Han sad på et hotel, mutters øde, halvanden time uden for Oslo, hvor han formodedes at skrive et filmmanuskript færdigt.
Noget om sex og hvordan sex kan være et forfejlet forsøg på at komme i kontakt med omverdenen. Med noget sort humor. Hver dag på akkurat samme tid kom der et regiment af blåklædte norske drenge marcherende forbi under hans vinduer, alle spillede de en form for horn, og alle spillede de rock’n roll-klassikere. Midt i en dyb, dyb norsk skov. »Hotellet var som det i ’The Shining’«, husker Mikkel Munch-Fals, »og jeg var heldig, jeg ikke havde en familie med, som jeg kunne jage med en økse! Det var dejlig bizart«.








