Fundamentalismen er en tabt sag. Uanset hvor i verden, den optræder. Og uanset hvem der lægger stemme til angsten for den moderne verden, som altid skjuler sig under den. Søren Krarup, Osama bin Laden eller amerikanske forældre, som ikke vil finde sig i, at deres børn bliver undervist i Darwins udviklingslære. Før eller siden vil vi alle gå i cowboybukser, se fjernsyn og drikke Coca Cola. Sådan - om end med lidt andre ord - tegner historikeren Søren Mørch fundamentalismens fremtid. Fænomenet er gammelt. Kun ordet er nyt. Det er altid det gamle samfunds angst for det nye. Og derfor er sagen på forhånd tabt. Modernisering »Fundamentalisme er simpelt hen led i moderniseringen«, siger den tidligere leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet. Derfor oplever vi i disse årtier en opblomstring af fundamentalisme i Mellemøsten, hvor vandringen fra land til by, fra landsbykultur til storbysamfund går langt stærkere, end det skete i Danmark i slutningen af forrige århundrede. Godt hjulpet på vej af olieindtægterne, som bare ikke kommer alle til gode. Og yderligere forstærket af, at flere regeringer i disse lande regerer hen over hovedet på befolkningen - og nyder godt af den materielle vækst, men samtidig tager afstand fra vestlig levevis. Lande, som Vesten i det, vi kalder krigen mod terror, regner blandt de allierede. Fjernsyn og cowboybukser »I det traditionelle Mellemøsten kunne man ikke spørge folk, om de var muslimer. For hvad faen skulle de ellers være? Det er lige som at spørge: Trækker du vejret? Men når de bryder op fra det liv, de kender, og kommer til byerne, bliver horisonten en helt anden. De ser fjernsyn og går i cowboybukser. De møder et mere individualiseret samfund, hvor man spørger: Er du muslim? Og kan svare: Arj, det er ikke så meget. Eller: Ja, i høj grad!«, forklarer Søren Mørch. Religion bliver noget, den enkelte må forholde sig til. Troen bliver - som ved protestantismens fremmarch i Europa - et mellemliggende mellem Vorherre og den enkelte. »Og det er jo en moderne tankegang«, siger Søren Mørch. I byerne er livet bedre. Flere overlever. Men situationen opleves mere desperat. Uværdig tilværelse »Jeg tror, det opleves som en mere uværdig tilværelse. For de kan ikke gøre sig gældende i det samfund, de er kommet til. Vi har jo selv problemet med andengenerationsindvandrere. De har fået det meget bedre end i Libanon. De får understøttelse og kan rejse på ferie til Marokko og Tyrkiet og spille kong gulerod og have fint tøj, men de føler, at de mister deres værdighed. For det er jo bare nogle fortabte skiderikker med 30 procents arbejdsløshed«. »De bliver uværdigt behandlet. For hvis ikke man kan studere en brugsanvisning på dansk, kan man ikke færdes på internettet, og så er man henvist til en ydmygende placering i samfundet«. Også i Danmark var det en frustrerende omstilling, da folk i slutningen af forrige århundrede satte sig i bevægelse fra landet og imod byerne. Vi fik lejekaserner og slumkvarterer. Men i Danmark som i andre dele af Vesten besluttede man sig for, at de nye byboere skulle lære at læse og skrive. Og det blev - med tiden - deres redning. Tvetydigt I Mellemøsten er historien en anden. »Mange af terroristerne kommer jo fra Saudi-Arabien. Det er et meget betændt sted af mange grunde. Meget tvetydigt i sin modernitet. Med kvindeundertrykkelse og mangel på politiske rettigheder og racediskrimination«, siger Søren Mørch. »Styret forholder sig tvetydigt til næsten alle moderne begreber. Så det er ikke underligt, at en mægtig modstand mod moderniteten kommer derfra«. Kjærsgaard er en ventil »Fundamentalismen har ikke nogen særlig betydning i et moderne samfund. Der kan man godt have sådan nogen til at råbe op. Pia Kjærsgaard. Det er en ventil, at de kan sige de ting, for at man kan få luft for det synspunkt. Men det kan de ikke i Saudi-Arabien. Dér bliver folk jo slået ihjel eller mishandlet ganske frygteligt. Så de kan ikke komme til orde. Men de kan godt gå i cowboybukser og se fjernsyn. Det hænger ikke sammen«. Hvorfor så ikke vende sin vrede mod det saudiarabiske styre? »Det er der også mange, der gør. Men det er lettere at vende det imod Vesten«. Israel er et amerikansk brohoved Til følelsen af ydmygelse føjer sig også Israels besættelse af arabisk land, mener Søren Mørch. »Det er ikke noget let liv at være araber i Israel. Og mange i Mellemøsten ser jo Israel som et amerikansk brohoved. Man kaldte det engang USAs største hangarskib. Det er jo også et brohoved for vestlig modernitet. Man måler jo ikke Israel med mellemøstlig målestok. Det vil de meget have sig frabedt med hensyn til retstilstand og demokrati og kønslighed og respekt for menneskerettigheder«, siger han. »Det opleves som en krænkelse i sig selv, at Israel ligger der. Og det er da et korstog. Nu bare med jøder. Ja, det ved jeg ikke. Men det er min fornemmelse. I Jeriko så jeg israelske soldater køre med jeep på fortovet. Ting, som man kunne sige, at kun en besættelsesmagt kan tillade sig. Og det var da også en ydmygelse i krigene i 67 og 73, hvor den israelske hær på en formiddag banker hele det egyptiske forsvar, så bunker af støvler står tilbage, mens de er rendt deres vej. Det samme i Golfkrigen. Der døde så vidt jeg ved 148 amerikanske soldater. Og mange tusinde irakere. Det er da en ydmygelse«. Men bin Laden er jo ikke ligefrem nogen taber at se til? »Nej, han er en veluddannet, vestligt orienteret mand fra et saudiarabisk miljø«. Så kan man undre sig over, at han skulle føle sig uværdigt behandlet? »Det er da ikke spor underligt. For en araber er da i vores øjne sådan en, der lige er rystet ned fra træerne. Det er da det billede, man har. Uanset hvor rig han er, så er han bare en rig araber. I hele den vestlige metaforik er arabere sådan nogen latterlige personer. En kineser er ikke så latterlig som en araber i den folkelige bevidsthed. De kan noget. Og der er ikke nogen, der griner af japanere mere«.

