Politiken tirsdag: Med tildelingen af den fjerde landsdækkende radiokanal til Danmarks Radio gik koncessionen til den eneste rent danske ansøger i feltet på seks ansøgere. Tillige er DR også den økonomisk svageste blandt liebhaverne. Men ifølge den suveræne afgørelse fra radio- og tv-nævnet er det alene en kvalitetsmæssig vurdering, som ligger bag afgørelsen. Jura-professor Mogens Koktvedgaard er formand for nævnet: »Vi har omtrent i bogstaveligste forstand benyttet os af målebånd. Programfladen fra de seks ansøgere er stillet over for hinanden, så vi har kunnet bedømme deres tilbud hen over dagen og ugen. Og i forhold til de stramme udbudsbetingelser var det på denne baggrund ikke et problem for nævnet i enighed at pege på Danmarks Radio. Der er tale om en helt klar afgørelse i relation til det bundne mandat, som vi var udstyret med«. Public service Med mandatet hentyder Mogens Koktvedgaard til, at den fjerde kanal ifølge partierne bag medieforliget skal have profil som en public service-orienteret radio med vægt på klassisk musik samt kultur-, samfunds- og debatprogrammer. Nævnets beslutning blev truffet på et møde af mindre end to timers varighed. Nogle af de vragede ansøgere undrer sig over, at de end ikke blev bedt om at uddybe ansøgningen endsige indbudt til et opklarende møde: »Sådan spiller klaveret altså ikke. Der var tale om et nøje specificeret udbud, som vi fik en række svar på. Det kunne have udartet til en frygtelig procedure, hvis vi var begyndt at spørge ansøgerne mere specifikt om, hvad de mente med dette eller hint. På en måde er det jo ligesom en eksamen: Man må læse på lektien og derpå give sin besvarelse«, siger Mogens Koktvedgaard, der i øvrigt betegner flere af ansøgningerne som »særdeles interessante«. Opfordrer til at søge igen Formanden opfordrer derfor de vragede ansøgere til at lægge billet ind på den såkaldt femte landsdækkende radiokanal, der ventes i udbud omkring næste årsskifte med en dækning på 81 pct. af befolkningen. Eneste krav til denne kanal er en nyhedsdækning på niveau med DR. »Flere ansøgninger bar faktisk præg af, at de mere var møntet på den femte end den aktuelle fjerde kanal«, kommenterer Koktvedgaard. DR klar favorit Nævnets beslutning overrasker ikke medieforskeren, professor Jørgen Poulsen på RUC: »Udbudsvilkårene var formuleret så relativt detaljerede, at der er en høj grad af logik i at vælge DR. Andre ansøgere kunne godt påberåbe sig at have forstand på disse områder, men på forhånd måtte man sige, at DR var klar favorit. Derfor kan man godt undre sig over, hvorfor kanalen overhovedet skulle sendes i udbud, eftersom der næsten var taget stilling på forhånd. Og eftersom der ikke herhjemme er tradition for denne type licitation, er det til at forstå, hvis nævnet ikke turde anlægge mediepolitiske eller hypotetiske overvejelser om, hvad der ville komme ud af at give kanalen til en anden ansøger. Måske har det også spillet ind, at nævnet ikke umiddelbart har muligheder for at kontrollere eller sanktionere koncessionshaveren, hvad der taler for at vælge det sikre og velkendte som DR fremfor en ubeskreven ansøger. Men mediemæssigt ville det efter min opfattelse have været langt mere interessant, hvis en af de øvrige ansøgere var blevet valgt«. DR-glæde Radiodirektør Leif Lønsmann i DR erklærer sig »utrolig glad«: »Med fire kanaler fra DR vil der altid være fire forskellige radiotilbud: samfunds- og oplysningsstof på P1 - kultur og klassisk musik på P2 - landsdækkende public service på P3 - regionalradio på P4. Med nævnets beslutning har valgfriheden vundet, fordi lytterne får flere muligheder for at vælge. Hvis en anden ansøger var blevet valgt, ville lytterne stå med tre DR-kanaler og en fjerde, som formentlig ville overlappe vores tilbud«. Intet monopolbrud Niels-Jørgen Langkilde er dybt uenig. Som informationschef i MTG (TV3) repræsenterer han et af de konsortier, som er blevet vraget: »Nævnet havde gode tilbud at vælge imellem, også andre end vort, men med denne afgørelse har vi mistet muligheden for det monopolbrud og den nyskabelse, som kunne give dynamik i æteren. Beslutningen indebærer også et farvel til landsdækkende radioreklamer, som andre steder i Europa er udbredt. Ganske vist resterer den femte kanal, men den bliver ikke landsdækkende, og frekvensmæssigt er den klart ringere end den fjerde. Dette var sidste mulighed for et monopolbrud, som ville komme alle danskere til gode. I stedet går kanalen til DR, som har så mange muligheder i forvejen. DRs stærke monopolstilling på radioområdet er uhørt i Europa«. Håber på nye toner i DR Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde: »Nu er koncessionen uddelt til DR, og det vil vi naturligvis ikke røre ved i tilfælde af et regeringsskifte. Men jeg håber, at DR vil forvalte ansvaret på en sober måde, så den fjerde kanal ikke blot bliver en doublet af, hvad der bliver sendt på de tre andre kanaler«. Den konservative Brian Mikkelsen erklærer sig på linie hermed og siger, at »man har forpasset en formidabel mulighed for at bryde DRs monopol. Det er meget ærgerligt, og afgørelsen indebærer risikoen for, at kvalitetsudviklingen på radiofronten går i stå«.