Goddaw, Søren. Vi har jo aftalt, du skulle tale med Djævlens Advokat i dag. »Med hvem? Hvilken advokat?« Djævlens Advokat. »Nå, Gud! Det er dig. Det havde jeg helt glemt. Jeg tænkte: Hvem fanden er det, der ringer og siger, at jeg skal snakke med en eller anden advokat? Man ved jo aldrig som cirkusdirektør«. Er du helt øh ... »Du skal sørge for, at det her bliver god reklame for mig. Ellers bliver jeg fandeme vred på dig«. Jeg skulle til at spørge, om du er helt klar lige nu. Men det er du åbenbart. »Nej, jeg er sgu ikke klar. Jeg er aldrig klar. Thorkild Thyrring er født parat. Det er jeg ikke ... Lige to sekunder. Der er lige en VVS-mand, der skal spørge mig om noget«. … »Ja, alle vores toiletter smadrede i går. Den vogn, de blev kørt på, punkterede, men chaufføren opdagede det ikke. Alle kabinerne blev totalt smadret. Så vi skal skifte dem alle sammen ud, inden der kommer kunder i aften. Det koster mange penge. Men sådan er det at være cirkusdirektør i et lille privat foretagende«. Jeg vil egentlig hellere snakke med Smadremanden. »Smadremanden? Det kan du ikke komme til. Han ligger og sover«. Okay, Søren: Du har så, endnu engang, sat et kæmpe apparat på benene og rejser landet rundt og benytter enhver lejlighed til at hælde vand ud af ørene over, hvor svært det er at få det til at hænge sammen økonomisk. »Jamen, det er jo ikke noget, jeg rykker ind på Politikens Lysavis. Men når folk spørger, om jeg tjener mange penge, så svarer jeg dem ærligt, at det gør jeg altså ikke. Til gengæld synes jeg, det er skidesjovt. Jeg kan jo bare lade være med at lave cirkus, hvis jeg synes, det er noget lort«. Men du bliver ved med et iscenesætte det som et tilbud til Danmark – en enestående mulighed for at møde en ekstrem folkelighed og en gøgleroprindelig, romantisk oplevelse, som folk bare værsgo skal være taknemmelige for, at de får tilbudt. »Nej, det er ikke noget, jeg forlanger af publikum. Hvad jeg har brokket mig over i den forbindelse, er, at kommunerne tager penge for, at vi kommer. Vi skal betale penge til dem for at ligge på et stykke græs. Dét, synes jeg, er urimeligt. Det gælder for alle cirkus. Kommunerne siger ikke: »Gud, hvor fedt, nu kommer cirkus til byen og sørger for, at der sker noget«. Næh, de skal have penge, bare fordi vi er der«. Det er selvfølgelig også groft, nu hvor Zirkus Nemo er sådan en stor gave til det danske folk … »Hov hov. Det har jeg ikke sagt et ord om«. Nej, det er mig, der siger det. »Nå, men det er jeg da glad for, du synes«. Men det er ikke meget, I gør for de folkelige stakler ude i Udkantsdanmark. I har lige været i Århus, og nu skal I være en måned i København. »Vi skal til Skagen og til Sønderborg«. Ja, I skal til Skagen. Men først når alle de rige københavnere er taget derop. »Vi håber da også, de rige skagboere kommer. Men vi flytter ikke fra den ene by til den anden hele tiden. Det er dyrt, hver gang vi flytter os«. Hvor mange underbetalte østarbejdere har I så med i år? »102. Nej, dem har vi faktisk ikke nogen af. Ud over artisterne, så er de danskere alle sammen. Men vi har faktisk 14 mennesker på lønningslisten. Det er da ret mange«. Økonomi igen ... hvor ér Smadremanden? Jeg vil egentlig hellere tale med ham. »Ja, ham skal jeg jo også betale løn til. Men han sover længe«. Det var ærgerligt. Men det går stadig fantastisk godt for Zirkus Nemo: I laver stadig noget cirkus, som I fremstiller som den rene folkelighed, selv om det jo dybest set er sådan noget teaterskoleagtigt teatersport, der er fuldstændig meningsløst. »Nej, det er ikke teatersport. Men meningsløst er det – der behøver ikke være mening i et cirkushow. Der var en anmelder, der et år skrev, at satiren var bedre end året før. Det grinede jeg meget af, for der er ingen satire overhovedet. Det er meningsløst. På den gode måde«. Og den meningsløshed synes du stadig er, hvad verden har brug for? »Det synes jeg ikke, verden har brug for. Men det har jeg brug for. Og så synes publikum, det er lige så sjovt, som jeg selv gør. Det er ikke noget stort publikum, vi har. Det er jo ikke ’Cirkusrevyen’ eller ’Ørkenens Sønner’«. Må jeg snakke med Smadremanden? »Han gider fandeme da ikke snakke med dig. Du vil heller ikke ønske at komme til at snakke med ham. For han vil simpelthen råbe og skrige ad dig, så du tror, det er løgn«. Nå. Men så er jeg nødt til at slutte nu.