Hvad skal vi så gøre? Hjælpe moderniteten til at vinde? »Det kan den ikke undgå, tror jeg. De vil da også gerne se fjernsyn og på nogle ferieture. Jeg er jo ikke ekspert, men det ville være underligt , hvis ikke folk ville foretrække moderniteten. Ordentlige sygehuse, fungerende retsvæsen, ordentlige uddannelser af ens børn«. Der skal demokrati til Nogen økonomisk bistand for at købe en række af de plagede stater tror Søren Mørch ikke på. Der skal demokrati til. Ikke fordi det er den rigtige styreform, men fordi det er den eneste, der fungerer i et moderne samfund. »Det er jo ikke gratis at køre et diktatur, der vil kontrollere folk. Når Stasi skulle aflytte folks telefoner, var der grænser for, hvor mange telefoner man kunne have. Og er der ikke telefoner nok, kan man ikke tjene penge til at lønne Stasi. Det moderne samfund er jo en pakke. Man kan ikke vælge i den. Det ser ikke ud til, at man har kunnet få et forbrugersamfund til at fungere uden aktiv medvirken fra befolkningen«.

Hvad kan vi så gøre?Respekt »Jeg tror, det er en god ide at behandle de mennesker med større respekt. Det er meget kompliceret og de enkelte lande er meget forskellige. Men jeg synes da ,at det er slemt, at vi i Danmark har nogen, som egyptere anser or kriminelle gående rundt. Hvis nogen skød dronning Margrethe og flyttede til Egypten og sad og grinede, ville vi da ikke være særligt fornøjede. Og det ville ikke være nok for os, at de sagde, at de ikke har respekt for det danske retssysten«. Hvad kan vi så håbe på?En fortsættelse af verden »Jae. at verden fortsætter. Det er latterligt at tro, at man kan styre verden. Overgangen til modernitet går helt af sig selv. Og det er gået forrygende hurtigt. For første gang i menneskehedens historie er de fleste ikke længere beskæftiget med at skaffe mad«. Fundamentalismen er jo ikke opstået i en række asiatiske lande, som jo også har udviklet sig hurtigt? »Det er den vel også. Og i USA og herhjemme. Søren Krarup for eksempel. Han er et godt eksempel på en velbegavet mand, der stillet overfor et samfund under en vanvittig forandring kommer med nogle meget uhensigtsmæssige løsningsmodeller, som man i et mere polariseret samfund godt kunne kalde fundamentalistisk. Man søger tilbage til en periode, som man mente var god«. »Jeg synes, at vi skulle starte i Danmark med at få styr på vores egne problemer med indvandrerne. Sørge for, at vi ikke har skoler, hvor børnene ikke lærer noget. Og hvor man ikke ville bryde sig om, at ens egne børn gik«. »Og så kunne vi jo overveje, om vi vil understøtte et styre som det saudiarabiske, som kører løs med hjælp til kriminelle organisationer rundt om i verden«. Når de rige dørHvad tror du, at man vil skrive i historiebøgerne om 11. september om 20 år? »Måske at det var et af en række kriminelle overfald i en vanskelig omstillingsproces. Men det er jo kun fordi det skete i USA, at det er specielt. Hvis du ser, hvad de har haft af den slags ting i Algeriet. Jeg ved ikke hvor mange tusinde mennesker, de har fået slået ihjel hvert år«. Den store opmærksomhed omkring terrorangrebet kan måske også opleves krænkende for folk i andre steder i verden? »Ja, at det først er alvor, når det er amerikanere, der dør. Hvis vi to havde levet i Karachi og set den reaktion, havde vi måske også tænkt, at det var da pokkers så meget deres liv var værd sammenlignet med vores. Hvorfor skal man finde sig i den forskel? Og måske havde vi tænkt, at når de så kommer spankulerende, så kunne man sgu godt tænke sig at få pillet lidt af stivelsen af dem«.