0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vælt ikke operahuset før det er rejst

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken torsdag: »Nu skal vi ikke blive bange for hverken vores egen eller operaens skygge!«. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) ryster ikke på en eneste legemsdel i sin fortsatte opbakning til planlægning og byggeri af et operahus på Dokøen i København, og den krasse kritik fra bladet Arkitekten, som udgives af Danske Arkitekters Landsforbund, undrer han sig såre over.

»Jeg var egentlig så naiv at tro, at her for en gangs skyld var en sag, som samlede København. Under den lange og grundige forberedelse af sagen har der jo ikke været modstand, og alle har jo vidst, at vi efter råd fra arkitekt Henning Larsen ville bygge stort og monumentalt. Det hele er jo foregået i fuld offentlighed«, siger overborgmesteren, som dog advarer kritikerne:

»Det her skulle jo nødigt ende med en lang og ufrugtbar diskussion, der som sædvanlig fører til, at ingenting sker«, siger han, der heller ikke er begejstret for forslaget om at flytte hele komplekset til naboøen på Holmen, Christiansholm.

»Så ender det vel med, at man ønsker at erklære papirlageret for bevaringsværdigt«, siger han spidst.

Overborgmesteren lader sig heller ikke skræmme af den computerfremstillede fremtid, hvor Arkitekten lægger operaen ind på byggegrunden og dermed illustrerer størrelsen blandt andet set fra Amalienborg:

»Ville man have bygget Amalienborg i sin tid, hvis man på forhånd havde set størrelsen på en computerskærm? Og hvad med Marmorkirken? Den lukker jo også af for den centrale akse«, siger han.

Heller ikke Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) er imponeret over kritikken. Og slet ikke tidspunktet, den kommer på.

»Først forlangte brede kredse en samlet havneplan, og der blev jublet i gaderne, da vi gik i gang med udvalgsarbejdet. Glæden steg, da vi sidste år fremlagde planen, og der var næsten dans, da vi fremlagde lokalplanforslaget. Nu, hvor vi skal til at fylde cement i hullerne, kommer arkitekternes præsteskab og føler noget andet. Jeg har mistet respekten for den københavnske arkitekturdebat. Den føres uden mål og med. Den vil bare være imod«, siger han.

Formand for Danske Arkitekters Landsforbund, Gøsta Knudsen, støtter heller ikke den meget kritiske leder i forbundets blad, som opfordrer politikere og planlæggere til at droppe byggeriet på Dokøen.

»Naturligvis er huset stort, men det vidste man på forhånd. Computerfremstillingen yder ikke byggeriet retfærdighed, for facaden ud mod vandet bliver ikke en grå og kedelige garagemur, som computeren viser det«, siger han, der dog af helt principielle grunde gerne havde set, at operahuset var blevet genstand for en arkitektkonkurrence.

»Men det er jo heller ikke en dårlig arkitekt, man har sat på projektet«, tilføjer han.

Bagsiden
Københavns nye stadsarkitekt, Jan Christiansen, tager også kritikken med sindsro og henviser til, at der jo netop frem til 1. oktober i forbindelse med lokalplanens offentlighedsfase er mulighed for at komme med kritik og indvendinger.

»Det er jo ingen hemmelighed, at der er tale om store huse på begge sider af havnen. Både operahuset og skuespilhuset skal rumme funktioner, som kræver store rum, og hidtil har havnen ikke været bebygget i den skala«, siger han, der med sin arkitektbaggrund personligt er mest betænkelig ved bagsiden af operaen.

»Den side, som vender ind mod Holmen, giver nogle problemer. Det er et meget bastant hus, og her skal arbejdes med skala og størrelsesforhold. Men da vi ikke har set den endelige tegning endnu, kan det jo sagtens nås«, siger han.

Ifølge underdirektør Bo Wildfang fra A.P. Møller burde størrelsen ikke give problemer:

»Projektet er udarbejdet, så det danner en æstetisk helhed. Størrelse og højde er afpasset efter den helhed, vi tilsigter på havnefronten, og jeg mener ikke, at operahuset er overdimensioneret. Det er ikke forkert placeret, og det bliver ikke alt for dominerende. Jeg er overbevist om, at projektet lykkes, og i øvrigt holder vi os inden for de maksimumrammer, der er nævnt i lokalplanforslaget«, siger han og tilføjer, at når A.P. Møller har købt den resterende, nordlige del af Dokøen, skyldes det netop ønsket om at sikre en smuk helhed på Dokøen - for eksempel en ensartet restaurering af kajen og samme materiale på hele promenaden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere