to højttalere dygtigt camoufleret som kampesten. »En bedre mammut findes ikke noget sted i verden p.t.«, fastslår Kim Aaris-Sørensen stolt. Pilespids i bagdelen En mammutstødtand fra Hedehusene. Et gevir fra den irske kæmpehjort. Elsdyret ligger næsten, som det blev fundet, da man i 1930'erne skulle pilotere til en villa på Adolphsvej i Hellerup. Rensdyret fra Odense. En lille underkæbe fra en desman, en vandmuldvarp, udgravet i Vendsyssel. Uroksen fra Prejlerup fundet komplet og med 16 pilespidser af flint plantet i bagdelen. En bevidst balancegang Jo, der er godbidder nok for en knokkelentusiast med fantasien i orden. Udstillingen holder en balance mellem moderne oplevelsespædagogik og gode gammeldags benhårde knogler. Det er en bevidst balancegang. Nok skal det være spændende, men underholdningsværdien skal ikke ske på bekostning af fagligheden. Zoologisk Museum er alt andet lige et museum og ikke et oplevelsescenter. Hele tiden forandrer billedet sig. Tundra bliver til åben steppe, der efterhånden springer i tæt skov. Takket være menneskets foretagsomhed lysner det atter til åbne landskaber, der giver plads til nye arters indvandring. Naturen forandrer sig hele tiden af sig selv, men sjældent så hurtigt som de forandringer kulturen gennemtrumfer. Vildsvin bliver til svin. Vildheste til tamheste. Ulve til hunde. Først sent bliver den danske kat tam. For 1.800 år siden. Men nogle vil nok mene, at det endnu ikke er sket. Andre vil slå kors for sig, når de hører om den fynske kattepelsfarm, der i stor stil leverede skind til gigtplagede danskere på Knud den Helliges tid. Familie-sammenføringer 'Fra mammutsteppe til kultursteppe' er en historie om et dansk dyreliv i konstant forandring. Det danske dyreliv er måske så meget sagt. Det meste af tiden har havet dækket det meste, eller også har Danmark været en minimal udposning på kontinentet. Frem og tilbage har dyrene vandret og forandret sig i det, der skulle blive til Danmark. »En hel del familiesammenføringer har der nok også været tale om«, konstaterer Kim Aaris-Sørensen polisk dagen inden valgdagen. Spørgsmålet om de to-benede indvandrere i det danske habitat har domineret valgkampen. I dag afgør dét spørgsmål mange politikeres fremtid, men på Zoologisk Museum er det dagen, hvor man fejrer dyrenes fortid.