De var der alle sammen. De mangeårige veninder Diana Ross, Elisabeth Taylor og Liza Minneli. Alle brødrene og den nære ven Macaulay Culkin, som engang var barnestjerne i 'Alene hjemme'. Marlon Brando, Whitney Houston, Quincy Jones og de yngre som N'Sync og Britney Spears, der voksede op med 'Billie Jean' og står i gæld til ham. Alle mødte de op 7. eller 10. september i Madison Square Garden i New York City, hvor Michael Jackson fejrede sit 30-års jubilæum med to grandiose hyldestshows. Sat i scene af hovedpersonen selv. Men betalt af de i alt cirka 32.000 gæster, der bødede op til 20.000 kroner for et glamourøst arrangeret genhør med nogle af 1970'ernes og 1980'ernes bedste popsange. Nyhed og genudgivelser 29. oktober udkommer Michael Jacksons første album i seks år. Inden da - mandag - genudsendes hans fire store soloalbum 'Off The Wall', 'Thriller', 'Bad' og 'Dangerous' i versioner med bedre lyd og enkelte ting, der ikke har været ude før. Det er alle de banebrydende sange fra de gamle plader, som Michael Jacksons nye numre skal konkurrere med fra 29. oktober. Fans og pladekøbere vil blive skuffede, hvis der ikke er mindst et par geniale sange på 'Invincible', som det nye album hedder. 'Invincible' betyder 'uovervindelig'. Foreløbig kan man kun gisne om, hvorfor det nye album har fået så stort et navn. Fordi Michael Jackson var den enerådende 'kong pop' i 1980'erne? Fordi den 19 år gamle plade 'Thriller' stadig er verdens mest solgte? Eller fordi myten fylder så meget, at hans nye musik skal være virkelig god for at overdøve den? Myten Michael Myten fortæller os, at han er mærkelig. Han er et menneske uden alder, køn og race. Næsen er næsten væk i ansigtet, som er mere hvidt end nogen hvide menneskers og domineres af store, mørke øjne med lange, sorte vipper. Hans ansigt taler til én på samme måde, som portrætmalerierne af grædende børn gør det. De er en pastiche, og man kan hverken holde ud at se på dem eller lade være med det. Da Michael Jackson fejrede sig selv i Madison Square Garden, optrådte Liza Minnelli med 'Never Never Land' fra 'Peter Pan', som er Michael Jacksons yndlingsbog. Den første linje i 'Peter Pan' lyder: »Alle børn undtagen et voksede op«. Opfostret på scenen Michael Joseph Jackson blev født 29. august 1958 i den lille stålarbejderby Gary i Indiania i det nordøstlige USA. Han var det syvende ud af i alt ni børn, som Katherine og Joe Jackson fik. Forældrene tilhørte Jehovas Vidner. Joe Jackson arbejdede i en lokal stålmine. Om aftenen tog han tit sin guitar frem, og så sang hele familien med på gamle folkesange. Børnene frygtede faderen. Joe Jackson har selv fortalt, at tæv gavner opdragelsen efter hans mening. Både sønner og døtre fik ind imellem et vap. Sommetider ved hjælp af et bælte eller en gren. Da Michael Jackson var omkring tre år, begyndte faderen at gå seriøst op i at lære ham og hans fire større brødre at synge. De skulle øve hver dag. Adlød de ikke, vankede der skæld og smæk, har både Janet og Michael Jackson senere fortalt: »Min far var en hård mand, og fra vi var helt små, pressede han mine brødre og mig til at blive så gode sceneartister som muligt. Han havde meget svært ved at vise mig ømhed. Han fortalte mig aldrig rigtigt, at han holdt af mig«, sagde Michael Jackson, da han 6. marts 2001 holdt et foredrag om barndom i et debatforum på Oxford University. Talentkonkurrencer I 1963 begyndte Joe Jackson at melde sine fem ældste sønner til talentkonkurrencer. Børnenes repertoire var mest efterligninger af Motown-hits. De fik navnet The Jackson 5, og fem år gamle Michael Jackson fik hovedrollen som leadvokalisten. Han sang for, da brødrene i de følgende år vandt mange af de konkurrencer, de deltog i. For at give dem endnu mere rutine sørgede faderen for, at de i en periode optrådte regelmæssigt på en natklub. Da Michael Jackson var ni år, begyndte karrieren for alvor at tage fart. En aften optrådte The Jackson 5 i Apollo Theater i Harlem i New York City som åbningsnavn for James Brown, Jackie Wilson, The Temptations og andre af de navne, som var forbillederne for drengenes sang. Nogle måneder senere var The Jackson 5 et af navnene på en soulfestival i hjembyen Gary. Også Diana Ross optrådte sammen med sin gruppe The Supremes. Hun faldt øjeblikkeligt for især