Politiken fredag: Den danske fotograf og journalist Jacob A. Riis blev i slutningen af det 19. århundrede Amerikas sociale samvittighed, da han beskrev de fattige indvandreres elendige levevilkår i New Yorks slum. I disse dag går Riis igen i den amerikanske metropols gader i form af optagelserne til den danske instruktør Robert Fox' dokumentarfilm 'Flash of a Dream'. »Jeg gik på gaden i Jacob Riis' fødeby Ribe på hans 150-års fødselsdag i 1999. Jeg var nok den eneste, som tænkte på Riis i Ribe den dag. Et halvt år senere var jeg i New York med min far, som er amerikaner. Vi havde en studerende fra Columbia Universitetet til at vise os rundt. Han nævnte Riis' navn igen og igen. Da jeg kom hjem, købte jeg Riis' bog 'How the Other Half Lives', og det var faktisk starten på projektet«, fortæller Fox til Politiken. On location Fox er i disse dage i New York med et filmhold for at gennemføre optagelser i de kvarterer, hvor Riis færdedes for over 100 år siden: »Filmen bliver en kombination af arkivfilm, still fotos, levende billeder og rekonstruktion med levende skuespillere. Den gamle Riis tænker helt tilbage til Ribe-tiden, da han som 13-årig forelskede sig i sin senere hustru Elisabeth og hjalp til med at bekæmpe rotteplagen«. »Vi væver nærmest et billedtæppe, som fører os helt op til nutiden. Det gælder først og fremmest Riis' historie, men i filmen har vi også indlagt nutidige billeder, som kun de mest kvikke vil opdage. Fortiden er nemlig også i dag, selv om Riis, hvis han helt bogstaveligt stod op fra sin grav i Massachusetts, næppe kunne genkende New York og ville spørge, hvor alle de fattige er«. Riis' lys Instruktøren betragter Riis som en foregangsmand, når det gælder dokumentation. Riis indså, hvilken styrke der er i billedet, og hvad billedet kan, som det skrevne ord ikke kan. I dag er folk blevet hærdede, og der skal meget stærke billeder til, før de reagerer. Da Riis' billeder kom frem reagerede folk meget stærkt. De vidste ikke, hvordan den amerikanske drøm var for fattige immigranter, før de så Riis' billeddokumentation - eller også ville de ikke vide det. Folk græd. Fox beretter, at Riis' fortællestil var helt speciel, og at man vil forsøge at overføre den til dokumentarfilmen: »Dengang var det noget helt nyt at tage kameraet med i marken. Riis' billeder er meget kontrastfyldte og detaljerede modsat dagens fotografier. Hans brug af blitz og magnesium giver også en helt speciel virkning«. »Riis sagde, at alle kunne se godt ud klokken 15 om eftermiddagen, mens man så deres sande ansigt klokken tre om natten. Han vækkede faktisk folk om natten og stak kameraet op i deres ansigt. Riis havde ofte en stegepande med, hvor han anbragte magnesiet, så det lyste op. Filmen bliver lidt ligesom at se Jacob Riis' billeder også rent lysmæssigt«. Sjældne optagelser Under researchen har Fox og filmholdet fundet sjældne filmoptagelser fra New York af Thomas Edison. Edisons optagelser indgår i 'Flash of a Dream' og beskriver, hvordan New York bliver til en by og er med til at dokumentere Riis' historie. 'Flash of a Dream' er finansieret med blandt andet støtte fra nordiske tv-stationer og filminstitutter. Men ret usædvanligt for dokumentarfilm er der også private penge involveret i filmen. Jacob Riis Settlement House, som er et velgørenhedsprojekt i New York-bydelen Queens, har bidraget med penge, der er indsamlet blandt dansk-amerikanske mæcener. Forretningsmanden Flemming Heilmann er en af disse. Han siger, at der ikke er stillet nogen krav til Riis-filmen: »Jeg fik at vide, at der manglede 65. 000 dollar (525. 000 kroner, red. ), for at projektet kunne blive til virkelighed. Danskerne er uvante med velgørenhed. Det er statens opgave. Dansk-amerikanerne er heller ikke helt kommet af med deres gamle vaner, men vi fik da fat i et par stykker, som var villige til at bidrage. Vi støtter ikke filmindustrien men Jacob Riis Settlement House, som så har valgt at bidrage til filmen. Hvis vi både kan hjælpe et godt dansk projekt og samtidig støtte Jacob Riis-huset, så får vi dobbeltgevinst«. Ingen donor-indflydelse Carsten Holst, der er filmens producent, siger, at Zentropa aldrig ville opgive den kunstneriske frihed for penge, og at donorerne ikke har nogen indflydelse på filmens indhold: »Vi har ikke skrevet under på nogen kontrakt, men har kun en gentlemanaftale om denne film«. Instruktør Robert Fox understreger ligeledes, at den finansielle side og det kunstneriske indhold har været fuldstændig adskilt.