Michael Jackson, og hun fik pladeselskabet Motowns indflydelsesrige grundlægger, Berry Gordy Jr., til at høre kvintetten. Berry Gordy Jr. behøvede ikke at flytte sig fra sit pladeselskab i Detroit for at høre The Jackson 5, for en optagelse med drengene fra soulfestivalen i Gary udkom som singleplade på det lille selskab Steeltown Records. Den næste single med The Jackson 5 udkom på Motown. Den hed 'I Want You Back' og blev solgt i to millioner eksemplarer. Teenagehysteri I syv-otte år derefter var The Jackson 5 de unge, sorte amerikaneres idoler. Motown ændrede deres frisurer, koreografier og påklædning, og pladeselskabet fortalte også drengene, hvad de skulle svare pressen. Deres plader blev placeret højt på hitlisten i USA, og da lp'en 'Diana Ross Presents The Jackson 5' udkom i 1970, var gennembruddet i England også hjemme. Forsangeren Michael Jackson fik større opmærksomhed end brødrene, da The Jackson 5 i de år turnerede rundt i staterne. Teenagehysteri blev en del af koncerterne, og i november 1970 måtte en koncert i Buffalo aflyses, fordi Michael Jackson var blevet truet på livet. Et halvt år senere kom han første gang på forsiden af det toneangivende, seriøse rockmagasin Rolling Stone. Da var han 12 år. Teenageidol Som solist debuterede han i 1972 med lp'en 'Ben', som var et soundtrack. Han fik også udgivet andre soloting igennem 1970'erne, hvor han samtidig fortsatte som medlem af familiegruppen. Musikhistorien har vist, at det er svært for et teenageidol at blive taget alvorligt som voksen kunstner. Michael Jackson er en undtagelse. Hans første modne, selvstændige udspil, 'Off The Wall', blev i 1979 modtaget som et banebrydende møde mellem soul, pop og disco. Revolutionerende pop I 1982 udkom 'Thriller', som gjorde Michael Jackson til verdens største popstjerne. På det tidspunkt boede han stadig sammen med familien, der var flyttet til Californien. I sine forældres hjem havde han indrettet en mindre zoologisk have med bl.a. giraffer og slanger. Jo ældre han blev, desto flere kæledyr og legetøjsfigurer købte han. I hjemmet havde han også indrettet et studie. Her skrev han selv flere og flere sange, og mange af dem har elementer af de eventyr, man som regel lever sig mest fuldt og helt ind i, når man er barn. Kamp mellem godt og ondt I Michael Jacksons sange er der ofte kamp eller dialog mellem det gode og det onde. Kærligheden kæmper mod dårskaben. Og de ubestridelige seksuelle eller aggressive drifter får udløsning i kreativitet. Aldrig i vold. Det gælder også hans videoer. De kan være fyldt med gysende monstre, men de har samtidig en grundlæggende blåøjet, barnlig uskyld over sig. Og så fortæller de historier på et niveau, der hæver sig højt over den gennemsnitlige musikvideo. 'Billie Jean' ændrede MTV I marts 1983 måtte den dengang to år gamle tv-station MTV pludselig ændre profil på grund af Michael Jackson. Indtil da havde der kun været hvide kunstnere på musikkanalen. Jacksons video til singlehittet 'Billie Jean' blev MTV imidlertid nødt til at vise, fordi den var epokegørende anderledes, og fordi han var så populær, at det ville være decideret dumt at holde ham fra skærmen. Han var blevet den første sorte popkunstner, som for alvor fik fat i et hvidt publikum. 'Billie Jean' revolutionerede musikvideoen som kunstart, og Michael Jackson har selv sagt hvordan i et interview med TV Guide i 1999: »Jeg brød mig ikke om videoer, som var en collage af billeder; jeg tænkte, at hvis jeg skulle lave en, så ville jeg lave noget med en smule underholdningsværdi. Min drøm var at lave noget med en begyndelse, en midte og en slutning«. Den amerikanske drøm Michael Jackson havde ikke kunnet færdes offentligt uden at blive genkendt, siden han var barn. Efter 'Thriller' blev det helt umuligt. Da den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan i 1984 holdt en tale for Michael Jackson i haven ved Det Hvide Hus, kaldte han popmusikerens succes for »en opfyldelse af den amerikanske drøm«. Samme år sagde Michael Jackson selv til bladet Teen Magazine: »Jeg tror, at jeg kommer til at dø alene. Jeg vil være så ensom. Selv når jeg er hjemme, og jeg er alene, sidder jeg sommetider på mit værelse og græder. Det er så svært at få venner, og der er nogle ting, man ikke kan tale med sine forældre og sin familie om«. Tid til velgørenhed Offentligt brugte han stadig mere tid og flere penge på velgørenhed. Han besøgte dødssyge børn, og han donerede indtægter til gode formål. I 1985 stod han sammen med Lionel Richie bag støttesinglen 'We Are the World', som havde til formål at hjælpe sultende i Afrika. Musikalsk fortsatte han med at udvikle sig. Ligesom idolerne Fred Astaire og Charlie Chaplin havde gjort det engang, udviklede også Michael Jackson koreografier og kostumer, der blev en del af hans særkende. 'Moonwalk', hvide sokker, korte bukser, hat og en enkelt handske. Den silhuet er hans. Privat isolerede han sig mere og mere og forsøgte også at udviske sit oprindelige udseende ved at gennemgå kosmetiske operationer. Da han var 30 år, flyttede han hjemmefra til en ranch 100 miles nord for Los Angeles. Ranchen i Santa Ynez Valley fik navnet 'Neverland' efter yndlingsbogen 'Peter Pan'. Anklager om pædofili 19. juli 1991 tog Michael Jackson på en kort ferie til Bermuda sammen med barnestjernen Macauley Culkin og dennes forældre. Fra et hotelværelse på 7. etage smed Michael Jackson og Macauley Culkin vandfyldte balloner ud over balkonen og ned på turisterne, mens de lo højt. Culkin var bare en af de barnevenner, Jackson havde knyttet sig til. 17. august 1993 åbnede politiet i Los Angeles en officiel undersøgelse af Michael Jacksons ejendele og krop, fordi en 13-årig dreng sammen med sine forældre havde anklaget popstjernen for sexmisbrug. Sagen endte med et forlig mellem parterne. Politiet fandt aldrig beviser for beskyldningen, men anklagen plettede Jacksons ry. To ægteskaber Året efter indgik han et kortvarigt ægteskab med Elvis' datter, Lisa Marie Presley. Tre år senere giftede han sig med sygeplejersken Debbie Rowe, som han havde kendt i mange år, fordi hun arbejdede på den kirurgiske klinik i Beverly Hills, hvor han igennem 14 år havde fået foretaget operationer. Sammen med Debbie Rowe fik han to børn, sønnen Prince Michael Jackson og datteren Paris Michael Katherine Jackson. Ægteskabet holdt i tre år. Pressen kaldte det konsekvent for en proforma-ordning og luftede vittigheder om Jacksons forhold til børn. Den manglende barndom Efter anklagen om sexmisbrug har Michael Jackson ikke kunnet leve op til sine egne, høje salgstal. Dobbeltalbummet 'HIStory' fra 1995 blev 'kun' solgt i 13,5 millioner eksemplarer. Og remix-udgivelsen 'Blood on the Dancefloor' fra 1997 fangede så få som 3,5 millioner pladekøberes interesse, men var altså heller ikke en samling nye numre. Siden er interessen for hans sexliv kølnet. I de seneste år har han kun sjældent vist sig offentligt. Madonna har indtaget tronen som den mest fascinerende popfigur, og når Jackson er trådt frem, har han talt mindre om musikken og mere om sin fond, 'Heal the World', som har det overordnede formål at give flere børn en god barndom. I tide. »Vi er alle produkter af vores barndom. Men jeg er produktet af en manglende barndom, et fravær af den dejlige og fantastiske alder, når vi glade leger uden at have en bekymring i verden. () Da jeg var barn, ønskede jeg mere end noget andet at være en typisk lille dreng. Jeg ville bygge huse i træerne, være med i vandballonkampe og lege gemmeleg med mine venner«, sagde han, da han 6. marts i år holdt foredrag i Oxford. Evigt dreng Michael Jacksons voksne liv viser måske, at det tager et helt liv at lede efter en tabt barndom. Men hans musik fortæller, at det med en omskrivning af et Tom Robbins-citat aldrig er »for sent at have en lykkelig barndom«. For når Michael Jackson synger og danser, bliver han ét med musikken. »I de øjeblikke føler jeg min ånd svæver og bliver et med alt, der eksisterer. Jeg bliver stjernerne og månen. Jeg bliver elskeren og den elskede. Jeg bliver den sejrende og den besejrede. Jeg bliver herren og slaven. Jeg bliver sangeren og sangen«, skrev han på omslaget til 'Dangerous' fra 1991.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Her er en film, der gør dig svimmel af lykke
-
Hudlægens rutine er simpel og billig at kopiere
-
Vores medstuderende kommer og går, som det passer dem. Hvorfor bliver der ikke slået hårdere ned på pjækkeriet?
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
40 år
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse








